Anmeldelse
Drageløberen af Khaled Hosseini
- Log ind for at skrive kommentarer
Khaled Hosseini har sammen med de to italienske tegnere Fabio Celoni og Mirka Adolfo genskabt sit mesterværk om drengen Amir og hans bedste ven drageløberen.
Amir og og Hassan vokser op i 1970'ernes Kabul. Amir er søn af en indflydelsesrig mand, Hassan er søn af havemanden. De bliver bedste venner på trods og klasse- og raceskel, men omgivelserne ser ikke med milde øjne på venskabet.
Hassan er altid klar til at hjælpe når det brænder på, men Amir har ikke det samme mod, og på dagen for den store dragetunering, svigter Amir Hassan. Dette svigt må Amir leve med i tiden efter, også efter familiens flugt fra Afghanistan til USA.
I 2001 får Amir en opringning fra Pakistan, der giver ham muligheden for at gøre noget af skaden god igen. Og i det krigshærgede taliban-kontrollerede Kabul konfronteres han med sin fortid.
Drageløberen fungerer som tegneserie. Solen skinner gyldent både i Afghanistan og Californien og giver historien en varm stemning. Dog kunne man ønske sig, at tegnerne fandt nogle dystre og køligere farver frem til de uhyggelige scener. Men bortset fra det, er tegningerne meget udtryksfulde og smukke, og selv om de ikke er fotorealistiske, klæder de historien bedre end en streng streg ville.
Khaled Hosseinis anden succesroman Under en strålende sol er også lavet som tegnet udgave, og jeg håber, at Cicero også vægler at udgive den på dansk.
Brugernes anmeldelser