Den perfekte mor

Rå og rørende graphic novel om livet som nybagt mor og oplevelsen af eget og omgivelsernes forventningspres. 

Klara glæder sig til at blive mor og vil som de fleste vordende mødre gerne gøre det hele rigtigt. Hun vågner dog op efter en benhård fødsel til sit nye livs barske realiteter, nemlig en smadret krop, søvnmangel og regulært ammetyranni. Klara Nordin Stensös stærke og selvbiografiske bog handler om den store omvæltning, det er at blive mor, og om de forventninger, mange kvinder har svært ved at slippe og undslippe.

Klara er gravid og kan næsten ikke vente med at blive mor. Men fødslen bliver hård, og hun vågner med blodtab og feber. Slet ikke tilnærmelsesvis klar til den hyperentusiastiske sygeplejerske, der vil hjælpe hende i gang med at amme en time efter fødslen. For amning er jo det bedste for barnet – det siger WHO, og så er det sådan, det er. 

Flettet ind i historien om Klaras lange og seje kamp for at amme, får vi historien om amning op igennem tiden, og det er overraskende underholdende, da det inkluderer ægte vintage mansplaining. Fx hævdede Carl von Linné, at et barn kunne få en løves egenskaber ved at blive ammet af en løve, og den er der nok ikke mange, der hopper på i dag. Men den står ikke alene, og nogle ting er med tiden blevet bredt anerkendt som en slags universelle sandheder. Fx at alle kvinder kan amme, og at det er bedst at amme hver tredje time - et vilkårligt tal, der viser sig at være hevet op af en hat ligesom de ti tusind skridt, vi også helst skal gå hver dag.

Bogen handler om amning, men også om moderskabet og oplevelsen af, at ens krop ikke længere er ens egen. Det grænseoverskridende i, at man som kvinde pludselig bliver opfattet mere som funktion end person. Forfatteren er hudløst ærlig om sine egne oplevelser, og det er umuligt ikke at blive rørt af hendes kamp for at lykkes med ammeprojektet. Det er op ad bakke, kan jeg hilse og sige, og skammen og skylden flytter lynhurtigt ind og gør sig komfortable som den nye mors trofaste ledsagere. Men der er altså heldigvis også ret meget humor i bogen. 

Forsidens kvindekrop, der ser ud, som om den er klemt ned i en lyserød kasse, er en god indikator for resten af bogen med dens sort/hvide tegninger af bryster, der jævnligt strækkes i alle mulige og umulige retninger. Disse tegninger er både herlige og frygtelige på samme tid. Og hvis man ikke ligefrem griner, så må man i hvert fald ryste lidt på hovedet ad den vejledning, Klara får af de professionelle. Det er nemt nok at gøre, når man kigger ind udefra, men noget nær umuligt, når man som Klara står i det.

Vores naboland Sverige kan virkelig noget med stærke, kvindelige stemmer, og Klara Nordin Stensö lægger sig stilmæssigt op ad den fabelagtige Liv Strömquist, der har fået udgivet flere bøger på dansk. Jeg er vild med det, og jeg har en fornemmelse af, at mange kvinder vil kunne genkende noget af sig selv i Klara.