Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig

Herta Müllers roman om en fangelejr i Ukraine er rystende, umulig at lægge fra sig og den gør et uudsletteligt indtryk.

”Jeg havde lært at spise langsomt, at synke spyt efter hver skefuld suppe. Sultenglen sagde: Spyt gør suppen længere, og tidlig søvn gør sulten kort.”

I 2009 udgav hun denne roman på tysk. Baggrunden er historisk: I 1945 blev alle de tyskere, som boede i Rumænien, og som var i alderen 17 til 45 år, sendt til arbejdslejre i Sovjetunionen, hvor de skulle være med til at genopbygge landet. Hertha Müllers mor var en af dem, men det var ikke noget, man talte om i familien. Sammen med digtervennen Oskar Pastior tog hun til den lejr i Ukraine, hvor han havde været, og det er samtalerne med ham, der danner baggrund for romanen.

Som 17-årig bliver Leopold Augberg sendt til Ukraine. Vi møder ham, da kufferten er pakket og han sidder og venter på at blive hentet. Hans bedstemor siger til ham: ”Jeg ved du kommer tilbage”, og det bliver en sætning, som får stor betydning for ham. Det er med til at holde ham i live, at der er en, der tror på, at han kommer hjem.

Leopolds ophold kommer til at strække sig over fem år. I små afsnit fortæller han om dagligdagen, om cement, om kalk og kul, om dengang han fandt 10 rubler, om hjemve, om at lægge låg på erindringerne, men det helt overskyggende problem i de første mange år er sulten. Den er altid til stede, og den har mange former, der er øjensulten, ganesulten, sultsulten. Derudover er der det hårde arbejde, den altid nærværende død, kulden, ydmygelserne, uvisheden, men også skønheden i de små ting, blandt andet i et snehvidt lommetørklæde, han får foræret af en russisk kone og lykken over at finde en kartoffel.

Hertha Müller har helt sit eget sprog, på engang meget poetisk og minimalistisk, men også meget smukt og sanseligt. Det må ikke have været nogen nem opgave for Karsten Sand Iversen, men den er løst til topkarakter.

Romanen er en fremragende og rystende beskrivelse af, hvad der sker med et menneske, som lever under umenneskelige forhold. Hvis man ikke har læst andet af Herta Müller er denne roman et godt sted at starte.