Superskurk

Anna Juul fortæller med sprogligt overskud om et liv med psykisk sygdom. Det er hjerteskærende, men også underholdende – man kan nemlig godt grine, mens man er ulykkelig.

Anna har siden sine teenageår været ramt af psykisk sygdom. Faktisk har hun haft, hvad hun selv kalder ”… fuld plade i psykiatrien, …”, og det vil med andre ord sige, at diagnoser og lidelser har stået i kø for at få lov at plage hende. Men NU er det som om, det lysner: Hun har fået et fast job med voksenløn, hvor hun er ansat til at lave "fed fjernsyn", hun er forlovet, og meget snart fylder hun 30, og dét skal fejres med en kæmpe fest på Refshaleøen, hvor tusind danske kendisser skal med. Mindre kan ikke gøre det! Men måske er Annas mentale helbred ikke helt så meget i vatter, som ønsket, selvom dét, hun er bedst til, er at grine samtidig med, hun er ulykkelig. Det kan man nemlig godt.

’Superskurk’ er sådan en bog, man bare har lyst til at citere fra i ét væk. Stilsikkert, ånde- og hudløst fortæller Anna i et rapt og overskudsagtigt talesprog om alt det smertefulde, der nærmest står i skærende kontrast til den Juul’ske humor, som aldrig fornægter sig. Og hvis Annas ærinde (bl.a.) er at slå fast, at man godt kan slynge jokes af sig, mens man er dybt ulykkelig, så lykkes det til fulde. Man er ikke et sekund i tvivl om, hvor benhårdt det er at slås med indre dæmoner (eller hvad man nu kalder det, når noget indefra kommende bemægtiger sig sjæl og sind), og historien – som er Anna Juuls egen – er fortalt med et kæmpe sprogligt overskud.

Bogen bliver dermed et både vigtigt, men også anderledes, værk om, at være psykisk syg: ”… jeg er stolt af at skrive mig ind i ”sygdomslitteraturen”…” står der, efterfulgt af et versalt opråb om netop psykisk sygdom og litteratur: ”… ”NÅR NU 10 % AF DANSKERNE HAR EN PSYKISK SYGDOM LIGE NU, SÅ BURDE 10 % AF ALLE DE BØGER, DER UDKOMMER LIGE NU – KRIMI- OG KOGEBØGER INKLUSIVE – VEL STATISTISK SET OGSÅ HANDLE OM PSYKISK SYGDOM…” Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det kan der være noget om.

For selvfølgelig skriver ’Superskurk’ sig ind i rækken af romaner, hvor forfatteren med forskellige litterære greb skriver sin egen sygdomshistorie frem. Amalie Skram, Helga Johansen, Sylvia Plath, Karen Fastrup og Fine Gråbøl har bl.a. gjort det og hver især på deres helt egen måde. Anna Juul har SIN måde, og den er både hjerteskærende og (grotesk nok) virkelig underholdende. Karakteristisk for Anna er bl.a., at hun det ene øjeblik er fuld af mod og tro på fremtiden for det næste at være overbevist om, at det hele sikkert alligevel går ad helvede til: ”For lad os være ærlige, Superskurk bliver alligevel ikke et litterært hovedværk, den kommer ikke til at gøre en forskel, …” Oh dear, hvor denne anmelder håber, at den gør!