Forfatter
Hans Hansen
Født 4.1.1939 på Frederiksberg, tæt på Zoologisk have og med 18 års udsigt over Solbjerg Kirkegård.
Tog lærereksamen fra Marselisborg Seminarium, Århus 1963, blev gift undervejs og havde fire år efter eksamen tre børn.
Skrev noveller til Politikens "Magasinet" og tidsskrifterne Hvedekorn og Vindrosen. - Debuterede i 1965 med novellesamlingen "Lyd", som i 1967 blev efterfulgt af endnu en novellesamling "Forsvindinger". -Og så skulle det vel egentlig have været den seriøse, skønlitterære vej, men dramatikken kom imellem. - Skrev de følgende år en række radiospil (debut 1967: "Jeg har en glad udsigt"), og i 1970 startede jeg et samarbejde med det første opsøgende børneteater. - I 1971 affødte børneforestillingen "Bim-Bam-Busse" en større debat i Folketinget, og en programsat TV-udgave blev aflyst samme dag, som den skulle have været udsendt. Forklaring: Tekniske problemer. Årsag: Politisk pression/censur!
Modtog i 1973 en opfordring fra forlaget Høst & Søn til at skrive en børnebog. Det blev til den socialrealistiske krimi "Livsfarlige papirer" (1974) og efterfølgende til godt og vel 40 børne-ungdomstitler. Den seneste "Gudernes vilje" udsendt år 2000. - Efter ungdomsbogen "Vil du se min smukke navle?" (1976) blev jeg fuldtids forfatter.
Fra 1975 har jeg i samarbejde med forskellige instruktører skrevet manuskript til otte spillefilm og en betydelig del TV-dramatik.
I årene 1985-88 var jeg formand for Dansk Forfatterforening. Fra 1988-97 fungerede jeg som filmkonsulent ved Det Danske Filminstitut, og fra 1997 har jeg arbejdet som producer for filmselskabet Zentropa.
Lige her og nu sidder jeg og kigger ud af mit vindue på Allégade. Ultimo marts og en anelse forår. Udsigten fejler ikke noget. Hvis jeg ser hen over det lille digteranlæg og gadens bilstrøm, udgør "Ludvigs Minde" et smukt okkergult wide-screen. Det er vel noget af det ældste bevarede Frederiksberg. Opført ca. 1770 med et jordtilligende på 91 tdr. land. En pragtfuld 17-fags hovedbygning, som fra 1904 havde en ejer, som oprettede et "legat til støtte og boliger for fallerede godsejere". Legatopretteren hed Ludvig, så det er fra ham, perlen har sit navn.
Jeg føler mig også lidt falleret. På forfatteriet. Men det vil ikke hjælpe med et legat. Det er selve evnen, der spiller fallit. Er sat på vågeblus.
Ti - femten år som konsulent og sparringspartner for andres tanker og visioner. Det fylder! Og lige nøjagtig i det drivhus, hvor man skal pusle om sine egne stiklinger.
Derfor er skuffen med mindre end halvkvædede viser ved at svulme. Og jeg tror eller bilder mig ind, at jeg har en mindre skat at øse af, når jeg om et par år igen vover pelsen og eksistensen som fuldtids forfatter.
Man får se !
Undervejs henter jeg inspiration af alt vanligt. Og lægger låg på en del. - Skal jeg være mere specifik, tror jeg nok, at fire børnebørn mellem to og ni år kan ende med at blive det bedste kick. - Dem vil jeg meget gerne evne at skrive nogle rigtig gode historier til.
Og sikkert også lidt om alt det, man går og funderer over aldersbevidst - og i bakspejlet. Dramatiken, film - TV - radio og scene, tror jeg, at de unge har sat sig sundt og kreativt på.
Det er dem vel undt.
Så lad mig konkludere, at jeg er en p.t. stort set hvilende skribent. Men jeg har en indædt tro på, at jeg hverken er gået i frø eller dvale._
Oprindelig publiceret ForfatterNet Frederiksberg - 9. juni 2000
Født 4.1.1939 på Frederiksberg, tæt på Zoologisk have og med 18 års udsigt over Solbjerg Kirkegård.
Tog lærereksamen fra Marselisborg Seminarium, Århus 1963, blev gift undervejs og havde fire år efter eksamen tre børn.
Skrev noveller til Politikens "Magasinet" og tidsskrifterne Hvedekorn og Vindrosen. - Debuterede i 1965 med novellesamlingen "Lyd", som i 1967 blev efterfulgt af endnu en novellesamling "Forsvindinger". -Og så skulle det vel egentlig have været den seriøse, skønlitterære vej, men dramatikken kom imellem. - Skrev de følgende år en række radiospil (debut 1967: "Jeg har en glad udsigt"), og i 1970 startede jeg et samarbejde med det første opsøgende børneteater. - I 1971 affødte børneforestillingen "Bim-Bam-Busse" en større debat i Folketinget, og en programsat TV-udgave blev aflyst samme dag, som den skulle have været udsendt. Forklaring: Tekniske problemer. Årsag: Politisk pression/censur!
Modtog i 1973 en opfordring fra forlaget Høst & Søn til at skrive en børnebog. Det blev til den socialrealistiske krimi "Livsfarlige papirer" (1974) og efterfølgende til godt og vel 40 børne-ungdomstitler. Den seneste "Gudernes vilje" udsendt år 2000. - Efter ungdomsbogen "Vil du se min smukke navle?" (1976) blev jeg fuldtids forfatter.
Fra 1975 har jeg i samarbejde med forskellige instruktører skrevet manuskript til otte spillefilm og en betydelig del TV-dramatik.
I årene 1985-88 var jeg formand for Dansk Forfatterforening. Fra 1988-97 fungerede jeg som filmkonsulent ved Det Danske Filminstitut, og fra 1997 har jeg arbejdet som producer for filmselskabet Zentropa.
Lige her og nu sidder jeg og kigger ud af mit vindue på Allégade. Ultimo marts og en anelse forår. Udsigten fejler ikke noget. Hvis jeg ser hen over det lille digteranlæg og gadens bilstrøm, udgør "Ludvigs Minde" et smukt okkergult wide-screen. Det er vel noget af det ældste bevarede Frederiksberg. Opført ca. 1770 med et jordtilligende på 91 tdr. land. En pragtfuld 17-fags hovedbygning, som fra 1904 havde en ejer, som oprettede et "legat til støtte og boliger for fallerede godsejere". Legatopretteren hed Ludvig, så det er fra ham, perlen har sit navn.
Jeg føler mig også lidt falleret. På forfatteriet. Men det vil ikke hjælpe med et legat. Det er selve evnen, der spiller fallit. Er sat på vågeblus.
Ti - femten år som konsulent og sparringspartner for andres tanker og visioner. Det fylder! Og lige nøjagtig i det drivhus, hvor man skal pusle om sine egne stiklinger.
Derfor er skuffen med mindre end halvkvædede viser ved at svulme. Og jeg tror eller bilder mig ind, at jeg har en mindre skat at øse af, når jeg om et par år igen vover pelsen og eksistensen som fuldtids forfatter.
Man får se !
Undervejs henter jeg inspiration af alt vanligt. Og lægger låg på en del. - Skal jeg være mere specifik, tror jeg nok, at fire børnebørn mellem to og ni år kan ende med at blive det bedste kick. - Dem vil jeg meget gerne evne at skrive nogle rigtig gode historier til.
Og sikkert også lidt om alt det, man går og funderer over aldersbevidst - og i bakspejlet. Dramatiken, film - TV - radio og scene, tror jeg, at de unge har sat sig sundt og kreativt på.
Det er dem vel undt.
Så lad mig konkludere, at jeg er en p.t. stort set hvilende skribent. Men jeg har en indædt tro på, at jeg hverken er gået i frø eller dvale._
Oprindelig publiceret ForfatterNet Frederiksberg - 9. juni 2000
