Anmeldelse
Min mor var besat: Da jeg mødte depressionens dæmon
- Log ind for at skrive kommentarer
Peter Øvig gør op med tavsheden om psykisk sygdom gennem et modigt dobbeltportræt af sin mor og sig selv. En vigtig bog, der både berører og giver indsigt.
Set udefra var Peter Øvigs mor en pæn og velklædt forstadsfrue, der altid stod klar med hjemmebagte boller til børnefødselsdage. Men bag facaden oplevede Peter Øvig og hans lillesøster ingen kærlighed fra moderen som, allerede da de var små, blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Der blev dog aldrig talt om hendes dybe depression, som forvandlede hende fra mor til monster.
Både børnene og manden måtte dagligt lægge øre til hendes bebrejdelser. En dag havde hun skrevet sådan på en seddel til sine børn: ” Alting er gået helt anderledes, end jeg havde forventet. Det er så svært at være mor til jer to”.
Den dag moderen dør i 2016 beslutter Peter Øvig sig for at skrive en bog om hende og beder om aktindsigt. Ligesom i sine fremragende dokumentariske bøger som Blekingebanden, BZ og Hippie vil han afdække, hvordan tingene i virkeligheden er. Men i modsætning til tidligere har smertepunkterne nu ham selv som vigtigste øjenvidne, og det er der kommet en sort og hudløst ærlig bog ud af, der gør os alle klogere på, hvor kompleks og udbredt psykisk sygdom er.
Ved at tale med familie, naboer og psykologer finder Peter Øvig ud af, at mange andre kvinder fra samme tid havde parallelle sygdomshistorier og hemmeligheder, der ikke blev talt om udenfor hjemmets mure. Eksempelvis havde hans tante i årevis et forhold til familiens læge, som samtidig forsynede hende med piller. Gennem de mange kilder tegner Øvig et rammende portræt af tiden før ungdomsoprøret, hvor den pæne facade i parcelhuskvartererne synes vigtigere end børns følelser og trivsel.
Mens Peter Øvig er i gang med bogen oplever han, at hans døde mor rækker ud efter ham. Bogen kommer derfor også til at handle om Øvigs eget møde med depressionens dæmon, og den dybt personlige vinkel gør, at bogen bliver endnu mere troværdig og overbevisende. Depressionen giver ham et nyt blik på moderen, sig selv og psykiatrien. Det eneste der virker mod hans depression er elektrochok, som ”hæver forbandelsen” og Øvig må lægge sin årelange modstand mod netop denne behandling bag sig. Sammen med den forsonende tale til moderen i bogens slutning, er ’Min mor var besat’ derfor også en gribende udviklingshistorie, og i den forstand har depressionen en positiv side.
'Min mor var besat' giver, sammen med flere nyere skønlitterære værker, en nuanceret beskrivelse af psykisk sygdom oplevet indefra, som er rystende læsning.Peter Øvig har skrevet en sort og voldsom bog, der indfanger depressionens væsen, og den er et dokumentarisk vidnesbyrd om, hvor vigtigt det er at tale med hinanden om konsekvenserne af psykisk sygdom. Bogen er overordentlig vedkommende, ikke blot for folk, der selv har sygdommen inde på livet, da den giver nye perspektiver på, hvordan vi taler om psykisk sygdom i den offentlige debat.
Bogen er en af Peter Øvigs mest imponerende bedrifter, da den gennem det stærke dobbeltportræt viser kompleksiteten i psykisk sygdom og samtidig er et ultimativt opgør med fortielsen af det syge sind. Et opgør med den tavshedskultur, der især prægede tiden før ungdomsoprøret som Øvig skildrer så overbevisende i bogen, men som også er udbredt i dag.
Brugernes anmeldelser