Længere væk

Fuglekrybskytteri, David Foster Wallaces død og vigtigheden af skønlitteratur. Den amerikanske forfatter, Jonathan Franzen, når vidt omkring i denne fremragende essaysamling.

Jeg er inde i en stime, hvor mange af de bøger, jeg læser, hvad enten det er romaner, erindringsbøger eller som her, essays, handler om vigtigheden af skønlitteratur. Det glæder mig i den grad!

Jonathan Franzen skriver i et af sine meget fine essays, at han troede, vi alle i løbet af de seneste år var blevet enige om, at romaner tilhørte avisernes epoke, og at de ryger sammen med aviserne, bare måske hurtigere. Men nej, det gør de ikke. Jeg tror ikke, mennesket kan leve uden historierne, fortællingerne, og det tror Franzen heldigvis heller ikke. Mange af de 20 essays i ’Længere væk’ handler om skønlitteratur; om konkrete værker og konkrete forfattere, om at skrive og om at læse.

Jonathan Franzen slog rigtigt igennem i Danmark med romanen ’Frihed’, der udkom i 2011: En på samme tid stor familiesaga og et fantastisk samtidsportræt. Denne essaysamling er lige så velskrevet og af lige så stor litterær værdi. Samtidig fortæller den lidt mere om forfatteren Jonathan Franzen, om hans personlige holdninger og værdier.

Om hans interesse for sangfugle og fuglekrybskytteri rundt omkring i verden (den interesse delte Walter Berglund i ’Frihed’ med forfatteren). Om tabet af vennen og kollegaen, forfatteren David Foster Wallace, der tog sit eget liv i 2008. I et essay spreder han noget af vennens aske ud over Stillehavs øen Masafuera, der kan oversættes til ”Længere væk”. Et andet essay er skrevet som (og måske holdt som) en mindetale til Wallace, hvor Franzen på smukkeste vis beskriver sorgen ved at se en elsket ven være så ramt af psykisk sygdom, at han ikke - på trods af en utrolig god hustru, et velfungerende netværk og et fantastisk job - kan holde ud at leve længere.

Samt et, set i lyset af den løbende debat om autofiktion, interessant essay om Jonathan Franzens syn på selvbiografisk skønlitteratur. Man må som forfatter stille sig selv det spørgsmål, skriver Franzen; ”Er jeg villig til at løbe risikoen for at miste nogen som jeg holder af, for at fortsætte med at være den forfatter, som jeg har brug for at være.”

’Længere væk’ er en absolut anbefalelsesværdig essaysamling!