Bog
Den sidste af de vilde heste
Af
(
2022
)
Hjerteskærende smuk roman fortæller historien om Przewalski-racen og kampen for at redde vildhestene i en klimatruet verden.
Hjerteskærende smuk roman fortæller historien om Przewalski-racen og kampen for at redde vildhestene i en klimatruet verden.
Anmeldelse
Den sidste af de vilde heste
- Log ind for at skrive kommentarer
Hjerteskærende smuk roman fortæller historien om Przewalski-racen og kampen for at redde vildhestene i en klimatruet verden.
Tredje selvstændige bind i Maja Lundes ’Klimakvartet' er inspireret af den virkelige historie om Przewalski-hestene, også kendt som de mongolske vildheste eller takhierne, og fortælles i tre spor.
I romanens ene spor følger vi Eva og hendes datter Isa, der bor i Akerhus i Norge i 2064. Fremtiden er meget usikker, men Eva er villig til at ofre næsten alt for at holde fast i sin gård. Isa bønfalder Eva om at forlade gården, men Eva har ansvaret for en drægtig Przewalski-hoppe, som snart skal fole, og hende kan Eva ikke forlade. Desuden ankommer den unge kvinde Louise uventet til gården, og på en eller anden måde bringer hun en form for balance med sig med sin skrøbelighed og ro.
I 1992 rejser dyrlægen Karin rejser sammen med sin nyligt stofafvænnede voksne søn Mathias og flere Przewalski-heste til Mongoliet for at genindføre de små heste. Karin har viet sit liv til at redde racen fra udryddelse, og hun prioriterer de vilde heste, også frem for sin egen søn. I Mongoliet viser Mathias sig at være langt stærkere end Karin troede, men til gengæld må de stærke små heste kæmpe hårdt for at overleve.
Zoologen Mikhail bor i Skt. Petersborg Rusland sammen med sin mor i 1881. Da et skelet af en sjælden vildhest bliver bragt til ham, planlægger han en ekspedition til Mongoliet for at finde den sagnomspundne Przewalski-hest og bringe en flok af hestene med tilbage til sin zoologiske have. Mødet med hestene, landet og venskabet med ekspeditionslederen Wolff forandrer Mikhail.
Kapitlerne viser tre alternative tidslinjer, og et dystopisk element løber gennem hele romanen, som skildrer den akkumulerede menneskelige indvirkning på vores planet. Hestene er udgangspunktet for alle tre historier. I 2064 vil Eva ikke forlade sin hoppe og sætter hende højere end sin egen sikkerhed, i 1992 går Karins største drøm i opfyldelse, da hendes heste sættes fri, og Mikhail er overbevist om, at hestene kan redde hans zoologiske have. Alle tre arbejder for bevarelsen af Przewalski-hestene, men kampen for hestene bliver samtidig personlige korstog.
Bogen drives af en enorm passion, der skinner igennem i beskrivelserne af hovedpersonerne. Det er en virkelig kompromisløs fortælling, som efterlader enkelte dråber af håb, selvom de måske er svære at se på en mørk dag.
Brugernes anmeldelser