Forvandlingens metode

Édouard Louis' odyssé mod den kulturelle og økonomiske elite er en indsigtsfuld og rørende indgang til forfatterskabet og livet som privilegeret uprivilegeret.

'Forvandlingens metode' ('Changer méthode') tager som resten af Louis' forfatterskab udgangspunkt i hans provinsopvækst som homoseksuel i Frankrigs underklasse og handler om den lange vej mod hovedstaden og landets kulturelle og økonomiske elite. Det er en både væsentlig og voldsom fortælling med barske beskrivelser af en omsiggribende personlig forvandling.  

Drivkraften for forvandlingen er tyve års ugrædte tårer, hån og fattigdom i en nordfransk provins. Fra ensomheden på fodboldbanen: ”Vi har en svans på holdet, vi er færdige, vi taber” til ydmygelserne i skolen: ”Mine underbukser koster det samme som hele din garderobe”. Og hjemme ved familien, hvor han må gå til naboerne og låne madvarer, når der ikke er råd til aftensmad.

Den unge Louis drømmer om at være en pige, blive rig og berømt og begynde forfra, hvilket han også skriver om i sin stærke debut Færdig med Eddy Bellegueule. 'Forvandlingens metode' beskriver hans lange odyssé mod et andet liv og øger forståelsen for den voldsomme transformation og konsekvenserne set fra et forandret og voksent jeg.

"Fake it till you make it" er den korte version af forvandlingens metode. Det handler om at kile sig ind i de højere socialklasser og efterligne livsformer og vaner. Louis påbegynder forvandlingen som teenager i Amiens, da han flytter hjemmefra for at gå på gymnasiet. Han knytter sig til sin nye veninde på skolen, Elena, og hendes velstillede familie fungerer som rollemodeller med deres livsstil og interesse for kunst. Louis efterligner og tilegner sig deres liv, når han taler, nyser, griner, går og spiser. Alt må aflæres og læres på ny.

Fra Amiens går turen til studier i Paris, hvor han for alvor møder den økonomiske og kulturelle elite gennem venskaber, prostitution og flygtige forhold til magtfulde mænd. Sideløbende gennemgår han forskellige operationer. Kroppen fremstår som en konkret materialisering af fortiden, og den må ændres, særligt udkants-tænderne. Man kan få syn for sagen i bogens billedmateriale, der viser hans forvandling, der også tydeliggøres med denne nedfældede skitse, som han skriver, da han flytter til Paris:  

Ændre navn (henvendelse til myndighederne), Ændre ansigt, Ændre hud (tatovering?)
Læse (blive en anden, skrive), Ændre krop, Ændre vaner, Ændre mit liv (blive til noget).

I begyndelsen af sit storbyliv er Louis benovet over sin nye tilværelse, universitetsstudierne og succesen, ikke mindst da han slår igennem som forfatter. Med tiden væmmes han ved eliten og overforbruget og overvældes af sorg over sit smuldrede forhold til Elena og særligt til sin egen familie, som han har lagt afstand til. ”Han taler som en læge”, udbryder moren ved et af hans sjældne besøg. Selv føler han sig fremmed alle steder med en stærk indignation og et ønske om at hævne sin barndom og familiens fattige kår, morens mistrøstighed, farens nedslidende fabriksarbejde, drukken og volden.

Édouard Louis har fået en form for revanche som Frankrigs litterære stjerne med nu fem bøger, der er hybrider af systemkritik og personlige fortællinger. Herhjemme skildrer flere forfattere også konsekvenserne af samfundets ulighed på forskellig vis. Det er for eksempel oplagt at sammenligne Louis’ romaner med Thomas Korsgaards trilogi om Tue, der stikker af fra sin fattige opvækst i provinsen og forsøger at få fodfæste i Københavns bedre kredse. Også Morten Pape og Glenn Bech er kendte navn på den danske litteraturscene med deres bøger om en opvækst med fattigdom, vold og giftig maskulinitet.

'Forvandlingens metode' er voldsom og voldsomt god litteratur om ulighed og omkostningerne ved at bryde med sit ophav, som måske kan være vanskellige at begribe, når man har sit på det tørre. Sporene af Eddy Belleguele er slettede, men han længes inde i sin forvandlede krop.  

At vende tilbage til den tid, hvor min mor trak på skuldrene og sagde: Sikket lorteliv vi har.
Til den tid, hvor hun smilede alligevel.
Til den tid, hvor jeg stadig kunne tale med hende.
Til den tid, hvor jeg drømte.