Vejene

I 1940'erne krydsede Jack Kerouac det amerikanske kontinent i bil, bus og på tommelen. Hans oplevelser blev til romanen 'Vejene', som blev hele beatgenerationens bibel.

"At være beat" er at være slået ud. En følelse, der lagde navn til en hel generation af unge amerikanere i 1950'erne. Beatgenerationen: Unge mennesker med et intellektuelt behov for at rejse sig – intellektuelt og eksistentielt – efter flere års krise og krig. De lagde grunden til 1960'ernes spirende ungdomsoprør, som satte spørgsmålstegn ved den politiske dagsorden i Amerika. Et land præget af frygt og protektionisme i den kolde krigs indledende år. 

Jack Kerouac gjorde sig med romanen 'Vejene' til sin tids fortaler for de unge og eksistentielt søgende amerikanere. "Kongen af beat", som han ufrivilligt blev kaldt. Hans roman blev begyndelsen på et nyt kapitel i amerikansk litteratur med en sproglig stil præget af den umiddelbarhed og spontanitet, som hans hovedpersoner i 'Vejene' jagter på… ja, vejene.  

Fra manuskript til udgivelse

'Vejene' udkom i 1957, selv om Jack Kerouac allerede havde færdiggjort romanen i 1951. Efter sigende i løbet af 3 ugers intense skriverier, høj på kaffe og benzedrin – datidens amfetamin. Myten om romanens tilblivelse er med tiden blevet en lige så etableret del af værket, som fortællingen selv. I sin skrivestil arbejdede Kerouac på at lade sproget flyde frit. ”Spontan prosa” kaldte han det også. En stil, der har flere træk til fælles med de britiske modernisters bevidsthedsstrømme eller "stream of consciousness". Derfor tapede han en lang række sider sammen, så han ikke skulle stoppe for at skifte papir i skrivemaskinen, mens hans skrev 'Vejene'. Den oprindelige udgave af romanen bestod derfor af en rulle ren tekst. En strøm af ord uden kapitler, afsnit og kun en sparsom tegnsætning.

Kerouac forsøgte forgæves at få bogen udgivet, men først efter flere omskrivninger antog Viking Press romanen og udgav den i redigeret form. De betingede sig først og fremmest en række ændringer af formatet for at gøre bogen læsbar. Dernæst at Kerouac anonymiserede sine personer i romanen, der ellers var baseret på virkelige personer med Kerouac selv i fortællerrollen og andre kendte beat-forfattere så som Allen Ginsberg og William S. Burroughs på rollelisten. Ligesom han måtte dæmpe de – efter datidens normer – usømmelige scener med kvinder, alkohol og stoffer. Trods det blev romanen en stor succes i sin samtid og har for længst opnået klassikerstatus i den amerikanske litteratur. 

I 2007 – halvtreds år efter den oprindelige udgivelse – er 'Vejene - det oprindelige manuskript' nu blevet udgivet. Det vil sige Kerouacs originale version af sin roman, uden afsnit og med de oprindelige navne på romanens personer. Og det er den version, som den efterfølgende analyse nu dykker ned i. 

Livet på vejene

Tematisk set er Jack Kerouacs roman 'Vejene' funderet i den samme fascination af den amerikanske drøm, som meget anden amerikansk litteratur og kultur bygger på. Det amerikanske frihedsideal ligger dybt indlejret i romanens hovedpersoner Jack Kerouac og hans rejsemakker Neal Cassady (i den redigerede udgave af 'Vejene' fra 1957 omdøbte Kerouac sin egen karakter til Sal Paradise, mens hans ven Neal fik psedonymet Dean Moriarty, red.). De søger friheden på vejene, når de sammen og hver for sig krydser det amerikanske kontinent gang på gang fra New York til San Francisco og tilbage igen. Som moderne cowboys, der har droppet hesten, men stadig lader sig fascinere af de store vidder mod vest. 

Fælles for deres rejser er, at de sjældent har noget konkret formål. I bil, bus eller på tommelen hutler de sig gennem staterne, ofte uden penge på lommen. Blot for at nå til vejens ende – det store ocean – for så at vende om igen. De er rastløse rejsende, der søger oplevelserne i nuet og sjældent tænker på i morgen. ”Foran mig brændte visionen om det gyldne Hollywood,” skriver Jack: ”Jeg havde ingenting bag mig, alt foran mig, sådan som det altid er på vejene.” 

Som en konsekvens heraf foregår romanen i et hæsblæsende tempo præget af hovedpersonernes konstante iver efter at rykke videre. En følelse, der understøttes i Kerouacs oprindelige manuskript af den endeløse tekst på siderne, der går helt ud til marginen linje for linje uden afsnit eller kapitler. 

Mødet med Neal Cassady

Romanen foregår over en årrække i midten af 1940'erne, hvor Jack Kerouac er en del af en intellektuel gruppe af forfattere, digtere, journalister og universitetsfolk. Foruden de kvinder, der på skift krydser deres liv, som koner, kærester eller kvinder for en aften.

Jack bor hos sin mor i New York, hvor han arbejder på en roman, mens han drømmer om at krydse kontinentet. En dag bliver han introduceret for Neal Cassady, der er romanens store hovedperson. Neal er en karismatisk fyr, vild og spontan, grænsende til det maniske. Han har en tvivlsom fortid med mindre fængselsdomme bag sig og er nu kommet til New York for at suge ny viden til sig fra Jacks gruppe af intellektuelle. Men Neals konstante rastløshed ender i stedet med at sætte sit tydelige præg på gruppen – og især Jack, som ligger romanen på hylden for at følge efter Neal ud på vejene. 

Jack lærer hurtigt, at livet på vejene også er hård kost. Hans karakter i romanen gennemgår en løbende udvikling fra sin første rejse over kontinentet, der er præget af romantiske forestillinger om at genfinde den amerikanske ånd til de efterfølgende rejser, hvor hans ungdommelige idealisme allerede er i forfald. ”Hele mit elendige liv svømmede for mit trætte blik og jeg blev klar over, at uanset hvor man tager hen, så er det til syvende og sidst spild af tid, så derfor kan man lige så godt gå fra forstanden.” 

Frihed vs. ægteskab

Jack er voldsomt fascineret af Neal og hans livsstil, men gennem romanen går der skår i billedet af Neals ubekymrede liv. Da Jack møder Neal første gang, er han gift med den kun 16-årige Louanne fra Denver. Deres forhold er turbulent og langt fra monogamt. Og Neal finder hurtigt en ny kvinde, som han får børn med i San Francisco. I en periode bliver han boende hos hende og finder fast arbejde for at forsørge familien, men da Jack en dag banker på døren, tager det kun Neal et øjeblik at beslutte sig for, at de må ud på vejene igen. 

Kvinder, børn og familie er kun midlertidige faser i Neals liv, og til sidst i romanen bliver Jack nødt til at spørge sig selv, om det også gælder deres venskab. Han taber pusten i modsætning til Neal og fantaserer i stedet om trygheden ved ægteskab: ”Jeg vil gifte mig med en pige, så jeg kan hvile min sjæl sammen med hende, indtil vi begge to bliver gamle,” sagde jeg. ”Det kan ikke blive ved på denne måde. Vi bliver nødt til at bevæge os i en bestemt retning og finde noget.” 

'Vejene' har visse træk til fælles med udviklingssromanen, hvor vi følger hovedpersonens forsøg på at finde sig selv mellem indre og ydre krav til det liv, han lever. Jack er splittet mellem livet på vejene og familielivet. Han stiller spørgsmålstegn ved den vigende moral, som Neal inkarnerer, og de konsekvenser, som det får for hans nærmeste. Kvinder ladt i stikken, børn, der vokser op uden deres far, et eskalerende alkoholmisbrug, biltyverier og småkriminalitet. Jacks fascination af Neal er ikke længere konstant, selv om han stadig ikke kan slippe sin betagelse af det frie liv, som Neal symboliserer. ”Det var en trist nat; men det var også en munter nat,” følger han sin kommentar om ægteskab op med. Livet på vejene er både ubarmhjertigt og livsbekræftende på samme tid. 

Virkelighedens Jack Kerouac blev gift flere gange, men vejenes vilde vaner med druk og stoffer slap ham aldrig. Han døde som 47-årig efter flere års alkoholmisbrug.

Kilder, links og centrale værker