Madame Bovary

Historien om den lidenskabelige Emma Bovary, der kan sætte sind og sanser i kog, er ikke til at komme udenom. Det er fransk forlystelses-fortælling uden sidestykke.  

Da ’Madame Bovary’ udkom i 1857, vakte den i første omgang et sandt postyr. Romanen blev beskyldt for at være såvel usædelig som demoraliserende, og ophavsmanden Flaubert måtte en tur omkring retten, hvor han dog i sidste ende blev frikendt.

Når man i 2012 så læser eller genlæser historien om kvinden Emma Bovary og hendes eskapader i den daværende franske provins, er det selvsagt vanskeligt at få øje på årsagen til fortidens franske forargelse – men se, dét er jo netop det fine ved det. Med en afstand på mere end 150 år er det vel ikke så sært, at vi i dag betragter romanen og dens heltinde med helt andre øjne. Og ikke desto mindre er romanen lige levende og læseværdig. Således kan en ægte klassiker kendes, og Madame Bovary er vel i virkeligheden kun blevet smukkere med årene.

I en mindre by i den franske provins forsøger lægefruen Emma Bovary at slå tiden ihjel. (Pardon, men jeg tillader mig straks at tolke for ikke at spilde tiden med et resume, som vil være mange bekendt i forvejen.) Hendes ægtemand Charles er kedelig, men god-mod-børn-og-dyr, og han nærer ingen ambitioner, hvilket sådan set er en del af problemet. Emma er absolut bekendt med tidens konventioner og almen etikette – men hvad nytter dét, når hun af natur er en lidenskabelig og rastløs sjæl, som ikke kan finde sig til rette i det småborgerlige provinsliv?!

Ikke overraskende (igen: Pardon!) tager Emma sig en elsker, eller også er det ham, der tager hende. Uanset – der kommer bogstaveligt talt lidt liv i kludene, men samtidig er Emma så småt på vej ud på et skråplan, der er så skråt, at det ikke er hende muligt at finde moralsk fodfæste igen - ikke engang selvom hun fra tid til anden måtte ønske det. Derouten er uundgåelig.

’Madame Bovary’ er en af de romaner, som indeholder scener af en så kostelig litterær kaliber, at de ganske enkelt må betegnes som udødelige. Til eksempel kan nævnes en køretur med en droske, hvor Emma og hendes nye, unge elsker insisterer på turens fortsættelse, (de har noget, de skal), til trods for at både kusk og heste er en afmagt nær.