Bog

Margrete I

Af (
2020
)

Anmeldelse

Margrete I af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

05 okt.20

Storslået historisk roman om Margrete I fortæller lyslevende om magtmennesket og kvinden, der på alle måder overskred sin tids grænser for at skabe fred.

Margrete I (1353-1412) er en markant skikkelse i Danmarks historie, som er mest kendt for at samle Norden i 1397 med Kalmarunionen. Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet en storslået historisk roman, der favner dronningen som barn, ung pige, hustru, mor og senere en visionær og kompetent regent for hele Norden i en turbulent tid.

Som kvinde overskred Margrete I alle grænser, Hun fik magten, men som et dybt religiøst menneske, hvor også det overtroiske spillede en rolle, gav den hende anfægtelser og søvnløse nætter. Vi kommer tæt på hendes sorg, ensomhed og kærlighed livet igennem og på et fascinerende menneske med alle nuancer, skrevet med en sælsom dybde, indlevelse og sanselighed. Det er en kæmpebedrift at gøre middelalderens konflikter og dagligliv så lyslevende.

Margrete I var yngste datter af Valdemar Atterdag (1320-1375) og dronning Helvig (ca.1320-1374). Helvig gik i kloster, da Margrete var helt lille, og hun er vokset op uden tæt kontakt til sine forældre. Som 10-årig blev hun gift med kong Håkon af Norge (1340-1380) og sendt til Akershus i Norge. De fik en søn, Olav (1370- 1387). Indtil han blev 15, var Margrete hans formynder.

Romanen starter med den tiårige Margrete som barnebrud i Danmark, hvor hendes storebror Christoffer dør. I Akershus i Norge er Håkon ofte bortrejst, og Margrete bliver udsat for en streng, religiøs opdragelse af Merete Ulvsdatter, som var datter af Den hellige Birgitta. Hun får af sin far tjenestepigen Kerstin, og han siger til hende, at hende må hun aldrig sende bort. Kerstin er en klippe for Margrete, når presset udefra bliver for hårdt, men det er også en tvetydig relation, der skaber konflikter til omverdenen. Kerstin er en gådefuld person med forbindelse til underjordiske kræfter. Hun er måske en karakter, der er skabt af forfatteren, men via hende får vi indsigt i Margretes dilemmaer, tvivl, sorg, vrede samt følelses- og tankeliv.

Det er lige så meget denne relation, man som læser er optaget af, som hvordan Margrete bliver den magtfulde person, der skaber sig det råderum, så hun kan underlægge sig Danmark, Norge og Sverige. ”..digtenes berusende forelskelse kender hun intet til. Hun kan lukke ting inde, og hun kan lukke ting ude, det er bedst sådan.” Den lange, kantede og helt usædvanlige vej til at blive fuldmægtig frue, husbond og hele Danmarks riges formynder er skrevet ubesværet og med et enestående overblik.

Det er en urolig tid præget af krige, konflikter og sørøvere. Alliancer skifter. Man skal holde sig gode venner med stormændene og biskopperne. Farefulde rejser rundt for at sikre sig opbakning er nødvendige. Pest og sygdomme hærger, og mange dør i en ung alder. Selv om kirken har stor magt, er folketroen også levende. Uhyggen fra de underjordiske bliver levende med vætter, helheste, elverpiger, nissekoner og åmænd. Margrete har drømmesyner, men forstår ikke altid betydningen af dem. De døde fylder i hendes bevidsthed, og da hun bliver mor, får kærligheden to ansigter: lykke og angst.

Det lyriske og sanselige sprog med mange metaforer angiver stemninger og sindelag. ”Himlen er skuret lilla, stænket med guld”. ”Vinternatten er et vingeslag, menneskene er dun, der falder fra himmelhvælvet”. Gamle talemåder, citater fra Bibelen bruges i dialoger og beskrivelser i en troværdig balance, der fortæller om værdier og tidens tankegods.

Forfatteren har sat nye standarder for den historiske roman, ligesom hun gjorde med Hildegard.. Danmarkshistorien bliver lyslevende med dette vellykkede portræt af en kvinde og et magtmenneske.

 

Analyse

Anne Lise Marstrand-Jørgensen - Margrete 1

Anne Lise Martstrand-Jørgensen har skrevet et poetisk og detaljerigt psykologisk portræt af en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.

Med 'Margrete 1' har Anne Lise Marstand-Jørgensen skrevet en roman om Danmarks første Margrete, grundlæggeren af Kalmarunionen og hendes usandsynlige vej til magten. Romanen er en fiktion over 1300-tallets Danmark, men trækker i vid udstrækning på historiske kilder.

Margrete bliver som 10-årig – som en politiske foranstaltning – gift med den norske kronprins, Håkon. Romanen tager sit afsæt i tiden efter brylluppet. Håkon skildres som den betænksomme ægtemand, der tålmodigt venter på, at hans hustru skal modnes, inden de går i gang med den på forhånd pålagte opgave; at bibringe Danmark og Norge en fælles arving til tronen. Ægteskabet skal gennem arvingen styrke forholdet mellem Danmark og Norge og skabe stabilitet i en tid præget af krige og stridigheder. Herfra skildres Margretes vej fra at være en brik i et storpolitisk magtspil til at blive en af Europas mægtigste magthavere. Margrete går fra at blive set med sin brors øjne som en lille spurv, og med sin fars øjne som en ræv, til at blive benævnt som en ulv i yndigt kvindetøj eller en bukseløs konge.

Mellem feministisk heltekvad og iskold kvindelig kynisme
Romanen balancerer vellykket på en hårfin balance mellem at skabe et glorificeret, feministisk helteportræt af en stadig aktuel rollemodel og en kritisk fremstilling af en kynisk og magtbegærlig kvinde. Begge elementer er til stede i romanen, som på den ene side leverer et portræt af en kvinde, der har succes med at opnå den største magt i Norden på et tidspunkt i historien, hvor kvinder er udelukket fra denne magt. Udadtil er hun tilbageholdende og fører med stor fingerspidsfornemmelse an i de politiske samtaler med mænd. Hun forhandler med diskretion og takt og vinder på denne facon magten over situationen. Som Margrete konstaterer: Ingen andre end hun ved, hvordan det er aldrig for alvor at blive regnet med uden at skulle yde det tidobbelte af en mand i samme situation. Hun kræver desuden udbetalinger af erstatninger til alle kvinder fra begge sider, der har lidt ofre under krigen med Sverige.

På den anden side fremstår hun også som en kynisk kalkulator, der især viser sin følelseskulde over for sine nærmeste. Som en modvægt til Margretes til tider isnende optræden som forælder står tjenestepigen Kerstin, der altid formår at drage omsorg for Margretes søn Oluf, og senere hendes fostersøn Erik. Når dronningen har afvist et af børnene følelsesmæssigt, står Kerstin altid klar med en varm hånd, en trøstende sang eller et kærligt blik på naturen. Også Margrete drager hun omsorg for, og de to kvinders intense og ambivalente relation står som romanens følelsesmæssige omdrejningspunkt. Mens mændene i Margretes liv dukker op og forsvinder og til sidst holder hinanden selskab ved et opdækket bord i de dødes rige, er Kerstin det evige anker for Margrete, og hun fremstår som en semi-mytisk søster-skikkelse. De to kvinders skæbner synes uundgåeligt forbundne og bærer romanens følelsesmæssige plot.

Poetisk sensitivitet og politisk analyse
Anne Lise Marstrand-Jørgensen beskriver naturen og psykologien med stort poetisk nærvær: Den ensomme sorg er en frø med opsvulmet bug, der vugger i søkanten; stikker man til den med en pind, kan den enten falde fra hinanden eller vise sit menneskelignende ansigt. Tårerne løber indad, vasker knoglerne hvide som sne. Der er en rig brug af metaforer og poetiske omskrivninger af elementært menneskelige følelser og oplevelser. Med stemningsfulde og sansende udtryk får portrættet af Margrete poetisk vægt og fylde, og naturen lades med mystiske forekomster, dansende elverpiger, mørkekræfter og mulige varslinger: Hun ser op mod månen og fornemmer, at noget bevæger sig; en orm har bugtet sig af den sandede vej, trænger ind gennem månens skorpe og forsvinder. Ormen er borte, månen blinker mæt.

Portrættet af Margrete folder sig dog ikke udelukkende ud i en poetisk fremstilling. Dronningens strategiske evner og hendes forståelse for det politiske magtspil udfoldes som et politisk plot, der er udfoldet med stor detaljerigdom. Prosaen er gennem længere passager med beskrivelser af Margretes skarpsindige analyser spækket med historiske fakta og giver et fyldigt indblik i de strategiske manøvrer, der skabte dronningen af Norden.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen på det litterære Danmarkskort
Anne Lise Marstrand-Jørgensen debuterede i 1998 med digtsamlingen 'Vandring inden ophør' og har siden opnået stor anerkendelse for sit forfatterskab, som i begyndelsen koncentrerede sig om lyrikken, men som siden 2004 med udgivelsen af 'Det vi ved' har haft romanen som primær genre. Marstrand-Jørgensen er desuden en forfatter, der i lighed med yngre forfatterkolleger som Jonas Eika og Asta Olivia Nordenhof, bruger sit forfatterskab som en platform for at engagere sig i den politiske samfundsdebat. Hun er aktiv i Venligboerne, og har i en årrække skrevet indlæg i aviser og på sociale medier om vilkårene for flygtninge og indvandrere i Danmark.

Med 'Margrete 1' er hun tilbage ved den rendyrkede og store historiske roman, som hun fik sit gennembrud med i 2009 med bøgerne om Hildegaard af Bingen. Ambitionen var dengang, ligesom med 'Margrete 1' og den semihistoriske roman Dronningen af Saba og Kong Salomon fra 2015, at tegne et portræt af en kvinde, der ikke har fået det eftermæle, hun fortjener. Marstrand-Jørgensen er ikke den eneste, der har ladet sig inspirere Margrete den 1. Den historiske romanforfatter Maria Helleberg tegner i romanen Rigets frue fra 2000 et underholdende portræt af Margrete som regent og privatperson. I 2019 udgav Herman Frederik Ewald romanen 'Dronningens jomfruer: en historisk roman fra Dronning Margretes tid', ligesom en filmisk levendegørelse af kvinden, der samlede Norden, er under produktion af SF Studios med Trine Dyrholm i hovedrollen.

Af andre skønlitterære danske forfattere, der har beskæftiget sig med den historiske roman som genre, kan nævnes Lone Hørslev, der i Dyrets år fra 2014 tegner et fantasifuldt og erotisk litterært portræt af Marie Grubbe. Ida Jessen er aktuel med western-romanen Kaptajnen og Ann Barbara fra 2020, der omhandler tiden, hvor den jyske hede skulle opdyrkes. Også mandlige forfattere har kastet sig over Danmarkshistorien, blandt andet Kim Leine med Profeterne i evighedsfjorden fra 2012, der omhandler de danske forsøg på at undertvinge og kristne grønlænderne i 1700-tallet.

23 feb.21

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
48739881
ISBN
9788702295504
Antal sider
598

Deltag i debatten

5 indlæg
AfHans-Christian Ross-Hansen
tor, 18/03/2021 - 11:18

Hej. 

Jeg deltager i mødet i dag kl. 15 -16.

Jeg formulerer lige kort nogle ting og spørgsmål, som jeg gerne uddyber på mødet, hvis det er nødvendigt.

- Er bogen rent faktisk en roman, eller er "roman" et udtryk for at bl.a. at kunne give Margrete personlighed uden at det kan angribes som uhistorisk?

- Kan bogen bruges som en replik i diskussionen om kønskvoter i magtkorridorerne. Bringer romanfiguren Margrete noget specifikt kvindeligt ind, som illustrerer, hvad man kan gå glip af, hvis der ikke er kønskvotering?

- Er en del af Margretes store succes som kvindelig magthaver et udtryk for, at mændene som udgangspunkt finder hende relativ ufarlig, fordi hun var kvinde og hun derfor faktisk får større gennemslagskraft?

- Jeg mangler et vist persongalleri i bogen, bl.a. fordi der visse steder er en indforståethed om, hvem de forskellige (magt)personer er. Jeg måtte undervejs i læsningen et par gange konsultere den faglige litteratur for at følge med i bogen.

Tak for en meget spændende bog!

Mvh Hans-Christian Ross-Hansen, en af DR-romanklubberne ved Vejle Bibliotek.

AfNanna Bresson
tor, 18/03/2021 - 10:19

Vi var ikke så mange til mødet i Romanklubben på Hillerød Bibliotek denne gang, men vi var alle begejstrede for bogen. Vi synes, den er velskrevet, sproget flyder smukt og poetisk.

Det er et fint greb, at Marstrand-Jørgensen lader Margrethe betragte og beskrive, men også lader meget være usagt. Vi får måske lige så meget ud af det usagte.

Vi var meget optagede af relationerne., måske især Kerstins og Margrethes forhold, som vi var enige om var en slags yin/yang. Vi tænker, at Kerstin repræsenterer naturen og det kropslige, og at hendes tilstedeværelse bringer ligevægt. Det blev egentlig formuleret så fint af en af deltagerne: Kerstin er en slags lynafleder. Vi diskuterede naturligvis, vil jeg næsten sige, også, om Kerstin er uægte barn af Valdemar. Hvorfor tilkaldte Valdemar Kerstin på dødslejet og gav hende en ring? Er det Valdemars sidste ikke-religiøse farvel?

Vi talte også om Podebusks rolle. Han dukker op som opdateringer og bringer nyt til og fra Margrethe og Valdemar. Hans rolle har måske også været at holde øje med Margrethe og rapportere til Valdemar. Margrethe har ikke mange nære forhold, men Podebusk får lov at komme tæt på. Han ved fx, at hun og Håkon kun sover sammen og holder tæt med sin viden. Er det bl.a. fordi han er sendt/udvalgt af faderen, at hun stoler på ham?

På side 567 i bogen reflekterer Margrethe over sit forhold til moderen Helvig. ”Hun var en god datter for Valdemar, men ikke for Helvig …” Så snart alt er bragt i orden, vil hun gøre uretten mod Helvig god igen og købe daglige messer for hendes sjæl i Esrom Kloster.” Den beskrivelse tog vi fat i, for hvad skal det betyde? Er det et resultat af et måske helt almenmenneskeligt vilkår, at vi med alderen får større indsigt og ser verden og vores familie i et mere klart perspektiv? Altså en slags efterrationalisering. At man vokser op med at tro noget og senere i livet finder ud af, at så enkelt er det ikke? Det tror vi. Men hvorfor er Helvig indlagt? Et bud fra gruppen er, at hun er blevet vanvittig af sorg over at miste sine børn. Et andet er, at hun simpelthen har villet slippe for flere børnefødsler. Eller kan et politisk strategisk magtspil ikke rumme sorg og følelser, så hun må skaffes af vejen? Margrethe har jo fx en lynafleder … Repræsenterer Kerstin også det moderlige?

Vi talte kort om, hvorvidt Håkon egentlig gerne ville bortvise Ulvsdatter, men ikke kunne/turde, fordi hun var datter af en biskop. Det førte os til en snak om det påkrævede i, at Margrethe skulle være jomfru. Det har gjort sig gældende op gennem tiden også i Englands kongehus for ikke ret mange år tilbage.

Mange år efter Margrethes død bekostede hendes fostersøn Erik en sarkofag, og Margrethe er nu stedt til hvile i Roskilde Domkirke. Det undrer os, at han gjorde det, for vi tænker ikke, at de havde det bedste forhold. Vi diskuterede, om hun reelt kunne lide ham. Måske kunne hun eller ville gerne kunne, men formåede ikke at vise det, og hun sammenlignede ham vel også med sønnen Oluf. Det er Kerstin, der står for den følelsesmæssige omsorg.

Vi synes, det var en rigtig god læseoplevelse, som affødte gode snakke. Vi håber, at du, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, vil svare på følgende spørgsmål eller i hvert fald sætte nogle ord og betragtninger på.

  1. Bogen slutter cirka 15 år, før Margrethe dør. Det undrer vi os over. Betyder det mon, at der kommer et bind 2? Det håber vi.
  2. Repræsenterer Kerstin det verdslige i modsætning til det religiøse, og /eller er hun barn af en Valdemars friller og altså Margrethes halvsøster?

 

Mange hilsener fra DR Romanklubben, Hillerød Bibliotek

AfConnie Mikkelsen
søn, 14/03/2021 - 14:36

Hej 

Jeg skriver på egen hånd, da vores læseklub i Marstal er lidt underdrejet p.t selv om vi forsøger at holde forbindelsen over nettet ,er det altså ikke helt det samme, og vi har ikke fået snakket om 

Denne måneds bog endnu.

Jeg er imponeret over det research arbejde der må ligge til grund.

Selv er jeg blevet meget klogere på middelalderen , og er blevet oplyst om Danmarks middelalderhistorie , og det så livagtige beskrevet så  jeg næsten føler at jeg har gået ved siden af Margrete 1 og romanfiguren Kerstin. 

Ja , hende Kerstin er godt fundet på som karakter til at repræsentere den tids overtro og som modspil til Margretes karakter ?

Jeg syntes at kunne læse mellem linjerne at hun måske er en af Valdemars uægte børn, men har ikke kunne finde belæg i teksten.

På d.56 står der at hendes far er en mand af stand som døde...og det kunne jo være i overført betydning.? Hendes fosterfar kendte Valdemar...og faderen har givet hende det askeblonde hår. Hvad farve hår havde Valdemar ?

Senere hen da Margrete besøger Valdemar i Gurre beder kongen Kerstin være alene med ham, til Margretes jalousi. Jeg er ikke færdig med romanen endnu , men vil gerne spørge Anne Lise Marstrand om følgende ;

1 hvordan fandt du på at Kerstin skulle være vansiret, og hvorfor ?

2.Historien om sladderen vedr. Håkons far Magnus' mulige biseksualitet ? Er det fiktivt eller baseret på kilder ?

Og tankevækkende at høre om Håkons mor der nægtede at gå med tørklæde .

Jeg syntes også at kunne finde tråde op til nutidens debat om arrangerede ægteskaber , hvor det jo i middelalderen var brugt som middel i politisk  rænkespil, måske ofte i  forsøg på at skabe stabilitet.

Forskellen mellem arv og valg af konger er også nyt for mig.

 

 

Og til slut vil jeg også sige tak for at gøre mig klogere på den "høviske samtales kunst."

Godt at den ' mørke middelalder' også udviklede sig på det retoriske plan.

Og så er det jo  opløftende at tænke på at mange kvinder allerede i middelalderen blev betragtet som ligeværdige med mændene.

Nu må jeg tilbage til resten af historien.

God debat på torsdag. Jeg er desværre forhindret i at deltage, men måske kan samtalen streames ?

 

 

AfTina Karina Mortensen
man, 15/03/2021 - 10:16

Som svar til af Connie

Hej Connie
Tak for alle dine spændende spørgsmål. jeg tager dem med videre til Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
Ja, læseklubberne rundt omkring på bibliotekerne er mange steder lidt underdrejede.
Godt at høre, du alligevel læser og tænker over bøgerne.

Vi har af flere årsager valgt ikke at streame samtaler med forfatteren.
Det er ment som et møde og en samtale direkte mellem læsere og forfatteren.
Streaming vil måske afholde nogle læsere fra at deltage og stille spørgsmål.
Heldigvis finder man interviews med forfatteren andre steder. Bl.a. her på Litteratursiden.
Mange hilsner 
Tina
 

AfTina Karina Mortensen
tor, 04/03/2021 - 10:24

Kære Alle
Velkommen i debatten om ”Margrete I”
Sikken en bog. Vi får pudset Danmarkshistorien af, lærer en spændende kvinde at kende og får en stor litterær oplevelse med i købet.
Torsdag d.18. marts kl.15.00 – 16.00 er vi så heldige at Anne Lise Marstrand-Jørgensen svarer på spørgsmål fra os læsere i en online debat
Det foregår via programmet teams

Deltag på din computer eller via mobilapp
Klik her for at deltage i mødet

Der er meget at snakke om i bogen, synes jeg.
Jeg er imponeret over Margrete, men er ikke helt sikker på, jeg helt bryder mig om hende. Hvem er mon Kerstin? Og hvordan er deres indbyrdes relation?
Skriv gerne dine og din læseklubs spørgsmål og læseoplevelser her på Litteratursiden.
Jeg håber også, I har lyst til at deltage i teamsmødet og stille spørgsmål direkte til Anne Lise Marstrand-Jørgensen når vi mødes 18.marts

Via pc/mac kan du tilgå teamsmødet direkte via browseren
På telefon/tablet/ipad skal du hente teams appen
Vi slukker for din mikrofon, men når du gerne vil spørge forfatteren om noget, kan du "række hånden op" og tænde mikrofonen, når du får ordet.

Hilsen Tina

Tovholder her i debatten på Litteratursiden


 

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer