Anmeldelse
Snydt ud af næsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Korsgaards novellesamling er befolket af skrøbelige eksistenser og tegner konturerne af et lokalmiljø, hvor udviklingen er gået i stå både samfundsmæssigt og menneskeligt.
”De boede et sted som næsten ikke var til stede”, hvor "kun en enkelt lastbil var kørt forbi ham i løbet af den sidste halve time”. Fordomme og social udstødelse klæber til befolkningen ude i randområderne af samfundet i Thomas Korsgaards novellesamling. Det er på samme tid rammende, rørende og forstemmende læsning om et samfundslag, der sjældent får taletid eller forståelse.
Thomas Korsgaard tematiserer endnu engang et miljø, præget af sociale konventioner, hvor alle kender alle, og der ikke er nogen til at udfordre normer og fordomme eller prikke til den sociale arv. Det står tydeligst frem i de korte noveller om klovbeskæreren Åge Jørgensen, der mange år tidligere kørte en pige ihjel og ikke kan få lov at købe brænde nogen steder, fordi han er frosset ude af lokalbefolkningen. I titelnovellen om Åges søn Kevin, får drengen denne nedarvede skyld at mærke uvidende om, hvad der er på færde. En aften er Kevin gået ud i heftigt regnvejr uden regnfrakke iført natbukser med bananer i pyjamas for at sælge mærker for Børns Vilkår (galgenhumor af dimensioner). Uvidende banker han på hos det forældrepar, der mistede deres barn i ulykken.
Vi møder også sutterne foran Bilka, som vil omdele salgsannoncer på deres campingvogn, men ender med at drikke bajere i stedet. Og ægteparret, hvor konen giver ægtemanden den kolde skulder, fordi han til hendes store fortrydelse er holdt op med at drikke, og derfor er blevet møgkedelig at være gift med. Der er Daniel, der skal holde fødselsdag, men hvor ingen af klassekammeraterne gider deltage og undgår ham i skolebussen på vej hjem.
Kevin tænker på ”alle de mennesker man aldrig mødte”, og den sætning opsummerer netop Korsgaards særkende som forfatter: at give læseren et smugkig ind i miljøer og almindelige menneskers hverdag, præget af gode men kuldsejlede hensigter, bristede drømme og tilværelser, hvor det mest handler om at overkomme og overleve dagen. Korsgaards personer vækker genkendelse og føles på samme tid som noget, der udspiller sig langt fra ens egen komfortable middelklassetilværelse. Den korte stund, man er i disse skæbners selskab, giver appetit på at vide mere om hver og en. Børnenes skæbner rammet hårdest.
Flere noveller er fremragende og træder stærkt frem, mens et fåtal føles for uafklarede eller korte. Jeg efterlades også med en vag følelse af et lidt for stigmatiserende samfundsportræt med alle de mislykkede, fallerede og afstumpede skæbner ude i provinsen. Korsgaards talent er, at han skriver så han kan læses af alle, ung som gammel, høj som lav, og at man selv kan læse det ind i novellerne, man har forudsætninger for. Flere mindeværdige sætninger rammer hovedet på sømmet, og monologerne er som altid et herligt højdepunkt.
Ungeanmeldelse
Snydt ud af næsen
- Log ind for at skrive kommentarer
I Korsgaards version af Provins med stort P har alle ondt i maven - voksen og barn, rig og fattig, karakter og læser.
At bo et sted, som næsten ikke er til stede, det er ifølge bogens bagside, hvad karaktererne i Thomas Korsgaards nyudgivne novellesamling ‘Snydt ud af næsen’ gør. Bogen, som består af 16 internt beslægtede noveller, kredser om relationer og om et helt konkret, fysisk sted: en landlig egn, som Korsgaard styrer med skarp disciplin. Han placerer paphvidvin, dyre havemøbler, biler, som ikke vil starte, og socialrådgivere præcis, hvor de skal stå for at sætte scenen. Han rammer plet uden at ramme plat.
Netop scenen, eller bogens miljø, er i fokus. Vi følger gennem bogen et utal af karakterer med hver deres tragedier. De er unge børn af forældre, der er fattige, fraværende eller voldelige, de er fraskilte eller enker, eller ensomme i deres ægteskaber. Til fælles har de, at de næsten udelukkende består af uforløst potentiale. Hver en hverdagstragedie peger tilbage og bliver en karakteristik af et sted, af provinsen og i videre udstrækning af en måde at leve på. Det er en benhård “spis eller bliv spist”-logik, som hersker i bogens univers, hvor fortiden spøger. Eller sagt med simplere ord: Det er fandme ikke altid hyggeligt, at alle kender alle.
Nej, bogen er nogle steder decideret antihyggelig – især, når vi følger nogle af bogens mange børn, selvom barnestemmen nogle steder fremstår flad. Overladt til sig selv går børnene rundt i regnvejrsmørket, leger fatale lege i maskinrum eller har uforløste og underlige seksuelle møder i ødelagte campingvogne. Barneperspektivet gør særligt ondt, fordi vi ser en større ulykke i barnekarakterernes fremtid. Der er ikke særligt mange, som får de kram og den omsorg, som det tager at blive et helt menneske. På den måde bliver det mest uhyggelige ved ‘Snydt ud af næsen’ ikke selve bogen, men hvor uendelig dens fortælling fremstår.
I og for sig er det ret imponerende, hvad Thomas Korsgaard formår med ‘Snydt ud af næsen’. Han tegner et portræt af et ikke-sted. Ikke med brede, samfundsrevsende strøg, men med inderlighedens skarpe pen, der skriver glimt af empati ind i umulige situationer og mennesker. Selvom bogens hverdagsagtige prosa ligger lidt fra de dekorerede værker, jeg normalt falder for, og ikke løfter sig til et æstetisk stimulerende niveau, så er jeg med Korsgaard hele vejen.
Brugernes anmeldelser