Empusion

En pragtfuld, magtfuld og mystisk roman, der på vanlig Tokarczuk’sk vis forener videnskab, vanvid, historie, natur og mysticisme i et dragende plot.

Der er som regel altid grund til at glæde sig, når der er nyt fra den polske Nobelprismodtager Olga Tokarczuk, og med denne roman understreger hun endnu engang sine formidable evner indenfor plot, mysticisme, videnskab, historie og natur. Læg dertil stor sproglig overlegenhed.

I landsbyen Görbersdorf ligger et sanatorium, hvortil den 24-årige polak og ingeniørstuderende Mieczyslaw Wojnicz er draget for at lade sig helbrede for dels tuberkulose og med lidt held måske også for en række andre skavanker. Året er 1913, og på sin handlekraftige og dominerende fars foranledning flytter Mieczyslaw ind på Pensionat for Herrer, hvor han skal bo, indtil der måske bliver plads i selve Kurhaus. Pensionat for Herrer, som ejes af en Wilhelm Opitz, huser i forvejen fire brystsyge mænd, som på hver deres måde bidrager til både at berige, men også besværliggøre, Mieczyslaws ophold. Samtidig foregår der noget meget mystisk i området. Hvorfor har der fx gennem årene været så mange dødsfald i november? Hvad sker der, hvis man drikker for meget af det populære fluidum ’Schwärmerei’? Og hvem (eller hvad) gemmer sig mon bag det fortællende ”vi”?

Den unge Mieczyslaw er et følsomt gemyt. Samtidig er han også opvakt og ikke uden en vis form for nysgerrighed, som naturligt pirres af fx de sære lyde, han kan høre fra pensionatets loft om natten. På loftet findes også den nys afdøde fru Opitz’ værelse, hvor Mieczyslaw jævnligt søger op, samt et rum med en stol, hvor arme og ben kan fikseres på den siddende. Mieczyslaw undrer sig og læseren ligeså, selvom sidstnævnte nok har en forventning om at blive klogere i takt med at førstnævnte bliver det. Og det bliver han skam også – bl.a. må han lægge ører til de daglige disputter mellem sine fire ’samboer’: Unge, dødssyge Thilo, katolske Lukas, den østrigske humanist August og teosof og politikommissær Frommer. Ikke mindst ynder d’herrer at udbrede sig om det kvindelige køn, om hvilket de har meget (vrøvl) at sige. Det er virkelig underholdende at være vidne til.

Man forstår hurtigt, at Mieczyslaw har en fysisk særegenhed, som han for enhver pris ønsker at skjule. Derfor beholder han altid undertøjet på, når han skal undersøges af stedets læge, doktor Semperweiss, som viser sig at besidde overraskende dybe indsigter. Her er én af dem: ”Alle kan blive vanvittige, unge mand. Normalitet er en illusion. Vi forsøger at balancere på kanten mellem vores indre verden og den ydre verden. Det er temmelig ubekvemt at sidde overskrævs på den måde, og det lykkes kun meget få af os at holde ligevægten.”

Uden at afsløre for meget, kan det dog siges, at Mieczyslaws legemlige specialitet ender med at spille en afgørende rolle for hans overlevelse.

’Empusion’, der bærer den mystiske undertitel ’En naturhelbredelseshorror’, er et massivt, kraftfuldt og meget europæisk værk, som har det hele: Vid, bid og vanvid.