Bog

Et skud i tågen

Af (
2019
)

Anmeldelse

Et skud i tågen af J. P. Jacobsen

03 jan.20

En god lille historie i et fantastisk præcist og underspillet sprog, som Jacobsen mestrede som få.

Novellen stammer fra ’Mogens og andre noveller’ fra 1882 og er nu genudgivet i et lille handy format, der passer til en kort togrejse eller venteværelset hos lægen.

Henning er ulykkelig forelsket i sin barndomsveninde, Agathe, der ikke vil vide af ham, men i stedet er trolovet med Niels Bryde. Kan Henning ikke få lykken, kan han give andre ulykken.

Henning vantrives og for at være tæt på Agathe, bliver han på gården Stavnede, hvor han nærmest er træl for den gamle Lind, om hvem ingen har noget som helst godt at sige.

Efterhånden som Henning indser, at Agathe er uopnåelig, vender han kærligheden til had, og hun får skylden for hele hans vantrivsel. Hadet slår ud i en ugerning, der frarøver Agathe sin Niels. Da Henning får sig frigjort fra gamle Niels og rejser bort, bliver han velhavende og kan vende tilbage og købe gården for endnu engang at kunne bringe Agathe i ulykke.

Forlaget Novellix serie med små noveller er tænkt som pauselæsning eller – endnu bedre – som appetitvækkere, der måske kan give læseren mod på mere litteratur.

Bogdetaljer

Forlag
Novellix forlag
ISBN
9788793904040

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer