Bog

Årene

Af (
2021
)

Anmeldelse

Årene

26 mar.21

Annie Ernaux' mesterlige roman om en kvinde og hendes generation er en kollektiv selvbiografi med tidsmarkører, der afspejler samfundsudviklingen.

'Årene' på en gang er et overbevisende generationsportræt og et skarpt portræt af en kvinde gennem forskellige aldre. Fortiden både spøger og spørger i Annie Ernaux nye roman: Du, som har alt, hvorfor er du ikke lykkelig?

Ernaux skrev i 2014 romanen Pigen fra ’58 om sig selv og kærligheden, som formede hende som ung kvinde. Nu ser hun tilbage på hele sit liv.
Årene er gået, og Annie har levet et engageret liv. Hun fortæller om påvirkninger og strømninger i det franske samfund, som hun har været aktiv i. Hun er født under 2. verdenskrig og har oplevet knapheden efter krigen og velstandsøgningen.

'Årene' skildrer et liv fra efterkrigstiden og studenteroprøret til globaliseringen, og skriften bliver i samme bevægelse en elegant generobring af den tabte tid. Annie Ernaux kombinerer på fascinerende vis en personlig historie med en beskrivelse af det samfund, som formede hende. 

Synsvinklen er et "vi" og et ”man”. Alt er resumeret i datid, alt er hændt. Forfatteren har levet intenst, fulgt med og reflekteret. Hun finder således sin individuelle erindring i den kollektive erindring.

Bogen er et overflødighedshorn af politiske begivenheder og stemmer: politikere, litterater, film, skuespillere, bogtitler, sangtitler. Paris voksede i areal, motorvejsnettet udvidedes, små byer opstod, hvorfra man kunne tage på job. Livet blev: mètro, boulot, dodo=metro, arbejde, sove. Helt forventeligt er ungdomsoprøret i Paris i 1968 også omtalt i bogen. Man regnede med, at revolutionen ville komme, men litterære trofæer som Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre blegnede i tidens løb. Hvad kunne hun ikke have afsløret efter MeToo bevægelsen og De Gule Veste.

Ved slutningen bliver man som læser afklaret og bevæget. Nu lever vi i en verden, som drøner af sted. Vi har bugnende hylder i ”tingenes tid”.

Annie Ernaux skriver, at hun med denne bog vil: ”bevare noget af den tid hvor jeg aldrig mere vil være”. Nu giver hun os muligheden for at være med i fiktionens univers. En dejlig bog for frankofile og for alle os, der stadig kan huske.

Ungeanmeldelse

Årene

Annie Ernaux har formået at revolutionere den biografiske genre med sin upersonlige selvbiografi 'Årene' og på samme tid give os et levende, kollektivt, privat og tidløst billede af et Frankrig i efterkrigstiden og op til vores nutid. 

I 2022 modtog Annie Ernaux nobelprisen i litteratur, hvor særligt den anmelderroste erindringsbog 'Årene' blev fremhævet. Det er et værk, der spænder vidt og et værk, der er svært at definere, fordi det er friskt, anderledes, nytænkende. 

Personligt ville jeg betegne 'Årene' som en selvbiografi, men jeg vil dermed også på det allerstrengeste understrege, at det ikke bare er endnu en selvbiografi. 'Årene' er en ”kollektiv selvbiografi”, som det så flot er blevet beskrevet, og det er med ekstra tryk på kollektiv. For selvom Annie Ernaux skriver om sin opvækst på landet, sit parforhold og sine elskere, hendes politiske tanker og følelser omkring forskellige begivenheder, så er det altså på en måde, så den almene person kan spejle sig i linjerne. 
Hun formidler fra et kollektivt standpunkt, der gør det muligt for os at se Frankrig og dets historie fra et broderligt perspektiv, der gør os modtagelige over for Ernaux’ ord. 

'Årene' tager os på en rejse gennem forfatterens liv og gennem et Frankrig efter 2. verdenskrig helt op til i dag. Ernaux fortæller om sit liv som landsbypige, hun fortæller os om omstændighederne efter krigen og den mentalitet, der herskede ”ude på landet”. En mentalitet hun helst ville være foruden, men en mentalitet hun altid vil have med sig i bagagen:

”man skulle ikke forlange det umulige, men sætte tæring efter næring, være glad for det man har 
benævnte frygten for at rejse væk og for det ukendte, for når man aldrig rejser hjemmefra, er enhver by verdens ende 
satte ord på stoltheden og sårbarheden, vi er ikke dummere end andre fordi vi er fra landet”

Vi hører om hendes forsøg på at passe ind i en tid, hvor sex ikke er noget, man har før ægteskabet, og seksualitet er noget, man holder for sig selv. Vi hører også om den efterfølgende tid, hvor man langsomt begynder at gå en mere ucensureret og ukonventionel tid i møde, hvor ægteskabet ikke længere er lige så attraktivt, og man erhverver sig elskere og kærester fremfor mand og kone – en mere løsbunden tid. Det er også en reformerende og højpolitisk tid med de Gaulle som præsident, hvor man enten hader eller elsker Sartre og Beauvoir, med maj ‘68 og frygt for atomkrig og en tid præget af teknologisk udvikling, hvor ”de gamle” måtte give op, fordi de ikke længere kunne følge med.

'Årene' er en smuk og intim fortælling fortalt i en nærmest flydende poetisk prosa, som beretter om et liv, der kan hjælpe os med at forstå, hvorfor vi er endt, hvor vi er, og hvordan en mere og mere fremskreden globalisering har formet os som individer og vores fællesskaber. 
Annie Ernaux har opnået en historisk bedrift med sin evne til at beskrive en opvækst i Frankrig på en privat og intim manér samtidigt med at skrive om en fælles historie, som står skrevet på ”alles sprog”: nemlig erindringens sprog.

17 jan.24

Bogdetaljer

Forlag
Gad
Oversætter
Lilian Munk Rösing
Faustnummer
38808311
ISBN
9788712062608
Antal sider
249

Fik du læst?

Tema

Årets bedste bøger 2021

Vi gør status over bogåret 2021 og præsenterer redaktionens bedste læseoplevelser, der rummer storslåede historiske og personlige skildringer og aktuel debat om køn, klima og kriser.
Læs mere

Tema

Tema

Fransk litteratur

Ny fransk litteratur byder på et potpourri af globale og intime fiktioner, fragmenter af virkeligheden, samfundskritik og eksperimenterende former.
Læs mere

Tema

Tema

Klassesamfundet

En strøm af aktuelle bøger sætter på ny spot på klassesamfundet og giver os personlige fortællinger fra det ulige samfund.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer