Møgmis - en rædsom rolling og en kattepine af dimensioner

Alle skolebørn skal læse serien om Møgmis. Livet bliver ikke det samme efterfølgende!

Møgmis har ikke opgivet at komme af med Sivert, som i slet ikke. Der kommer bare hele tiden noget i vejen. Sivert mener, at det er Møgmis’ skyld at Dumle-slikkepindene forsvandt, Superligaens opstilling er håbløs og ikke mindst klimaforandringerne, tilskriver han Møgmis. 

Møgmis er det, man kalder en syndebuk. Han synes, Sivert burde have valgt et andet kæledyr i stedet for et løsningsorienteret væsen som ham selv. Og fordi Møgmis er så træt af at få skyld for ALT, har han besluttet at slå Sivert ihjel. Han har f.eks. byttet Siverts tennisbold ud med en håndgranat, smidt en elektrisk brødrister i badekarret med Sivert i, sendt ham ud i rummet samt mange andre opfindsomme, men alligevel virkningsløse forsøg. Sivert er mere overlevelsesdygtig end Karius og Baktus!

Denne gang finder Møgmis og banden, der består af Killer Karen, Mickey Mops og Osemus, en virkelig detaljeret opskrift på torturinstrumenter i Siverts taske. Møgmis er overbevist om, at de skal bruges på ham, men han har heller ikke mødt Siverts lille kusine Marie, som skal bo hos dem hele ugen. Hende er Sivert virkelig bange for. Hun vil kramme, på nær når hun går amok. Møgmis må gøre noget. Han er i forvejen low på liv og vigtigst af alt; ingen andre end ham skal forsøge at slå Sivert ihjel!

Sophie Souid har en krøllet og vidunderlig hjerne, som gennem Møgmis og banden udlever de vildeste og mest fantasifulde mordforsøg i verdenshistorien. Thomas Hjorthaabs illustrationer er ikke mindre geniale, og Møgmis med kyse, røde kys i hele hovedet samt sine fire små skarpe tænder er helt uimodståelig. Der sker noget på hver eneste millimeter i hele bogen; Møgmis leder efter Marie oppe under en dames kjole, han solbader og rynker sit ene blodskudte øje, hver gang en ny idé dukker op i hans hævngerrige hoved. Der er grin, grin og mere grin, mens man læser.