Bog

Gilgamesh

Af (
2015
)

Anmeldelse

‘Jeg vil fortælle mit land om Gilgamesh’ – klassisk litteratur fra det gamle Mesopotamien

Denne nye kildeudgivelse (i oversættelse) giver os noget af den ældste litteratur, vi overhovedet har bevaret.

Gilgamesh er det længste babyloske litteraturværk overhovedet, og Enuma Elish er én af de udførligste “skabelsesberetninger”, der kendes fra antikken.’ Forlaget Univers udgiver bøger, især inden for det religionsvidenskabelige område, og de to her udgivne tekster falder da også naturligt inden for denne faggrænse. Men den begrænser sig på ingen måde til dette fagområde. Ikke mindst

Gilgamesh lægger op til en behandling fra flere forskellige sider, og her kommer en litterær, kulturel og historisk tilgang bestemt ikke i sidste række.

Bogen er gennemillustreret med eksempler på babylonsk kunst. Det udgør, også selvom der ‘kun’ er tale om sort-hvid reproduktion, en betydilig forhøjelse af bogens værdi. Ganske vist var originalteksterne ikke illustrerede, og de billedlige fremstillinger, vi har, har i reglen aldrig påskrift om, hvad de forestiller. Til gengæld er det autentiske billeder fra tiden 1900–1700 f.Kr., og det giver et særligt indblik i den verden, babylonerne levede i på den tid.

Oversættelsen er udført til et mundret dansk, dog uden at ende i uhøjtidelighed; tværtimod. Med skarpe parenteser er det markeret, hvor teksten er usikker, evt. er med streger angivet, hvor der helt mangler tekst, for de to teksters overleveringshistorie er på ingen måde uproblematisk. Dette gøres der alt rede for i de indledende tekster til hvert digt.

Bogen falder naturligt i to hoveddele om hver af de to tekster samt et fælles forord. I forordet får vi nogle generelle oplysninger om, hvorledes teksterne er overleveret. De er skrevet på et antal lertavler, og omend de faktisk kan holde godt i jorden, er det meste af, hvad vi har, ‘stumper, og stumper af stumper.’ Det er derfor for forskerne noget af et puslespil at få samlet de rigtige tavler, således at vi får en tekst, der er i det mindste er nogenlunde forståelig. Det fælles forord indeholder endvidere afsnit om det gamle sprog, akkadisk, som digtene er skrevne på, samt nogle bemærkninger om oversættelsen (herunder t.eks. at pege på hvorledes oversættelsen er troværdig, og på hvilke punkter, den ikke kan forventes at repræsentere originalen) og illustrationerne.

Indledningen til Gilgamesh er på omkring 40 sider og gennemgår digtets handlingsgang samt selve Gilgamesh-historiens meget lange tradering. Eposet, som vi her har i oversættelse, er nemlig, som nævnt, oversat fra akkadisk, men Gilgamesh og historier om ham har vi vidnesbyrd om helt tilbage til 2600 f.Kr. på sumerisk. Det er først med det oversatte epos, den såkaldte klassiske version – fra det 11. århundred f.Kr. –, vi får hele historien samlet, men i tiden frem til denne findes talrige brudstykker i fra hele Mesopotamien. Om der har eksisteret et Gilgamesh-epos lignende det, vi nu har, er ikke godt at vide.

Oversætterne slår fast, at ‘Gilgemesh [utvivlsomt er] en historisk person,’ omend man i dag – som så ofte ved sagnhistoriske begivenheder – ikke kan skille den historiske kerne ud. Men: ‘Så meget står dog fast: han var konge i bystaten Uruk i det sydlige Mesopotamien, sandsynligvis omkring 2900 f.Kr.’ Indledningen præsenterer os kort for den historiske situation i Mesopotamien, nemlig at folke-stammerne der boede i adskillige mindre bystater – og ikke i et stort, samlet rige, som t.eks. i Ægypten –, hvorledes disse bystater var bygget op (med bymur og et stort opland uden for, som var opdyrket) m.v.

Indledningen til Enuma Elish, der formentlig skal dateres til tiden efter 1600 f.Kr., er noget kortere, omkr. 25 sider. I denne indledning koncentrerer forfatterne sig da heller ikke så meget om den store kulturhistoriske sammenhæng, men holder sig mere til de dele, der er tættere forbundet med teksten. Først afhandles teksthistorien, der langt fra er så indviklet som Gilgamesh, hvorefter vi går over til den indholdsmæssige side i form af idéindhold og teksten som litteraturværk. Sidst behandles den rituelle kontekst.

Begge indledningerne udmærker sig ved rigelige citater fra relevant samtidig litteratur, der kaster lys over foreskellige aspekter af de emner, der behandles i indledningerne. Til Gilgamesh bringes foruden selve den klassiske version også en del eksempler på ældre tekster, t.eks. den hittitiske genfortælling, men i øvrigt er det et særkende ved disse ældre versioner, at de er meget fragmentariske og for så vidt kun kan læses med den klassiske fortælling som linse.

Noterne til teksten er desværre placeret som slutnoter, hvilket besværliggør deres brug, ikke mindst, da de begynder forfra for hver tekstdel (d.e. indledninger og tekster). Det kunne have været rart at have navnlig noterne til teksten nederst på siden, så man kunne få de interessante kommentarer og forklaringer straks ved læsningen og ikke havde nødigt helt at afbryde læsningen for at finde den korrekte note. Endvidere findes der en oversigt over bogens illustrationer samt en liste med korte forklaringer over de personer, guder og steder, der optræder i bogen og som jo er fremedartet for ikke-assyriologer.

Enkelte steder kan indledningerne godt være en smule indforståede, når man ikke kommer fra faget. Bl.a. støder vi på nogle personbetegnelser, som evt. kunne virke fremmedartet for den almindelige læser, t.eks. hetære som man naturligvis kan slå op i en ordbog.

Gilgamesh – Enuma Elish er engenudgivelse af forlagets Spektrums for længst udsolgte oversættelse af de to tekster i serien Verdensreligionernes Hovedværker fra 1997, dog er der nu tilføjet et nyt efterord til bogen, der giver et hurtigt overblik over den nyeste forskningslitteratur i de to i oversættelse udgivne digte.

Bogen er en skat for enhver med interesse i de kulturelle forudsætninger for vor civilisation, også selvom den mesopotamiske kultur ikke som sådan umiddelbart har påvirket vores nuværende kultur. Til gengæld har den gamle, nu forsvundne kultur, påvirket det mellemøstlige område, og vi kan således få udbygget det billede, vi får gennem t.eks. Det gamle Testamente.

Det gamle helteepos Gilgamesh og den babylonske skabelsesberetning i Enuma Elish er de to bedst kendte værker fra oldtidens Mesopotamien, som forlaget angiver det på bogens bagside, og de må tale til enhver med interesse i oldtidens historie, religionshistorie, litteraturhistorie samt folk i det hele taget, der interesserer sig for vor civilisations tidlige æra.

 

 

Bogdetaljer

Secondary title
Enuma Elish. Guder og mennesker i Oldtidens Babylon
Forlag
Forlaget Univers
Faustnummer
52246911
ISBN
9788791668500
Antal sider
254

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer