Stormfulde højder

Forrygende genlæsning af gotisk kærlighedsdrama og klassiker i glimrende nyoversættelse.

’Stormfulde højder’ er proppet med passion, død og hævnmotiver. Det er en klassiker i engelsk litteratur, men bestemt ikke nogen romantisk kærlighedsroman. Tværtimod er det et temmelig usympatisk psykologisk portræt af familierne Earnshaw og Linton og den forældreløse og fattige Heathcliff, som adopteres ind i Earnshaw familien. Romanen starter uskyldigt ud med det nære venskab mellem Catherine Earnshaw og Heathcliff. Et venskab som langsomt udvikler sig til umulig kærlighed. Tjenestepigen Nelly Dean bærer den primære synsvinkel, og hendes beretning er mildest talt ikke for sarte sjæle. Romanen er en gotisk fortælling om passion og hævn.

’Stormfulde højder’ er voldsom læsning og bestemt ikke nogen solstråle historie. Den tager sin begyndelse i 1770’erne og forløber over ca. 30 år. Der en ildevarslende næsten fjendtlig stemning over alt lige fra Yorkshires heder til de imposante og utilnærmelige bygninger Wuthering Heights og Thrushcross Grange. Uhygge blander sig med lidenskab, og snart er det svært at skelne det ene fra det andet. Jeg var overrasket over, hvor lidt jeg brød mig om personerne, ikke én eneste fandt jeg sympati for. Alligevel, eller måske netop derfor, var jeg fastholdt i et spændingsfelt mellem den meget voldsomme og voldelige handlig og det episke kærlighedsdrama mellem Heathcliff og Catherine.

Emily Brontë har gjort et imponerende arbejde med at fremmane romanpersonernes psykologi. Desværre døde hun som kun 30-årig året efter romanens udgivelse i 1847 under pseudonymet Ellis Bell. Først i 1850 kom Emly Brontës rigtige navn på bogforsiden.