At læse skønlitteratur kan give en større forståelse af det syge sind og være med til at nedbryde tabuer om psykisk sygdom.
"Skønlitteraturen kan noget helt særligt i forhold til at skildre det syge sind". Karen Fastrup fortæller med afsæt i sin autofiktive roman Hungerhjerte, om hvordan skønlitteraturen gennem billeder og metaforer kan indfange komplekse følelsestilstande, som er svære at indfange i et faglitterært sprog.
Flere og flere danske forfattere har de senere år beskrevet psykisk sygdom og det følsomme sind. Mange af dem trækker på egne erfaringer som for eksempel Mikael Josephsen, der i interviewartiklen Med normalsproget ind i poesien fortæller om, hvordan han benytter sig af dagligdagens sprog til at fortælle om afhængighed og psykisk sårbarhed. Andre forfattere, som for eksempel Bjørn Rasmussen, benytter sig af stream-of-consciousness og sproglige eksperimenter til at beskrive psykisk sårbarhed. Læs analysen af hans seneste roman Jeg er gråhvid.
Når stadig flere forfattere står frem og beskriver psykisk sygdom med mere eller mindre afsæt i eget liv, er det med til at nedbryde de mange tabuer om sindslidelser. Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Peter Øvig og Karen Fastrup er nogle af de forfatterne, som har talt åbent om egne erfaringer med psykisk sygdom. Læs i artiklen Det vi ikke taler om, hvordan de med deres seneste bøger har ønsket at gøre op med tabuer om psykisk sygdom og med den tavshedskultur, som de selv oplevede som børn.
Skønlitteraturen giver os et nuanceret billede af det syge sind
Selv om allerede Freud trak på litteraturen, når han skulle beskrive psyken, er der først i de seneste ti år kommet blik for skønlitteraturens betydning i forbindelse med behandling af psykiske lidelser. Som psykiateren Anne Lindhardt siger i et interview i Politiken:
”Det, vi i psykiatrien ved om dem, vi skal hjælpe, er helt overvejende noget, vi får at vide af det menneske, der sidder over for os, vi kan jo ikke se ind i sindets krinkelkroge. Men det kan litteraturen. Ved hjælp af den tænker man: Okay, det er sådan, det opleves, og sådan, det føles.”
Især læsningen af Amalie Skrams Professor Hironimus blev en øjenåbner for Anne Lindhardt: ”Romanen bragte mig ind til mennesket bag diagnoserne”. Hør Anne Lindhardt fortælle mere om, hvad netop skønlitteraturen kan i forhold til at forstå psykisk sygdom i et af de kommende afsnit af podcasten på DR; Er du sindssyg? med Karen Fastrup som vært.
Anne Lindhardt fortæller om forfattere med psykiske sygdomme og ser fællestræk mellem Amalie Skram, Tove Ditlevsen og Karen Fastrup: ”Blandt andet nødvendigheden af at skrive. Det helt store traume er jo, når de ikke kan skrive, når sproget tørrer ud.”
Netop betydningen af at skrive er der kommet mere og mere fokus på, og forfatteren Siri Hustvedt har gennem flere år stået i spidsen for skrivekurser for psykisk syge. Forholdet mellem skrift og psykisk sygdom er også et spor op gennem litteraturhistorien, hvor adskillige forfattere har indviet os i et liv med psykiske lidelser. Bøgerne har vekslet mellem at sætte lighedstegn mellem poeten og den syge, har fungeret som kritik af psykiatriens behandlingsformer eller har skildret den logik, der karakteriserer den sindslidendes tilstand.
Beskrivelserne af angst er litteraturhistorisk set ofte delvist baseret på forfatternes egne erfaringer. Det gælder den samfundskritiske klassiker af Amalie Skram: Professor Hironimus og Sylvia Plaths Glasklokken, som vi præsenterer en analyse af. Ud over at beskrive det syge sind på en både troværdig og overbevisende måde rummer værkerne en kritik af datidens behandling af syge.
Også flere af nutidens bøger fra blandt andre Asta Olivia Nordentoft og Cecilie Lind kredser om anoreksi, bulimi, selvskade, personlighedsforstyrrelser og angst samtidig med, at de stiller spørgsmålstegn ved samfundets behandling af psykisk syge.
Vi håber med dette tema at give læseren en større forståelse af det syge sind og dermed være med til at nedbryde tabuerne om psykisk sygdom. For som Karen Fastrup siger i vores video, så er den person, der på et tidspunkt i sit liv bliver ramt af psykisk sygdom "bare et helt almindeligt menneske".
”Det var ligesom første gang, jeg så et kadaver. I ugerne efter dukkede kadaverets ansigt – eller det, der var tilbage af det – op i min tallerken med røræg og bacon, (...) og ret hurtigt begyndte jeg at have det, som om jeg gik rundt med kadaverets hoved i en snor om halsen som en eller anden form for sort, næseløs ballon, der stank af eddike”. - Sylvia Plath
At læse skønlitteratur kan give en større forståelse af det syge sind og være med til at nedbryde tabuer om psykisk sygdom.
"Skønlitteraturen kan noget helt særligt i forhold til at skildre det syge sind". Karen Fastrup fortæller med afsæt i sin autofiktive roman Hungerhjerte, om hvordan skønlitteraturen gennem billeder og metaforer kan indfange komplekse følelsestilstande, som er svære at indfange i et faglitterært sprog.
Flere og flere danske forfattere har de senere år beskrevet psykisk sygdom og det følsomme sind. Mange af dem trækker på egne erfaringer som for eksempel Mikael Josephsen, der i interviewartiklen Med normalsproget ind i poesien fortæller om, hvordan han benytter sig af dagligdagens sprog til at fortælle om afhængighed og psykisk sårbarhed. Andre forfattere, som for eksempel Bjørn Rasmussen, benytter sig af stream-of-consciousness og sproglige eksperimenter til at beskrive psykisk sårbarhed. Læs analysen af hans seneste roman Jeg er gråhvid.
Når stadig flere forfattere står frem og beskriver psykisk sygdom med mere eller mindre afsæt i eget liv, er det med til at nedbryde de mange tabuer om sindslidelser. Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Peter Øvig og Karen Fastrup er nogle af de forfatterne, som har talt åbent om egne erfaringer med psykisk sygdom. Læs i artiklen Det vi ikke taler om, hvordan de med deres seneste bøger har ønsket at gøre op med tabuer om psykisk sygdom og med den tavshedskultur, som de selv oplevede som børn.
Skønlitteraturen giver os et nuanceret billede af det syge sind
Selv om allerede Freud trak på litteraturen, når han skulle beskrive psyken, er der først i de seneste ti år kommet blik for skønlitteraturens betydning i forbindelse med behandling af psykiske lidelser. Som psykiateren Anne Lindhardt siger i et interview i Politiken:
”Det, vi i psykiatrien ved om dem, vi skal hjælpe, er helt overvejende noget, vi får at vide af det menneske, der sidder over for os, vi kan jo ikke se ind i sindets krinkelkroge. Men det kan litteraturen. Ved hjælp af den tænker man: Okay, det er sådan, det opleves, og sådan, det føles.”
Især læsningen af Amalie Skrams Professor Hironimus blev en øjenåbner for Anne Lindhardt: ”Romanen bragte mig ind til mennesket bag diagnoserne”. Hør Anne Lindhardt fortælle mere om, hvad netop skønlitteraturen kan i forhold til at forstå psykisk sygdom i et af de kommende afsnit af podcasten på DR; Er du sindssyg? med Karen Fastrup som vært.
Anne Lindhardt fortæller om forfattere med psykiske sygdomme og ser fællestræk mellem Amalie Skram, Tove Ditlevsen og Karen Fastrup: ”Blandt andet nødvendigheden af at skrive. Det helt store traume er jo, når de ikke kan skrive, når sproget tørrer ud.”
Netop betydningen af at skrive er der kommet mere og mere fokus på, og forfatteren Siri Hustvedt har gennem flere år stået i spidsen for skrivekurser for psykisk syge. Forholdet mellem skrift og psykisk sygdom er også et spor op gennem litteraturhistorien, hvor adskillige forfattere har indviet os i et liv med psykiske lidelser. Bøgerne har vekslet mellem at sætte lighedstegn mellem poeten og den syge, har fungeret som kritik af psykiatriens behandlingsformer eller har skildret den logik, der karakteriserer den sindslidendes tilstand.
Beskrivelserne af angst er litteraturhistorisk set ofte delvist baseret på forfatternes egne erfaringer. Det gælder den samfundskritiske klassiker af Amalie Skram: Professor Hironimus og Sylvia Plaths Glasklokken, som vi præsenterer en analyse af. Ud over at beskrive det syge sind på en både troværdig og overbevisende måde rummer værkerne en kritik af datidens behandling af syge.
Også flere af nutidens bøger fra blandt andre Asta Olivia Nordentoft og Cecilie Lind kredser om anoreksi, bulimi, selvskade, personlighedsforstyrrelser og angst samtidig med, at de stiller spørgsmålstegn ved samfundets behandling af psykisk syge.
Vi håber med dette tema at give læseren en større forståelse af det syge sind og dermed være med til at nedbryde tabuerne om psykisk sygdom. For som Karen Fastrup siger i vores video, så er den person, der på et tidspunkt i sit liv bliver ramt af psykisk sygdom "bare et helt almindeligt menneske".
”Det var ligesom første gang, jeg så et kadaver. I ugerne efter dukkede kadaverets ansigt – eller det, der var tilbage af det – op i min tallerken med røræg og bacon, (...) og ret hurtigt begyndte jeg at have det, som om jeg gik rundt med kadaverets hoved i en snor om halsen som en eller anden form for sort, næseløs ballon, der stank af eddike”. - Sylvia Plath
En roman som i et Twin Peaks inspireret univers, hallucinerende og gruopvækkende kredser om temaerne psykisk sygdom, kønsidentitet, faderskab og arvesynd.
Vi har spurgt forfatter Mikael Josephsen, der selv har erfaringer med bl.a. misbrug og afhængighed, om hvad det er litteraturen kan ift. at beskrive og fortælle om psykisk sygdom.
Tavshed er guld ifølge et gammelt mundheld, men næppe når det gælder psykisk sygdom. Tre forfattere bryder tavsheden og taler åbent om deres følsomme sind og psykiske sygdom.
Den autofiktive genre trives, og flere forfattere behandler deres egne historier med skønlitterære greb. Karen Fastrups roman Hungerhjerte handler om at være psykisk sårbar, om at blive syg og om at eftertragte nærvær og kærlighed fra omgivelserne.
Inspirerende og fagligt velfunderet antologi om skønlitteraturens potentiale til at belyse galskaben. Fornem formidling, der udfordrer til selv at gå på opdagelse.
Litteraturen har altid haft en priviligegeret plads i bestræbelsen på at forstå menneskets indre sjæleliv. Flere forfattere har gennem tiden skrevet om deres erfaringer med en virkelighed, der er vendt på vrangen og andre har forsøgt at trænge ind i angstens og galskabens væsen.
Skrevet af Lasse Gammelgaard, Ph.d.-studerende på Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet.
Kommentarer