Mit hemmelige liv

Lotte Kaa Andersen deler gavmildt ud af de tabuiserede fysiske og psykiske symptomer, der ofte hører sammen med overgangsalderen. 

Ud af de mere end 6000 pattedyrsarter på jorden, er der kun seks arter, der går i overgangsalderen; spækhuggere, narhvaler, grindehvaler, hvidhvaler, chimpanser og mennesker. Selvom alle verdens kvinder skal igennem den, er der ikke mange, der taler om det. Lotte Kaa Andersen taler højt om sine følelser og oplevelser i overgangsalderen og har inviteret et panel af reflekterede kvinder til at være med. 

En del kvinder oplever så store forandringer med deres krop og psyke, at de ikke kan kende sig selv. Bogen veksler mellem forskellige kvinders betragtninger. En ser sig som bjørnemoren med krukker bugnende af honning, som ingen vil have. En anden fortæller om sin dalende sexlyst:”Jeg venter på, at Big Pharma udvikler en viagralignende pille til kvinders libido - indtil da, gudskelov for marihuana!” Om eventyrernes fremstilling af midaldrende kvinder som vortebefængte og onde siger en tredje: "Sikke en fucked up gaslightning omskrivning af patriarkatets behandling af kvinder" 

Bogen handler mest af alt om at afsøge sit nye jeg i overgangen, men også om livet på den anden side. Kvinderne arbejder hårdt for at komme helskindet igennem overgangsalderen ved blandt andet at tale med erfarne kvinder. De mange fortællinger veksler mellem vrede og humor, tilsat store indsprøjtninger selvironi. Alle kvinderne skriver med nysgerrighed, afklarethed, åbenhed og mod. 

Der fortælles om hjernetåge, ledsmerter, depression, tørre slimhinder og om lægen, der slog fast, at man ikke kan gå i overgangsalderen, før man er 52 år, men i stedet gav et råd om at gå ture i skoven. En anden kvinde har måttet gå på tidlig pension, da hun indså, at hun havde mistet sin intellektuelle spændstighed, og nu lever med en form for brain fog.

Alle kvinderne i bogen har nået en alder, hvor de er blevet trætte af facader og udmærket ved, at det perfekte ikke eksisterer. I stedet for at være konkurrenter er de nået frem til en erkendelse af at have brug for fællesskab og solidaritet. Bogen handler ikke om at ekskludere mænd, yngre kvinder eller om at danne lukkede pseudoselskaber for midaldrende kvinder, men den opfordrer til at række ud til mennesker, som forstår. 

Overgangsalderen kan være en hæslig og opslidende omgang, så der er brug for erfarne sparringspartnere for at genfinde meningen med det hele. Mennesket er en statusabe, som higer efter anerkendelse og måler andre på de største ligegyldigheder, så en bog som denne er mere end velkommen.