Bog
Drillepind
Af
(
2020
)
Hvad er en drillepind og en krudtugle? Virkelig sjov billedbog for indskolingsbørn beskriver en masse spøjse ord, som de fleste er stødt på.
Hvad er en drillepind og en krudtugle? Virkelig sjov billedbog for indskolingsbørn beskriver en masse spøjse ord, som de fleste er stødt på.
Anmeldelse
Drillepind
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvad er en drillepind og en krudtugle? Virkelig sjov billedbog for indskolingsbørn beskriver en masse spøjse ord, som de fleste er stødt på.
Mange kender Tobias Dybvad fra tv. Med denne bog har han sammen med sin kæreste, Marie Stegger Schmidt, udarbejdet et hyggeligt lille børneleksikon, der forklarer forskellige begreber, som vi måske ofte har hørt, men ikke helt ved, hvad dækker over.
En hård negl er en, man både kan få brug for, når man skal pille en appelsin, men det er også en, der spiser chili, bare fordi han kan lide smerte. En hidsigprop er en, der bliver meget vred, ofte over det mindste. Hun er en god ven, fordi hun siger, hvad hun mener, og hun vil sprutte ud over alle dem, der generer dig. En tudeprins derimod er en, der ofte græder, også når der ikke har noget at græde over. En tudeprins græder som regel også for at få sin vilje. Men måske kommer der slet ingen tårer, fordi tudeprinsen græder krokodilletårer. Det hedder de vist nok, fordi krokodiller er nogle hårde negle, der ikke vil risikere at blive set med tårer i øjnene. En dansemus er en, der ikke kan lade være med at danse. Det bedste ved en dansemus er dog, at han aldrig er bange eller sur, men simpelthen bare går rundt og vugger rytmisk fra side til side, ligeglad med hvad alle andre siger. Og bogen byder på endnu flere mere eller mindre sande, men rigtig sjove, forklaringer på genkendelige karakterer.
Der trækkes røde tråde mellem karaktererne i bogen. En ordkløver kan f.eks. gøre det hyggelige sludrechatol til en spruttende hidsigprop. Bogen er virkelig fint og humoristisk illustreret af Jeanet Trebbien. Krudtuglen er en ugle, der har en rygsæk fyldt med raketter og en lang tændsats, hvorover uglen forventningsfuldt står med en lighter. Parret har gjort som Eigil, da han besluttede sig for at finde ud af mere om den stakkels Snøvs, som han havde hørt, at alle gik fra. De finder forklaringer på ord som sludrechatol, læsehest, lyseslukker og fortæller os, hvem Kong Gulerod i virkeligheden er.
Brugernes anmeldelser