Overleverne

Alex Schulman har skrevet en stærk og uafrystelig fortælling om barndom, fortrængninger og skrøbelige familiedynamikker.

En familie med tre drenge, en sommer på en ødegård og én hændelse, der ændrer familien for altid. 'Overleverne' er en foruroligende roman om at bevæge sig ind i sin barndoms dunkle landskaber i forsøget på at forstå sine nærmeste og fortiden. Alex Schulman brillerer med en af årets største læseoplevelser, og det tør jeg godt sige, selvom vi kun lige har taget hul på andet kvartal af 2021.

Familien bestående af mor, far og tre drenge holder hvert år sommerferie på ødegården ved søen. Nils er den ældste indesluttede bror og outsideren. Fortælleren Benjamin er midterbarnet, der altid har antennerne ude for at fornemme stemningen i familien og ham, der ofte rotter sig sammen med lillebroren, Pierre. Der er en rå form for samhørighed mellem brødrene, og dagene går med badning og strejfen rundt på egen hånd, når forældrene vil have alenetid. Forældrene ynder at sidde nede ved søen, hvor de læser avis, drikker alkohol og synes at nyde hinandens selskab mere end børnenes.

Allerede fra start er der en ildevarslende stemning af, at noget er på færde, uden at det er til at sætte fingeren på, hvad der foregår. Noget så uskyldigt som en tur efter birkeris på farens påbud føles foruroligende. Der sker noget voldsomt den sommer, som gør, at familien holder op med at komme på ødegården. Romanen følger sidenhen familien derhjemme i drengenes teenageår, og her tegnes et billede af en plaget og dysfunktionel familiedynamik.

I nutiden genbesøger de tre brødre ødegården for første gang i 20 år. Med sig har de deres mors aske i en urne. Det var hendes sidste ønske, at asken skulle spredes ved søen nedenfor ødegården. Nu granvoksne er de som fremmede for hinanden. Men alligevel bader de, går i sauna, slås (for alvor), graver barndommens tidskapsel op og fortrængte erindringer om barndommen dukker op til overfladen.

Historien bevæger sig i et fortids- og nutidsspor, og dele af romanens nutid bevæger sig langsomt bagud i tid kapitel for kapitel. Disse tidsforskydninger gør det voldsomt nervepirrende at finde ud af, hvad der har slået skår i familien og en genlæsning vil ikke være af vejen.

Det her er en mavepuster af en roman om uskyldstab, ensomhed, fortrængninger og skrøbelige familiedynamikker. Langt inde i romanen falder brikkerne pludselig på plads i én enkelt sætning. Måske skal den lige læses et par gange, før den synker ind. Min reaktion var bogstavelig talt at kaste bogen fra mig. Det føltes faktisk som, når man brænder sig og reagerer pr instinkt! Selvom man som læser ikke har gennemlevet det, der sker for familien i romanen, så beskriver Alex Schulman de sårbare familierelationer oplevet gennem barnets øjne, så det gør ondt.

'Overleverne' minder om norske Carl Frode Tillers eminente roman Begyndelser, som var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2018. Denne roman er gjort af det samme stof og ligeledes en værdig kandidat.