Bog

Sprækken - tegnevæggen 2019

Af (
2022
)

Anmeldelse

Sprækken : tegnevæggen 2019

16 feb.23

Den tegnede version af Jussi Adler-Olsens kriminovelle er en tour de force gennem talentmassen i den danske tegneserieverden.

Med bidrag fra 22 danske tegnere er denne bog blevet et multifacetteret og vanvittigt spændende værk. Sprækken er et fortættet drama om menneskets ondskab og om løgnen, der vokser ukontrollabelt. Historiens slutning er kendt fra begyndelsen, men det gør bestemt ikke handlingen mindre spændende, når man ser den menneskelige djævelskab udfolde sig.

Et blodigt og tilsyneladende motivløst dobbeltmord på et ældre ægtepar chokerer befolkningen i en tysk by. En politikommissær er umiddelbart på bar bund, men langsomt udrulles forhistorien for læseren, der bliver taget med tilbage til slutningen af Anden Verdenskrig. Den tyske soldat Uwe deserterer og gemmer sig på sin kæreste Sigrids loft. Her håber han på, at krigen snart vil være forbi, så livet kan fortsætte. Læseren følger manden på loftet og ser, hvad han ser, dog med den altafgørende viden om historiens udfald, som gør os i stand til at se det, Uwe ikke kan se.

Denne tegneserie har ikke just haft en nem fødsel, men resultatet er det hele værd. Kontrasten mellem de mange tegneres forskellige kunstneriske udtryk bliver overraskende nok på ingen måde den hæmsko, den kunne have været. Tværtimod synes forskellighederne at være en fordel for helhedsudtrykket. Tegnerne kredser sig ind på de samme stemninger, følelser og karaktertræk hos personerne på vidt forskellig vis. Kontrasterne i udtryk gør på en eller anden måde læseren meget opmærksom på essensen i hvert enkelt billede og er således er ikke forstyrrende for handlingen. Hver især indkapsler tegnerne stemningen og det vigtige aspekt af karakterernes personlighed og følelser i den enkelte scene.

Bogen er et bevis på, at mange kokke ikke altid fordærver maden, for her får man en kunstnerisk smagsoplevelse, der virkelig får englene til at synge. 

Bogdetaljer

Forlag
Afart
Faustnummer
134981741
ISBN
9788792624581
Antal sider
92

Tema

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer