Achilleus' sang

‘Achilleus’ sang’ er en tragisk fortælling om krig, kærlighed og et dramatisk magtspil mellem guderne. 

Patroklos, en ung prins, sendes i eksil hos Kong Peleus og hans søn Achilleus. Der opstår et tæt bånd mellem de to drenge; et bånd, der senere bliver til kærlighed. 
Historien er en genfortælling af Homers ‘Iliaden’ og er dermed myten om den trojanske krig. Helene, verdens smukkeste kvinde, bliver bortført af en trojansk prins, og det er starten på en blodig krig, hvor ære, tragedie og kærlighed får stor betydning. Grækerne sender deres stærkeste helte i krig, heriblandt Achilleus. Patroklos tager med ham uvidende om, at det kan koste ham alt.

Jeg var rigtig spændt på at læse denne bog, for jeg havde rigtig store forventninger til den. Desværre førte mine forventninger til skuffelse. 
Bogen bliver markedsført som en romantisk bog, der får dig igennem hele følelsesregisteret på grund af den ulykkelige kærlighedshistorie. Men for mig lå det ulykkelige ikke i kærligligheden mellem to mennesker, der er fanget i en krig, hvor alle taber. For mig lå det ulykkelige i, at en krig kan være så blodig, og at mennesker kan være så forblændede af ære og ry, at de er villige til at forråde dem, de elsker, blot for at bevare deres ære. Det tragiske er ikke den smerte, krigen påfører dem. Det tragiske er den smerte, de påfører hinanden.

’Achilleus’ sang’ var en fin historie, selvom jeg ikke var forgabt i kærlighedshistorien. Jeg følte mig ikke knyttet til karaktererne i en grad, hvor jeg kunne heppe på dem og føle med dem i de mørke stunder, og derfor havde jeg svært ved at blive følelsesmæssigt investeret i historien.

Hen imod slutningen blev jeg dog alligevel investeret i fortællingen om den trojanske krig. Patroklos fik pludselig stor indvirkning på historien, og begivenhederne under den trojanske krig fascinerede mig. Jeg havde ingen chance for at forudse, hvad der kom til at ske, og karaktererne blev ved med at overraske mig. Især slutningen kom bag på mig, fordi jeg troede, jeg vidste, hvordan det hele ville ende. Men hvor tog jeg fejl. Konflikter blev ved med at dukke op og tvang de to karakterer ud i situationer, hvor de måtte træffe urimelige beslutninger.

Madeline Miller skal have stor ros for sit smukke sprog. Jeg blev virkelig betaget af hendes måde at beskrive det antikke Grækenland på, selvom karaktererne til tider forsvandt væk i de magiske beskrivelser.

Bogen er meget anderledes, end noget andet jeg har læst. Jeg har helt sikkert fået udvidet min horisont, og det er jeg Madeline Miller taknemmelig for. Alt i alt er det en god bog. Jeg kan anbefale den, hvis man interesserer sig bare en smule for græsk mytologi. Men det er ikke bogen for en, der leder efter en romantisk kærlighedshistorie.