Anmeldelse
Argumenter for benådning af Peter Seeberg
- Log ind for at skrive kommentarer
Peter Seeberg mestrede om nogen at skrive både med humor, alvor og overbærenhed om det alment menneskelige. Det er stor fortællekunst i et tidløst univers.
I en perlerække af korte prosastykker giver Peter Seeberg anonyme mennesker en stemme. I ganske almindelige hverdagssituationer og vilkår ser han det store i det små. Han leger både med form og indhold, lige fra lister, episoder, noveller til eventyrlige fabler. Vi er i et tidløst univers, og netop derfor står det hele så skarpt i situationerne, i stemningerne og i dialogerne. Det er humor, leg og dyb alvor. Novellerne blev oprindeligt udgivet i 1976 og kommer nu i en fin tekstkritisk udgave med efterskrift af Marianne Juhl, så nye generationer kan gå på opdagelse.
Titelnovellen er en halvdokumentarisk liste over folk, der henvender sig til øvrigheden om at benåde folk, der har overtrådt de ti bud. For selv om de både har dræbt, levet i blodskam m.v., så kan man i lokalsamfundet ikke undvære dem. Den ene, fordi han er en gudsbenådet bassanger, og som der tørt argumenteres: ’Musikken er vigtigere end forbrydelsen’. Den anden, der levede i blodskam med sin søster, kan finde vand med en pilekvist. Argumentet er her: ’Vi er for små og spredte i vor kommune til et vandværk. Hver mand må have sin brønd og boring. Dette får vi bedst ved Julius Grannljud.’
"Af gæstebogen" er små korte skæbnehistorier fra et hotel uden for København, hvor både Trotsky og en massemorder har boet. Men som der bemærkes til sidst: ’Ingen er nogensinde død her på hotellet, i hvert fald ikke en naturlig død. Det kunne man godt gøre noget ud af. ’ Det kunne Hemingway ikke gøre bedre. "Vinterens komme" er nok den mest dystre og gysende novelle, idet den handler om en psykisk syg kvinde, der tavs og handlingslammet ser på, at hendes lille datter drukner i mergelgraven, fordi isen ikke kan bære.
De sidste noveller er eventyr eller fabler. Her er en uartig prins, og en konge der mister et uerstatteligt glas. Morsom er "Noderne", hvor der fortælles om, hvad der skete med de noder, der blev tilovers efter, at Beethoven havde afsluttet et musikstykke.
Der er så mange fine perlerækker af sætninger, så man kunne blive ved med at trække citater frem. Men læs selv videre. De kan tåle at blive læst og læst højt mange gange. Fælles for novellerne er, at de alle belyser eksistensens grundvilkår. Vi er mennesker på godt og ondt, dvs. vi har fejl og mangler, er ofre eller bødler, er heldige eller uheldige. Men livet skal leves, og vi har alle brug for, at nogen giver os nåde og tilgivelse.
Peter Seeberg (1925 – 1999) var en betydelig dansk forfatter, der modtog mange priser for sin litterære virksomhed, bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris i 1983 for novellesamlingen Om fjorten dage. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udgiver nu hele forfatterskabet i nye tekstkritiske udgaver med efterskrift af litteraturforskere samt med udførlige noter og ordforklaringer.
Analyse
Seeberg, Peter - Argumenter for benådning
Peter Seeberg betragtes som en slags fader til den kortprosa der blev særlig populær blandt unge danske forfattere i 1990'erne. 'Argumenter for benådning' kan begrunde hvorfor!
Noveller står der på titelbladet. Men helt almindelige noveller er de nu ikke alle sammen. For eksempel består den første tekst, der har lagt navn til hele bogen, af ni korte tekster – eksempler på hvordan et eller flere mennesker henvender sig til en myndighed for at gå i forbøn for et eller flere andre mennesker; selv frifindelse af en morder kan der argumenteres for, når han mangler som bas i byens kor.
De andre af de første af bogens tekster er af samme type: De består af små bidder af genrer man synes at kende i forvejen – madopskrifter, gæstebøger, prislister, mv. Resten af teksterne er noveller i egentlig forstand, de har personer, og de har handling. Men alligevel kan de mere have karakter af eksempler på hvordan det kan gå – som når en tekst om forbrugersamfundets absurde psykologi har overskriften "På indkøb: Fru Helga Hersted for eksempel".
De sidste tekster i bogen er bygget over eventyrets enkle struktur – som fx bogens afsluttende tekst, som begynder således: ”Der var en konge, som elskede at drikke og få en sang sunget dertil". Et menneskes liv kan fortælles på mange forskellige måder; det er det der er baggrunden for Peter Seebergs "leg" med velkendte genrer.
Og uanset hvor kortfattet en fortælling er, så kan den give læseren en oplevelse af det, der måske kan siges at være et gennemgående tema i de 22 tekster: Individet er en del af et fællesskab, og der er altid en grund til at individet er, som det er, og at fællesskabet er, som det er. Derfor kan der altid findes et argument for benådning af den, der har forbrudt sig mod fællesskabets regler.
Brugernes anmeldelser