Den virkelige verden

Malene Ravns roman om LSD-forsøgene er eminent realisme om, hvordan magt og ambition korrumperer og efterlader mennesker i frit fald. 

I 1960’erne blev der foretaget hemmelige LSD-forsøg med psykiatriske patienter i kælderen på Frederiksberg Hospital. Gennem den unge læge Edith og nogle af hendes patienter inviteres læseren med ned i kælderen og ind i sindets skræmmende uvirkelighed. 

Den unge årskandidat Edith tilbydes en gylden chance for at komme under overlæge Hartungs vinger og deltage i hans eksperimenter med LSD på psykiatriske patienter, som lider af depression, angst, seksuel forvirring m.v. Edith er ambitiøs og drives af et oprigtigt ønske om at ville hjælpe sine patienter, ligesom det føles godt at være Hartungs udvalgte i en mandsdomineret verden. Hartung fremstår som en autoritær og streng faderfigur, som både patienter og ansatte ser blindt op til. Men de lange arbejdstider og dedikationen til arbejdet begynder hurtigt at gribe ind i Ediths familieliv med mand og en lille datter, hvilket gør det svært at balancere familie og ambition.

Romanen følger primært fire af Ediths patienter: Sara Holm, Marianne Skov, Sylvia Mortensen og Stig Tarp. Under behandlingerne i kælderen gennemlever de hver især skræmmende hallucinationer alene i behandlingsrummet, og mellem behandlingerne kæmper de med en forvrænget virkelighedsopfattelse fuld af syner og tiltagende angst. Da Edith begynder at tvivle på behandlingerne og italesætter det overfor overlæge Hartung, tilskyndes hun i stedet til at fortsætte med større og større doser. ”Føl med patienten, men føl ikke for meget” er hans råd, og Edith klør på.  

Malene Ravn indfanger eminent den verden af autoritet og magt, som det psykiatriske miljø på den tid har måtte tage sig ud set både fra patienter og ansattes stol. Datidens formelle omgangstone og hakkeorden blandt personalet og den ofte patroniserende behandling af patienterne er forstemmende læsning. Patienterne er indlagt frivilligt, men når de tigger om at stoppe behandlingen og blive uskrevet, ”overtales” de til at fortsætte. Især patienternes oplevelser er noget af en mavepuster at læse om. Magt og moral går sjældent godt i spænd, og henimod romanens slutning konfronteres Edith med, om hun tør se sig selv i øjnene.

LSD-forsøgene på Frederiksberg og de negative livslange bivirkninger for mange patienter fik offentligheden først kendskab til i 1980’erne. Malene Ravns stedfar blev behandlet med LSD på hospitalet for sin stammen. I romanens efterord nævnes det, at romanen er skrevet over virkelige patienters oplevelser fra journaler og fortællinger. Romanfiguren Edith er bygget over læge Ketty Kjærbye Kristensen, mens Hartung er inspireret af overlæge Einar Geert-Jørgensen.

Har du interesse for at vide mere om LSD-forsøgene, kan det anbefales at lytte til DR’s podcast LSD-kælderen i fem afsnit.