Galskab i litteraturen

Inspirerende og fagligt velfunderet antologi om skønlitteraturens potentiale til at belyse galskaben. Fornem formidling, der udfordrer til selv at gå på opdagelse.

Det er opløftende at gå ombord i denne fagligt velfunderede og inspirerende antologi, der perspektiverer, hvordan psykiske sygdomme opleves indefra via eksempler fra billedkunst og skønlitteratur. Der er stor spændvidde i de udvalgte ældre og nye tekster af både danske og udenlandske forfattere. Med velvalgte citater, analyser og faglige introduktioner til skiftende tiders syn på det normale og afvigende viser antologien kunstens potentiale for at se ind i den svære psyke og udvikle forståelsen herom. Det er fornem formidling, der kan anvendes bredt og hermed varmt anbefales.

Psykiske lidelser er spejlet i skønlitteraturen siden antikken. I denne litteraturhistoriske oversigt har forfatterne valgt ordet galskab for at lægge afstand til de psykiatriske begreber. Antologien er opdelt i fire temaer: behandlingsformer- og systemer; depression og selvmord; stress, nervøsitet og angst; og hallucinationer og vrangforestillinger. For hvert tema er der en faglig introduktion til emnet. Her er både tekst og billedværker med et eksempel på en analyse, der er med til at lukke teksten op. Bogen er tænkt som en tværfaglig bog til ungdomsuddannelserne, men den kan den anvendes bredt til inspiration for en tematisk læsning i læsekredse, til den store gruppe af fagligt personaler, der er i tæt berøring med patienter samt ikke mindst for de mange pårørende, der har de psykiske sygdomme helt inde på livet i hverdagen.

Mange kunstnere har haft tendens til melankoli og depressioner. Undersøgelser viser, at de har en højere selvmordsrate end andre. Karaktererne i deres værker begår også ofte selvmord. Virginia Woolf skriver fx: ”Men saa længe vi sidder på Livets Krog, maa vi vride os”. Kierkegaard og Hamlet er begge tvivlere, og Inger Christensen relaterer også til Kierkegaards angst. Netop angst/dødsangst er for mange kunstnere også indgang til kreativitet og nødvendig inspiration. Shakespeare skriver i ’Skærsommernatsdrøm’: ”(De) har hjerner, fyldt med vilde tøjerier,/ som fostrer mer end sund fornuft kan fatte./ En sindssyg, en forelsket og en digter består af lutter hidsig fantasi./ ”

Der er overraskende og nye sammenkædninger, der kan udfordre til selv at gå på opdagelse i værker, der går fra bl.a. Platon, Holberg, Edgar Allan Poe, J. P. Jacobsen, Amalie Skram, Tove Ditlevsen, Sylvia Plath til nye forfattere som Adda Djørup og Simon Grotrian. Billedværkerne er ligeledes fra forskellige tidsaldre og er en fin blanding af genrer: grafik, foto, papirklip, tegneserie og malerier.

I biblioterapi, som er anvendelse af litteratur i en psykoterapeutisk proces, hvor man enten selv skriver, eller man læser fiktive tekster, er der fokus på skønlitteratur som et helende element. I bibliotekerne arbejder man med fælles guidet læsning, hvor oplæsning og debat er central. I medicinstudiet er der oprettet kurser i narrativ medicin, og et større forskningsprojekt er igangsat herom på Syddansk Universitet.

Andre bøger om emnet er ’Syg litteratur: litterære tekster om sygdom og sundhedsvæsen’, 2016. ’Lægers dannelse; en antologi om skønlitteratur som element i lægeuddannelsen’, 2012. (E-bog). Den indeholder bl.a. litteratur om læger, lægeliv og -gerning i store romaner, om at lære at læse, lægeroller mv.

Bogen er skrevet af Lasse R. Gammelgaard, cand.mag., ph.d., og adjunkt på Aarhus Universitet på uddannelsen for Nordisk Sprog og Litteratur, Institut for Kommunikation og Kultur. Den anden forfatter er Thomas Søgaard Boström, der er cand.mag. i Kunsthistorie og Moderne Kultur fra Københavns Universitet.