Bedrageren

Zadie Smith bevæger sig tilbage til victoriatidens England, hvor historiske personer diskuterer tidens brydninger, forfald og katastrofale historiske traumer. 

Zadie Smith har i sine tidligere romaner givet sine læsere skarpe samtidsromaner, der med et stort engagement har kommenteret på aktuelle dagsordner. I denne historiske fiktion er samfundsengagementet også udtalt, og fortiden taler med et aktivistisk blik på både køn, klasse og kolonialisme til alle tider.

Smith tager med et formfuldent sprog sin læser med i en blanding af klassisk litteratur og nutidig eftertanke. Den fyldige roman med sine 520 sider tager for alvor fart med slavetemaet på side 281 og minder os om, hvordan imperialismen både dengang og nu har skævvredet verden og efterladt varige traumer. 

Når det er sagt, så kræver romanen sin ihærdige læser og taler i overvejende grad til den, der kan lide det dybe læsearbejde, det er at holde styr på et omfattende persongalleri, hvor forfatteren kun sporadisk fører an. De mange aristokrater, advokater, forfattere og andre historiske personer skildres gennem diskussioner i dialogform på lige lovligt mange hundrede sider, indtil den dykker ned i skildringen af den skæbnesvangre arv fra kolonierne og endelig river læseren med.

Romanen er baseret frit på virkelige hændelser og personer. Zadie Smith vælger at lade en mindre kendt biperson, Mrs. Eliza Touchet, betragte kendte personer fra sidelinjen. Det exofiktive greb giver mulighed for se på tiden og personerne med et distanceret blik, der flytter fokus fra de store skikkelser i historien. Eliza Touchets betragtninger er både tørre humoristiske og kommenterer med aktivistisk skarphed på småborgerligheden, uretfærdigheder og nedarvede traumer.

Eliza Touchet er husholderske gennem flere årtier i forfatteren William Ainsworths hus. Indimellem har hun også fungeret som forfatterens nærmeste fortrolige og elskerinde. Eliza tager også del i møderne med flere samtidige kendte forfattere, der kommer i huset som fx Charles Dickens. Hele vejen igennem forholder hun sig til at være kvinde i et mandsdomineret samfund.

”Hvordan kunne en kvinde nogensinde forbedre sig, når hun var trængt op i en krog fra alle sider af foragt? Når hun blev givet så få muligheder?” 

Nedarvede traumer er der nok af i en imperialistisk tid, hvor Det Britiske Imperium diskuterer deres tvivlsomme overmagt i Jamaica. Mrs. Eliza Touchet er stor modstander af slaveriet og søger retfærdighed, samtidig færdes hun blandt bedsteborgerskabet og kontrasterne er enorme fra industrialisering i den ’hvide’ verden til den ’sorte’ jamaicanske, som også Zadie Smith selv er rundet af.

”Menneskets fejl og korruption er alle vegne … ondskabsfuld er almindelig, magten korrumperet, de svage bukker under. Hvad kan man stole på i denne verden?” 

En anden del af bogen fokuserer på den juridiske Tichborne-sag, hvor en mand efter årtier påstår at være den forsvundne Roger Tichborne og dermed også hans arvtager. Eliza Touchet følger nøje, hvordan samfundet er med til at køre sagen om "bedrageren" op i deres uenighed om sandhed og identitet.

Kronvidnet Andrew Bogle er efterkommer fra Jamaica, og fortællingen tager for alvor fart med skildringen af hans og andre efterkommeres katastrofale jamaicanske slavefortælling, hvor forbrydelser mod mennesker sender fortællingen ud i et dybere og langt mere vedkommende spor.

”Så mange mennesker fanget i tandhjulene. Kvinder, mænd, børn, babyer. Generation efter generation. Hans far. Hans mor … Udkørte, sind pløjede. Kroppe lemlæstede. Sjæle kogt, indtil de fordampede. Menneskeligt brændstof.”