Julia og hajen

Stærk læsning om, hvordan en mors bipolare lidelse påvirker en pige, der forsøger ikke at påkalde sig opmærksomhed.

Da Julia og hendes forældre rejser til Shetlandsøerne, går der ikke længe, før morens forskning udvikler sig til en besættelse. ”Dette er historien om den sommer, jeg mistede min mor og fandt en haj, det var ældre end træer. Men bare rolig, det afslører ikke slutningen.”

Tiårige Julia synes tal er smukke, men har det alligevel bedst med ord. Hun bor sammen med sin far, der er matematiklærer og sin mor, der er havbiolog. Hele familien inkl. katten Nudel rejser til Shetlandsøerne, nærmere betegnet øen Unst, hvor de skal bo i det gamle fyrtårn, som Julias far har fået til opgave at programmere til at lyse automatisk. Hendes mor har modtaget en ganske lille sum forskningspenge, der skal bruges på at finde og undersøge de sky grønlandshajer. Julias mormor blev dement i en forholdsvis ung alder, og siden grønlandshajer kan blive mere end 400 år gamle, er Julias mor overbevist om, at hajerne er bærere af hemmeligheden til et længere liv.

Julias mor lejer sig ind på en båd, der kan hjælpe hende med at lokalisere grønlandshajer, men efterhånden er hun sjældent hjemme ved sin familie, og hendes opførsel bliver mere og mere manisk. Julia er meget bekymret for sin mor og tilbringer en del tid med vennen Kin, der ved en hel masse om himmelrummet, men også dette venskab har sine udfordringer. Særligt da Julia siger fra overfor flokken af drenge ledet af Adrian, der er virkelig modbydelige mod Kin. Men en nat bliver Julia vækket af sin far, og med et er hele verden forandret.

'Julia og hajen' er fin og stærk læsning, særligt beskrivelsen af, hvordan morens bipolare lidelse påvirker Julia, der kæmper med problemer, hendes forældre ikke kan hjælpe hende med, fordi de har nok at gøre med at få deres få penge til at række og holde morens sygdom under kontrol. Bogen fortæller både om psykisk sygdom, ensomhed, mobning og om døden.

Kiran Millwood Hargrave har skrevet en overbevisende, sikker og klog fortælling, der samtidig har en eventyrlig tone trods de tunge problematikker. Hendes ægtemand Tom de Freston har illustreret bogen i smukke, velvalgte s/h tegninger, der lyses op af større eller mindre partier af gul farve. Gul som morens regnfrakke, der spiller en rolle i romanen, men som må ofres i bølgerne. Bogens udtryk følger en trend, hvor billeder bliver en integreret del af læsningen, og hvor de afspejler sindstilstanden hos hovedpersonen.