Bog

Scotland Yard nr. 1: I mørkets hjerte

Af (
2019
)

Anmeldelse

Scotland Yard nr. 1: I mørkets hjerte Dobbs og Perger

17 dec.19

En af verdens mest formidable fiktive detektiver præsenteres i en superflot tegneserie, der er skabt med et dystert og kvalitetstungt udtryk.

Der findes ikke mange, der ikke kender Sherlock Holmes. Nogen har læst bøgerne om den arrogante detektiv med den sjette sans, og andre kender ham fra utallige filmatiseringer. I denne udgave møder man detektiven med følge i et særdeles klædeligt og meget spiseligt tegneserieformat.

Allerede på forsiden ser man et afhugget hoved i hænderne på en slags menneske med øjne, der lyser, som Big Ben i baggrunden, og man ser tågen, der kravler hen over London.

Politiet hos Scotland Yard får store problemer, da to sociopatiske mordere undslipper en fangetransport. Der skal findes en syndebuk, og det bliver politiinspektør Tobias Gregson, som derefter skal lede en efterforskningsgruppe bestående af en ret usædvanlig sammensætning; en gadedreng, en psykiater og en kvindelig assistent.

Sherlock Holmes og Dr. Watson er selvskrevne i jagten, også på retfærdighed for den stakkels politiinspektør. Men for at gøre sig forhåbninger om at fange de to, betyder det, at de alle må indgå aftaler med djævlen. Undervejs i jagten møder vi både kendte fiktive karakterer, men også virkelige personer fra historien. Bla. møder vi Renfield fra Bram Stokers ’Dracula’ og ham bliver vi ikke færdige med her i første bind.

Historien om Sherlock Holmes og hans bedste og eneste ven og deres svorne fjende Moriarty lever heldigvis evigt. Historien foregår i London i 1890, hvor der er masser af fattige mennesker og gadebørn, som skal kæmpe hårdt for overlevelse. Så den melankolske stemning ligger som et tungsind over fortællingen og Stéphane Pergers illustrationer underbygger historien og fanger stemningen, der symboliserer London på det tidspunkt. Overalt er der gråt og vådt og tvivlsomme væsner, der er en blanding mellem monstre og mennesker, kigger frem forskellige steder på siderne.

Dobbs og Perger har arbejdet sammen tidligere, og de er meget begge rutinerede. Perger har desuden samarbejdet med Marvel, så kvaliteten er virkelig høj.

Jeg kan slet ikke vente på bind to, som heldigvis allerede udkommer i januar 2020. Det er simpelthen ren lykke for en som mig, at der udkommer tegneserier af en sådan kvalitet. Læser du ikke tegneserier, må du ikke forpasse chancen for at blive begejstret. Det kan slet ikke undgås i dette tilfælde.

Bogdetaljer

Forlag
E-voke
Graphic
Stéphane Perger
ISBN
9788797115275
Antal sider
47

Tema

Tema

Tema

No shit, Sherlock!

Mesterdetektiven Sherlock Holmes er en uovertruffen fiktiv karakter, hvis lige ikke er let at finde og de fleste har hørt om Mr. Holmes og hans trofaste følgesvend Dr. Watson. Vi har dedikeret et tema til en af kriminalhistoriens helt store helte, nemlig selveste Mr. Sherlock Holmes.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer