Bog

Hr. Tydelig

Af (
2023
)

Anmeldelse

Hr. Tydelig

24 okt.23

Tankevækkende grafisk fortælling om moderne menneskers higen efter anerkendelse og tendens til at hylde fantasiløs, kunstig ensartethed.

Historien om Hr. Tydelig er en overvejende visuel fortælling om en mand, der er meget tilfreds med sig selv. Hans ansigt fremstår altid tydeligt og med smukke linjer, og han nyder stor anerkendelse, når han går på gaden. Han anskaffer sig en telefon med et  godt kamera, så han kan tage en masse selfies, der kan understøtte hans tanker om, hvor vigtigt et menneske, han er. Hvis armen ikke er lang nok, når der skal tages billeder, får han en forbipasserende til at tage et billede, og lyden "klik, klik, klik" frembringer den sødeste musik for ham.

En dag kan Hr. Tydelig se, at hans træk er blevet mere utydelige, og han finder ud af, at de mange selfies, han tager, udvisker hans tydelighed. Derfor beslutter Hr. Tydelig, at han må skaffe sig et nyt ansigt, der er klik-resistent. Det er selvfølgelig ulovligt at få et andet ansigt, men det har ingen betydning. Da han får sat sit nye ansigt på, bliver han glad igen, lige indtil han træder ind på sin yndlingscafé og til sin rædsel ser, at alle har helt ens ansigter.

Olga Tokarczuks vandt i 2018 Nobelprisen i litteratur for sit forfatterskab. Hun holder sig ikke tilbage for at udøve samfundskritik heller ikke i fortællingen om ’Hr. Tydelig’. Bogen er en kakofoni af tegninger, der både viser Hr. Tydeligs opvækst, og som samtidig beskriver, hvor trist og hul hans besættelse af sig selv er. Da hans ansigt tegnes pixeleret, er det som om, de andre menneskers ansigter bliver mere smilende på en nærmest manisk måde. Forfatteren udpensler tidens mangel på selvregulering og grænser, som kan ende med at efterlade mennesker tomme og bange med konstruerede identiteter som Dorian Grey, der indgik en pagt med djævlen til gengæld for evig ungdom.

Historien bliver magisk gennem Joanna Concejos illustrationer, som er subtile og melankolske. Hun gengiver refleksioner af det væsentlige i omgivelserne og utallige eksempler på Hr. Tydeligs deroute. Fortællingen er sat op i fotografiske rammer som en tegneserie og skifter mellem panoramabilleder og nærbilleder for at understrege og forstærke. Imens får tiden mellem billederne beskueren til at overveje, hvad der mon har udspillet sig fra det ene billede til det næste. Olga Tokarczuk og Joanna Concejo har tidligere lavet Den fortabte sjæl sammen. 

Bogdetaljer

Forlag
Batzer & Co
Oversætter
Judyta Preis
Faustnummer
137031043
ISBN
9788793993471
Antal sider
0

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer