Snigmorderens lærling

Den bedste fantasyroman siden Harry Potter.

Jeg kan kun give George R. R. Martin ret, ’Snigmordernes lærling’ er en sjælden diamant blandt fantasyromaner. Det er vidunderligt, at Robin Hobb er blevet oversat til dansk, og det kan kun gå for langsomt med både fortsættelsen og resten af hendes bøger. Sproget er fantastisk, og man kan næsten glemme at følge med i handlingen. Der er et væld af detaljer og finesser, og det er helt forfærdeligt at skulle vente til efteråret med at læse videre.

Romanen handler om kronprins Chivalrys bastard, der som 6-årig bliver afleveret til Borgen for at blive opdraget i kongefamiliens nærhed. Ingen spørger, hvordan han har det eller tager hensyn til, at han brat er blevet fjernet fra sin mor. Kronprinsens staldmand, Burrich, står for både opdragelse, oplæring og den daglige kontakt med drengen. Da han bliver lidt ældre, tager kongen Fitz, som han kaldes, op til inderborgen, og han bliver oplært i både våbenbrug og mere boglige fag. Derudover bliver han på kongens forlangende i al hemmelighed oplært af Borgens snigmorder, Chade, og senere forsøges han også uden held oplært i at bruge ”evnen”. Chivalry har afsagt sig tronen, og derfor er det prins Verity, der skal overtage efter Kong Shrewd, og han skal derfor finde en passende prinsesse at gifte sig med. Valget falder på prinsesse Kettricken fra Bjergfolket, og da Verity har travlt med at bekæmpe rødskibspirater bliver den yngste prins Regal sendt ud for at gifte sig med hende på Veritys vegne. Fitz er i sin egenskab af snigmorder med på denne tur, men intet er som det ser ud, og Fitz ved ikke, hvem han kan stole på.

’Snigmorderens lærling’ er en storslået læseoplevelse med et helt fantastisk sprog, et eminent persongalleri, hvor alle karakterer fremstår både realistiske og eventyrlige, en handling der fænger og et plot, der fungerer fra første til sidste side. Forfatteren har en dejlig måde at fortælle på, og jeg er vild med de små finurlige sidehistorier, som det vrimler med hele bogen igennem. Jeg kan varmt anbefale bogen til fantasyelskere, men da bogen på grund af det flotte sprog ikke er specielt letlæst, egner den sig nok bedst til unge og voksne. Hvis man ikke har nok i ’Snigmorderens lærling’ og gerne vil læse noget lignende, indtil fortsættelsen udkommer, vil jeg anbefale David Eddings ’Belgarion sagaen’, hvori man også følger en ung mand fra barn til voksen.