Hundedage

Fascinerende søfortælling om den danske eventyrer Jørgen Jürgensen, som i sommeren 1809 gennemførte et statskup på Island og i eftertiden kom til at gå under navnet Jörundar Hundedagekonge. 

Altså en historisk, biografisk roman, fortalt af en nutidig, alvidende fortæller, som frit øser af de mange kilder om Jørgen Jürgensen, gengivet i en stil der ligger tæt på romanen, som den så ud i begyndelsen af 1800-tallet. Nutiden og det historiske sættes op mod hinanden og afspejler derved sammenlignelige begivenheder, så det først og fremmest fremstår, som gode og ikke mindst humoristiske fortællinger. Og fortællingen om Jørgen Jürgensen er fantastisk, han kunne have levet et stille punktligt liv i København hos sin velhavende urmager familie, men en ustyrlig udlængsel og eventyrtrang fik ham ud og sejle og gav ham et mange facetteret CV, som opdagelsesrejsende, kaperkaptajn, revolutionær, straffefange, betjent og forfatter og med en aktionsradius fra Island i Nordatlanten til Tasmanien i Sydhavet. Han er en person, som vækker opsigt, hvor han kommer frem og mødes med mange af den tids kendisser, men falder ofte i gældsfælden pga. ludomani og druk, rejser sig igen og finder nye udveje.

Einar Már Gudmundsson henfører denne roman til litteratur, der foregår udenfor, og som stadig rummer den primitive nerve og vækkes til live med gamle dages beretninger om søfarer i modsætning til indendørs romaner, der vidner om en særlig form for menneskeliv, blottet for begivenheder, hvor forfatteren ikke har meget andet at fortælle om end samlejer og ægteskabelige problemer.

Det er ikke så underligt, at Einar Már Gudmundsson har grebet fat i denne næsten sagnagtige skikkelse, som har nogle af de kvaliteter, der kendetegner en helt fra sagaerne. Som oftest er historien ukendt for de fleste og forbliver et mirakel ingen ser – indtil stoffet som i dette tilfælde kommer i de rette hænder og genopstår som magisk fortælling.

Originally published by Lars Hune, Litteratursiden.