Bog

Hungerhjerte

Af (
2018
)

Anmeldelse

Hungerhjerte af Karen Fastrup

13 sep.18

Autofiktiv roman om at blive diagnosticeret med borderline og om at eftertragte nærvær og kærlighed er hjerteskærende læsning.

Den autofiktive genre stortrives i disse år, og mange forfattere behandler deres egen historie og deres eget liv med skønlitteraturens greb og form. Det er der kommet mange vellykkede romaner ud af – og ind imellem er der nogen, for hvem det bare lykkes en smule bedre end for andre. For hvem det hudløst ærlige bliver lige dét mere hudløst, og for hvem det lykkes at skrive en personlig historie, man som læser bliver så berørt af, at det næsten føles som om, man var der selv. Sådan en autofiktiv roman har Karen Fastrup skrevet med ’Hungerhjerte’.

I oktober 2015 blev Karen Fastrup indlagt på en psykiatrisk afdeling, og det er her, romanen begynder. Under en familiemiddag sammen med sin kærestes familie, falder tingene sammen om Karen. Hun gør ting, hun ikke senere forstår, endsige kan forklare, og en indlæggelse er uundgåelig. Efter nogen tid får hun diagnosen borderline – den værst tænkelige diagnose, synes Karen selv. Havde hun dog bare været bipolar! Men det er borderline, og nu skal hun til at lære at leve med dén diagnose. Eller endnu bedre: Slippe helt af med den.

Forholdet til kæresten Jan forsøger hun desperat at genopbygge. Han har bedt hende om at flytte efter den aften, hvor hun smed omkring sig med bøger og endte med at stå med en kniv i hånden. Men Karens hjerte hungrer så forfærdeligt efter nærvær og efter kærlighed, og gennem tilbageblik på barndommen ser vi, at sådan har det altid været. Uden bebrejdelser eller vrede beskriver hun, hvordan hun som barn tragtede efter at blive set og elsket som den, hun var. Hun fik sin fars anerkendelse ved at være modig, stærk, fræk og ”drenget”, men dybest set var hun lige modsat. Hvorom alting var: Det handlede altid om kærlighed. Om at blive elsket, blive set og draget omsorg for. Og det kom ingenlunde af sig selv.

Stille og roligt prøver Karen at arbejde sig ud af sin sindssygdom. Det går op og ned, og Jan vinder hun for en tid tilbage. Men hendes lidenskabelige tilgang til tilværelsen er opslidende både for hende selv og omgivelserne. Heldigvis har hun støttende søskende, en forstående veninde og børn, der rummer hende så godt, de kan, og det er da også til disse – samt de nu afdøde forældre – hun dedikerer bogen til.

I dag er Karen Fastrup ikke længere diagnosticeret med borderline, og hun har lært at leve med, at hun fra tid til anden lever lidt mere intenst og med nogle større følelsesmæssige udsving end de fleste andre. Og man under hende alt det bedste efter at have været vidne til det vågne mareridt, hun har været igennem.

’Hungerhjerte’ er en nutidig pendant til klassiske sindssygdomsværker som ’Hinsides’ af Helga Johansen og ’Glasklokken’ af Sylvia Plath – og det er flot litterært selskab. Fastrup har hele tiden været en god forfatter, men med denne bog er hun blevet endnu bedre.

Analyse

Fastrup, Karen - Hungerhjerte

”Jeg går hurtigt. Jager frem og tilbage. Kradser huden på armene op med neglene. De sidder inde i glasburet, sosu-assistenterne, med kaffe og blikke ud på os.” Karen er i Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Ballerup. Hun har netop truet sin kæreste med en køkkenkniv. Men hun kan ikke selv huske det. ”Hungerhjerte” er en nådesløs autofiktiv beretning om Karens psykoser og diagnosen borderline. Men det er også en fortælling om kærlighed, det at skrive og om at være et helt almindeligt menneske.

Referat
'Hungerhjerte' er en svær størrelse at indfange. En svær historie at give et referat af. Den foregår mange forskellige steder og på mange forskellige tider. Erindringsafsnittene væves ind og ud mellem mere nutidige beskrivelser af Karens indlæggelser på psykiatriske afdelinger og af fremstillingerne af voksenlivets komplekse udfordringer. Som en mosaik er den sammensat af forskellige beretninger fra Karens liv, der springer i tid og sted, og som en mosaik tegner den først det fulde billede af Karen til slut og på afstand. Samlet set bliver fortællingen en personlig udfoldelse af diagnosen borderline, som den griber ind i det kvindelige jegs liv, og om vejen ud af den igen. 

Formen kaster lys over indholdet
I 'Hungerhjerte' er der navnesammenfald mellem forfatter, fortæller og hovedperson: Karen. Karen i bogen er som Karen Fastrup også vokset op i et højskolemiljø i Sydjylland og har også en bror og en søster. Ligeledes har begge Karen’er samme uddannelsesmæssige og geografiske historie. Værker gør tillige brug af autentiske journalnotater fra Karen Fastrups indlæggelser på Psykiatriske afdelinger, ligesom det blandt andet referer til en oversættelse, som virkelighedens Karen har begået. Også den gældende danske lovgivning omkring overførselsydelser bliver der refereret til.
 
Bagsideteksten karakteriserer dog værket som en autofiktiv roman og peger med termerne ”fiktiv” og ”roman” på, at værket altså også fremstiller sin egen fiktive verden. Så op imod de allerede fastslåede (selv)biografiske træk, spiller altså fiktionen. Dette kommer i 'Hungerhjerte' til udtryk i fortællerens brug af litterære greb til at beskrive sin tilstand med, f.eks. metaforer: ”Jeg er en angstbeholder.” ”Jeg flår i borderlinemasken.” Symboler: ”Angsterne begynder at snappe i mig som de rotter, de er.” Hyperbel (overdrivelse på en figurativ måde): ”Jeg stiler efter en stol, men øjet med det sorte pandehår har udset sig den samme (…)”. Disse litterære greb er med til at gengive Karens følelser, så de ”mærkes” hos læseren, men er måske også den eneste måde, hvorpå en eksistentielt frygtelig tilstand som sindssygdom kan beskrives. 
Det biografiske, autentiske islæt, der bidrager med en – i den vestlige verden – anerkendt seriøs tilgang til sindssygdommen, står altså her over for en forvrængning af virkelighed, og tilsammen danner de et stærkt virkningsfuldt indtryk af en psykisk syg person. En velvalgt form til en kompleks problemstilling, der måske allerbedst lader sig folde ud i netop denne narrative struktur, der tillader mangefacetterede og modstridende udsagn og ikke søger sandheden, men heller ikke fornægter den – frem for en udelukkende biografisk, faglig eller fiktiv tekst.

Heteronymernes jeg
I 'Hungerhjerte' refereres der til den portugisiske forfatter Pessoa (1888-1935) og hans karakteristiske brug af heteronymer: ”… forfatteridentiteter med hver sin biografi, filosofiske position og digterstemme…”. Hovedpersonen beskriver dem yderligere således:  ”Man kan sige, at de er en slags hylstre, der optræder som hele, udfyldte identiteter, men som alle er indeholdt i dette ene, splittede jeg.” Dette udsagn er på mange måder essensen af værket og er som sådan både en karakteristik af hovedpersonens jeg, af diagnosens greb i jeget og af værkets erindringsmæssige struktur. For både jeget selv og læseren har svært ved at fastholde og begribe jeget, der forandres, splintres og tømmes utallige gange. Og ingen af jegets identiteter eller former er mere ”rigtig” eller ”forkert” end andre, men er alle dele af den samme person. Bag alle splinter og fragmenter står altså et helt og samlet menneske. Et menneske, der træder mere og mere i forgrunden, efterhånden som heteronymerne træder i baggrunden – efterhånden som hun heles. 

En af Pessoas mest berømte sætninger lyder således: ”Min størrelse afhænger af, hvad jeg ser på, ikke af mine egne fysiske dimensioner.” Dette åbner op for en måde at forstå 'Hungerhjertes' jeg på, idet det præcist beskriver dette jegs kamp for at finde hjem i sig selv. ”Når jeg er helt ovre i min kæreste, er der ingen hjemme hos mig.” Et udsagn fra jegets sundhedsfaglige kontaktperson, der i værket giver stor mening for jeget, og som sammen med Pessoas sætning uddyber hendes store udfordring med at fastholde sig selv i de relationer, hun indgår i. Hvor enten tomhed, higen og/eller en kamæleonagtig adfærd overmander hende i samværet med andre, lærer hun efterhånden med forskellige sociale og sundhedsfaglige instansers hjælp – og ikke mindst ved egen videbegærlige indsats – at blive (i) sit eget fysiske jeg, uafhængigt af relationerne. 

Ordene berettiger eksistensen
Det at skrive og sætte ord på indtryk, løber som et selvstændigt spor igennem værket. Men angsten er kommet mellem jeget og ordene, og udtryksmuligheden har forladt hende: Parallelt med at tomheden, forvirringen og angsten tager til, falmer det skrevne sprog. Undervejs konfronteres dette desperat ordløse jeg med andres ord: sundhedsfaglige ord, der skal karakterisere hendes sygdom, men som føles som en spændetrøje. Og som hun i sin ordløse tilstand har svært ved at konfrontere. ”Hvis jeg ikke skriver, har jeg ingen eksistensberettigelse.” Igen et nøglebærende udsagn, der trækker tråde til flere kerneproblematikker:

1) Hvis ikke jeget skriver, kan hun ikke forsørge sig selv og sine børn, 2) hvis ikke jeget skriver, mister hun meningen med sit liv, og 3) hvis ikke jeget skriver, er hun underlagt andres definitioner på sin tilstand. Alle tre tilstande er destruktive, alle tre tilstande medfører, at jeget er i fare for at gå til grunde. Det er nødvendigt på et basalt eksistentielt plan, at jeget bliver i stand til at udtrykke sig igen. Denne desperation gennemsyrer værket og bidrager med et til tider højt, sanseligt niveau, der ligger i tråd med, hvordan jeget føler indeni. Så selv da ordene er væk, mærker man som læser, hvad denne sygdom gør ved jeget. Autofiktionens fortællende form tillader sansernes brug i fremstillingen, og måske netop derfor er det en velvalgt form til at beskrive noget så komplekst som psykisk sygdom. 


 

 

08 mar.19

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
54597320
ISBN
9788702225518
Antal sider
276

Autofiktion

De seneste år er der udkommet stadig flere autofiktive værker, og de er populære hos læserne, men har også skabt voldsom debat. Vi stiller skarpt på en genre, der bevæger sig mellem fiktion og virkelighed.
Læs mere

Interview: Karen Fastrup

Psykisk sygdom i litteraturen

I torsdags var det Sindets Dag. Årets tema er forebyggelse af selvmord. At læse skønlitteratur kan give en større forståelse af det syge sind og være med til at nedbryde tabuer om psykisk sygdom.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer