Kroppe af betydning

Judith Butlers værk ‘Kroppe af betydning’ er relevant som aldrig før, men svært rigtigt at komme i dybden med. 

Kønsforsker og queerteoretiker Judith Butler undersøger i ‘Kroppe af betydning’, der ofte betegnes som deres hovedværk, forholdet mellem vores kroppe og vores køn på teoretisk plan. Butler undersøger, hvordan diskursen påvirker kønnet og omvendt. Gennem værket skelner de mellem “sex” og “gender”, som på dansk har fået de ikke helt dækkende betegnelser “biologisk køn” og “socialt køn”.

Butler opstiller selv spørgsmålet i starten af bogen: “Findes der en måde, hvorpå spørgsmålet om kroppens materialitet kan forbindes med performativitet? Og hvilken rolle spiller kategorien “biologisk køn” inden for et sådant forhold?” 

Hvis man skal opsummere Butlers pointer i værket, arbejder de helt konkret videre med teorien, de allerede har arbejdet med i ‘Kønsballade’, nemlig at det “sociale køn” er performativt, og at det er en social konstruktion. Altså at køn er defineret ud fra, hvad vi gør og ikke, hvad vi er, og at vi ifølge Butler ikke har en forudprogrammeret adfærd fra naturens side ud fra vores “biologiske køn”, men det er derimod et regelsæt, vi, af samfundets normer, underlægges at efterleve. Butler uddyber i dette værk forståelsen af køn som noget, der skabes af sprog og kultur frem for natur.

De argumenterer for, at diskursen og den måde, vi taler om køn på, i høj grad definerer den måde, vi forstår vores kroppe på. Vi kan, ifølge Butler, ikke tale om kroppens biologiske køn uden køn som social konstruktion, fordi Butler netop ser vores virkelighedsforståelse som værende dikteret af diskurs og sprog. Det sprog, vi bruger om det biologiske køn, tillægger det visse normer. Ligeledes siger Butler, at diskursen og de sociale konstruktioner, den medfører, kan bidrage til undertrykkelse og til at diktere, hvilke kroppe der værdsættes.

‘Kroppe af betydning’ er et ekstremt godt værk, hvis man ønsker at dykke ned i køn, kønsroller og forholdet mellem det fysiologiske køn og det sociale køn. Samtidig er det dog også et værk, der kan være svært at forstå fuldt ud og komme ordentligt i dybden med, både fordi det er meget teoretisk, og fordi der netop er så meget substans i værkets indhold. Selvom Butler lykkes med at skrive et substantielt værk, lykkes det dog mindre godt at formidle det på en måde, så det bliver tilgængeligt for den generelle læser. Værket kan i høj grad anbefales, men det er vanskelig læsning, hvis man ikke i forvejen kender Butlers idéer eller de teoretikere, de refererer til.

Værket udkom originalt i 1993, tre år efter deres tidligere værk ‘Kønsballade’ og er udkommet i dansk oversættelse af Peter Borum. Selvom originalværket efterhånden har 30 år på bagen, er det ekstremt relevant den dag i dag, hvor antallet af personer, der definerer sig som LGBTQ+-personer eller queer, er stigende, og debatten om køn og ligestilling i den grad er samfundsaktuel.