De nøgne træer

Om nogle unge mennesker i en sabotagegruppe i besættelsestidens Århus og et trekantsdrama blandt gruppens medlemmer.

Da Tage Skou-Hansen i 1957 debuterede med romanen 'De nøgne træer', var hovedpersonen, Holger Mikkelsen, en ung, lidt naiv, nybagt student, der involveredes i en århusiansk modstandsgruppe. Romanen blev oversat til en lang række sprog, og her i Danmark er det stadig en af de romaner, der læses af nye generationer; en af de romaner, der stadig skrives opgaver om i gymnasierne. Forståeligt nok, for 'De nøgne træer' rummer både spænding i form af modstandsgruppens aktioner, der også fører død og ulykke med sig, og kærlighed - endda forbudt kærlighed mellem Holger og Gerda, der er gift med gruppelederen Christian. 

Da Christian bliver såret under gruppens sidste aktion, vælger Gerda ægteskabet, og Holger efterlades bitter og ensom.

Bogen er letlæst og velskrevet, men hvem er egentlig Holger Mikkelsen? Det ved man meget lidt om efter læsning af De nøgne træer, men Tage Skou-Hansen vidste mere. Efter 13 års pause udkom den anden bog om Holger, hurtigt efterfulgt af endnu 3. Så holdt forfatteren atter pause indtil 1996, hvor sjette bind udkom, og endelig kom i 2000 'Frit løb', der er den syvende og ifølge forfatteren også den sidste roman om Holger Mikkelsen.

Efter læsning af alle 7 bind synes jeg nu, jeg kender Holger, dette dejlige, men ikke særligt lykkelige menneske.

'Tredje halvleg' fra 1970 er en tredelt roman. I første halvdel af bogen fortæller Holger om sin barndom, episoder fra skolen og fra fodboldklubben, og lidt om hjemmet, hvor det i perioder kniber med arbejde til faderen, men der er et eller andet, børnene ikke ved!

Derefter orienteres læseren kort om studietiden, og i slutningen af bogen er han blevet advokat med eget firma i Århus med en lidt ældre kompagnon, der samtidig er hans ven. Firmaet går godt, Holger er ved at skabe sig et ry som forsvarsadvokat, hans hus ligger i et pænt kvarter tæt ved vandet, men sært rastløs virker han, har måske nok haft nogle forhold til kvinder, men efter bruddet med Gerda har der ikke været kærlighed i hans liv.

Da kompagnonen, der er enkemand, dør i en trafikulykke, får Holger kontakt med datteren Bente, der er alene med den 6-årige Bruno.

Bente er en typisk 68'er. Hun har haft et anstrengt forhold til sin far, ved ikke helt, hvad hun vil med sit liv, og da Holger tilbyder, at hun og Bruno i en periode kan bo hos ham, tager hun imod tilbuddet med glæde.

Men det er ikke let for den ensomme Holger at finde frem til sine følelser for Bente. Bruno og han mødes i deres fælles interesse for fodbold, og Bente finder trøst i lange samtaler med den mere modne Holger. I den tredje roman, Medløberen får man det første rigtige indtryk af Holgers karakter, hans store omsorg for andre og hans fortrængning af egne følelser. Igennem næsten en halv roman forsøger han af afsætte Bente til en ung advokat (under dække af at ville optage ham som kompagnon i firmaet). Han tager det som en selvfølge, at han selv er for gammel, indtil Bente i en rørende scene endelig forfører Holger. Liggende nøgen og afventende i Holgers seng siger hun: "Du er en vanskelig forfører" - og det er han i sandhed, men lykkelig er han, da han kryber ned til hende og konstaterer, at nok er han 20 år ældre end Bente, men han er en overlever ligesom hun.

De kommende 3 romaner omhandler en periode, hvor der sker en voldsom udvikling i det danske samfund, og hvor Holger udvikler sig privat og politisk samtidig med, at han fører nogle af sit livs vigtigste sager. Holger beskikkes som forsvarer for den unge Eva, der er sigtet for forsøg på terrorisme. Eva viser sig at være datter af Christian og Gerda, og det bringer Holger i kontakt med Gerda nogle år efter Christians død - det bliver dog kun til et enkelt, ikke særlig vellykket møde, hvor det liv, de hver for sig har levet, ridses op. Holger engagerer sig voldsomt i forsvaret af Eva, hun er hård og utilnærmelig, men Holger fatter en vis sympati for hende - selv om han ikke sympatiserer med deres handlinger, møder han i Eva og hendes venner en gruppe mennesker, der handler - ligesom han selv gjorde det i 'De nøgne træer'.

Selvfølgelig får Eva en fængselsdom, men mens Holger ikke forfølger kontakten med Gerda, bliver han Evas støtte under afsoningen.

Efterhånden glider Holger og Bente fra hinanden. Bente flytter til Vestjylland til et lærerjob, og gang på gang opfordrer hun Holger til at flytte med og tage imod et dommerjob i Viborg, men han vil ikke. Han kan ikke se sig selv som dommer og giver Bente en lang, kringlet og noget uklar forklaring - skjuler han stadig noget for Bente? Det ender med et venligt brud, hvor de stadig er fælles om den nu 16-årige Bruno, som Holger i mellemtiden har adopteret.

Holger køber en byejendom (i 1980), som han sætter i stand med advokatkontor og bolig til sig selv, en lejlighed til Eva, der nu er blevet løsladt, og en lejlighed som Bruno deler med en af Evas yngre brødre. I dette bofællesskab får Holger nogle gode år, de unge kan lide ham, han støtter og rådgiver dem og respekterer samtidig deres grænser, og lur mig om ikke han bruger dette samvær til at styrke sin egen identitet og sit selvværd.

Som gæst i huset kommer den generte pædagog, Mads, der ihærdigt om end lidt kluntet lægger an på Eva, der i lang tid absolut ikke er interesseret.

Det ender dog med at Eva og Mads bliver gift og får børn, de flytter til Sjælland og burde have det godt, men Mads har det svært med sin psyke og en sær rastløs flugt fra hverdagen. Holger støtter så godt han kan, men katastrofen rammer den lille familie fra en helt anden kant: Mads bliver syg, kommer for sent til lægen, på hospitalet gør de ikke noget, de observerer, indtil den dag, de må operere akut. Da er blindtarmen sprængt, Mads får det bedre en uges tid, men noget støder til og han dør fra Eva og børnene. Bagefter prøver Holger at hjælpe Eva med en klage over hospitalet, men da retslægerådets rapport kommer, giver han op, mener ikke det nytter at føre sagen videre. Dette gør Eva rasende, det kommer til et brud, der varer flere år, og hvor Eva fører sagen med en anden advokat.

I den sidste roman 'Frit løb', der udkom i 2000, rundes personen Holger Mikkelsen endelig af. Han er gået på pension og prøver at finde sig til rette med sin nye tilværelse i en lille ny lejlighed. Her dukker Gerda pludselig op og vil have ham med på en tur ned igennem Europa i hendes splinternye bil. Holger tager med - om end lidt modstræbende - og undervejs genfinder de hinanden, ikke i kærlighed men i et venskab, der nok kommer til at vare livet ud. På turen presser Gerda lidt efter lidt Holger til at fortælle om sig selv og baggrunden for de valg, han har truffet i sin sagførerkarriere. Endelig fortæller Holger om barndommen, der begyndte så godt i en lille provinsby, hvor faderen var bankdirektør, og alle de ydre rammer, der betød meget for hans mor, var i orden. Da faderen begår underslæb og får en fængselsdom, ramler det hele. Børnene får nemlig ingenting at vide - de tror, deres far arbejder i København, og fatter ikke, at de ikke kan besøge ham. Moderens fortielser og kamp for at opretholde facaden er den bagage, Holger har med sig - både som modstandsmand, som politisk engageret, som advokat og som menneske, her er forklaringen på hans vanskeligheder ved at tage imod kærligheden og forklaringen på, at han ikke ville være dommer. Efter læsningen af denne, sidste roman, ved vi, hvad det var Holger skjulte i beskrivelsen af barndommen i bog 2, og vi ved også, at den forklaring han gav Bente på, hvorfor han ikke ville være dommer i landsretten nok ikke var helt ærlig, selv om det er den samme historie som Gerda haler ud af ham.

Gerda og han vender sammen hjem til Eva, der netop har vundet sin sag over Næstved sygehus.

Tage Skou-Hansen er ikke en forfatter, der lefler for læseren med et spændende handlingsforløb - der er lange kapitler med stillestående dialoger, hvor man godt kan komme i tvivl om, hvad det skal føre til. Men som person- og samfundsskildrer er Skou-Hansen eminent!

Jeg kan stærkt anbefale at læse alle 7 bøger i rækkefølge, det giver et meget fint billede af det danske samfund i sidste halvdel af det 20. århundrede, og læseren sidder tilbage med et kendskab til en række personer, der næsten er blevet ens egen bekendtskabskreds.

Det er en romanserie, der fortjener mange roser!

'De nøgne træer', Gyldendal 1957
'Tredje halvleg', Gyldendal 1970
'Medløberen', Gyldendal 1973
'Den hårde frugt', Gyldendal 1977
'Over stregen', Gyldendal 1980
'På sidelinjen', Gyldendal 1996
'Frit løb', Gyldendal 2000.