Mercier og Camier

Pikaresk roman med makkerparret Mercier og Camier som vildt og vanvittigt omdrejningspunkt - d´herrer har planlagt en rejse, men mange mærkværdigheder spænder ben for udførelsen.

Allerede inden Mercier og Camiers planlagte rejse har taget sin begyndelse vil man som læser ane, at det ikke bliver nogen helt gnidningsløs færd. De to gavtyve – for det er de! – har aftalt at mødes, hvilket i sagens natur er nødvendigt, hvis de vil foretage omtalte rejse i hinandens selskab, og det er tydeligvis planen. Ikke desto mindre lader forfatteren Beckett de to stakler gå skævt af hinanden i op mod en time, før det endelig lykkes dem at falde i hinandens arme. Og denne indledende problematik, hvor ubetydelig den end måtte synes, skal vise sig at blive symptomatisk for deres rejse i sin helhed.

Rejsen viser sig geografisk set at være ganske liden. Men storslået bliver det altså, når de to, der fysisk set minder om en fransk udgave af Fy og Bi, tørner sammen med enten hinanden eller andre af samfundets ikke altid lige tolerante borgere. Der er sprut, sex og styrtregn for alle pengene.

Dialogen er romanens fornemste bedrift. Mercier og Camier er veltalende og vulgære i en grad, man skal lede længe efter at finde magen til. Underspillet og vildt overdrevet på samme tid. Teatralsk og hysterisk morsom. Det er Gøg og Gokke, der danser i kæde med don Quixote og Sancho Panza. Kan du se det for dig? Hvis ikke er der så meget desto større grund til at læse romanen.

Det er første gang romanen ’Mercier og Camier’ kan læses på dansk, men det er givetvis ikke for tidligt. Personligt betragter jeg ikke Becketts værker som hvermandseje, men med Mercier og Camier kan alle lære at elske ham. Nye læsere kan begynde her. Andre kan glæde sig til Beckett på særdeles slap line – og det er så også det eneste, der kan siges at være slapt i denne sammenhæng.