Bog

Drageægget

Af (
2020
)

Anmeldelse

Drageægget af C.G. Valentin

09 okt.20

Spændende start på ny serie indeholder en masse af de bedste fantasyelementer; drager, mørkelvere, prinser, portaler og kærlighed. Lad tæppet gå for en fantastisk læseoplevelse.

Pigen Juliana rammer ved et uheld en ulv, da hun kører afsted mod sin afsluttende eksamen, Hun følger efter den ind i skoven, men pludselig er ulven væk. I stedet står hun i en mose, der trækker hende dybt ned i dyndet. Og da hun vågner, er det en helt anden verden, der møder hende.

Juliana er kommet gennem portalen for Novahr Orbís og er ankommet til et land, der befinder sig i stor krise. Det viser sig yderligere, at Julianas svaghed i sin egen verden, som handler om, at hun kan forstå andre menneskers inderste væsen, er en stor styrke i denne verden, der også gør hende til den udvalgte.

Juliana bor på elvernes slot og undervises i forskellige former for kamp. Den smukke prins Kerym bliver efterhånden mere og mere forelsket i hende. Hun møder desuden skovelvere og mørkelvere, sidstnævnte kendt som dragehviskerne, der siges at have særlige bånd med de drager, der beboede landet for mange år siden. Efter mange års undertrykkelse vendte dragerne sig mod dem, der kontrollerede dem. Derfor blev alle drageæg destrueret. Men den smukke mørkelver Daerín byder på farlige overraskelser, der kan koste ham livet. Måske er Dragernes æra alligevel ikke forbi?

'Drageægget' er en rigtig god start på serien ’Dragernes æra’. Trekantsdramaet mellem Juliana, Kerym og Daerín er et element, der ofte er til stede indenfor fantasygenren, men noget så eksotisk som drager, møder man desværre ikke ofte. Og når alting ovenikøbet er bygget ind i en velkonstrueret verden, bliver man som fantasyfan rigtig glad. Bogen har elementer fra serien ’Et rige af…’ af Sarah J, Maas, men også ’Sejlvæveren’ af Muffy Morrigan og 'Temeraire' af Naomi Novik. En virkelig god bog til at mætte de bogslugende fantasylæsere fra ca. 14 år. 

Bogdetaljer

Forlag
Klippe
Faustnummer
48864376
ISBN
9788797117040
Antal sider
338

Tema

Fik du læst?

Tema

Årets bedste bøger 2021

Vi gør status over bogåret 2021 og præsenterer redaktionens bedste læseoplevelser, der rummer storslåede historiske og personlige skildringer og aktuel debat om køn, klima og kriser.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer