Jernulven

Mørke hemmeligheder, blod, bedrag og begær i nordisk fantasy, når det er allersmukkest udført.

19-årige Juva kommer fra en slægt af blodlæsere, seere, som kan læse skæbner i blod. Juva hader alt, hvad de står for. Magtmisbrug og udnyttelse af uskyldige mennesker synes at være alt i blodlæsernes verden, og Juva har ingen intention om at føre arven videre. I stedet er hun ferm ulvejæger og nært forbundet med naturen og dens utæmmelige kraft.

Dette er begyndelsen på et stort og episk fantasymysterium, der foregår i samme univers som Siri Pettersens tidligere trilogi Ravneringene. Det univers forfatteren har skabt kan kun beskrives, som intet mindre end fantastisk. Med lige dele mystik, mytologi, magi, begær og overtro er Juvas verden noget helt særligt. Det er dybt, mørkt og foruroligende, men også drevet af en ung kvindes spirende kraft, håb og mod til at afsløre sandheden om byens frygtede elite.

Det er meget at holde styr på, handlings- som karaktermæssigt, men forfatteren samler trådene på fineste vis i en grand finale, som ikke skuffer, men gør forventningerne til andet bind i trilogien tårnhøje.

Da Juvas mor bliver syg, åbner det op for en sluse af hidtil skjulte hemmeligheder og opblussende intriger ikke blot i blodlæserlauget, men også i Juvas nærmeste familie. Selv de skræmmende Vardari, en mystisk orden, som tilsyneladende har uendeligt liv og er omgærdet af frygt, viser en pludselig interesse for Juva. Samtidig presser fortrængte minder sig på, og langsomt går det op for Juva, at hendes mareridt om en menneskeulv langt fra er uvirkelige, men hænger sammen med en traumatisk oplevelse i barndommen.

Uden at ville det bliver Juva centrum for en jagt på blodlæsernes arv. En skjult og dyster hemmelighed, der trækker tråde til fortiden og det unævnelige, som skete mange år tidligere.