Bog

Nu kunne hun godt gå hjem : noveller

Af (
2019
)

Bogdetaljer

Forlag
Jernspurv
Faustnummer
46567404
ISBN
9788793793002
Antal sider
107

Brugernes anmeldelser

1 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
AfInger Riis-Donnelly
fre, 21/06/2019 - 21:36

Græsset er grønnere på den anden side, og kvinden bliver bogstavelig talt grøn af misundelse.

Det er ikke for sjov, for i novellesamlingen 'Nu kunne hun godt gå hjem' beskrives fortvivlelsen ved at være afkoblet fra de andres liv med familier og fællesskaber og alt, hvad det indebærer. Fortabtheden kommer til udtryk, når kvinden, der kortvarigt møder et andet menneskes venlighed bliver afklædt det tynde lag gaze, der beskytter hende og må flygte, inden hun står helt blottet og afsløret for omverdenen.

Forfatteren er sparsommelig med ordene, og det får betydningen af hvert enkelt ord til at fremstå endnu mere smertefuld.

Man bliver trukket ind i de korte noveller, der i et minimalistisk sprog og med korte, præcise sætninger fortæller om hende, der bare ligger på gulvet og ikke kan rejse sig (hun fik mig til at tænke på Kafkas 'Forvandlingen', selvom hun ikke er en bille) og hende, der er helt usynlig, selvom hun går på café med veninderne og er tilskuer til deres liv.

Der er et lille håb om 'noget', der relaterer til den anden, da en irriterende fremmed rækker en hånd ud til den armløse hovedperson. Hun har trods alt én arm tilbage.

Hovedpersonerne, der blot kaldes 'hun' og ordene, der rummer udenforskabets tab af fornemmelse for tid og rum minder mig ikke om nogen litterær stil, jeg kan komme i tanke om.

'Nu kunne hun godt gå hjem' står helt alene ligesom novellernes hovedpersoner.