Afrikaneren

Forfatterens erindringsglimt af en barndom i Afrika præget af store kulturforskelle og samtidig et forsøg på at forlige sig med og forstå sin far.

Forfatteren beretter i denne erindringsroman om en barndom i Nigeria og det kulturchok, det er at komme fra Nice i Frankrig til Afrikas vilde natur og en fremmed far. ”Afrikaneren” er Clézio’s far, som igennem mange år var eneste læge i Nigeria ”i territorier på størrelse med hele lande”. Moren og faren rejser i deres ungdom rundt i Afrika, hvor faren praktiserer sin lægegerning. Moren tager på grund af graviditet tilbage til Nice, og 2. verdenskrig adskiller dem herefter. Derfor møder Clézio først sin far som 8-årig i Afrika, da moderen drager dertil med sine to sønner.

Frihed og mental indespærring er modsætninger, som præger barndommen både i Nice og i Afrika. 2. verdenskrig i Nice føles som et fængsel, og i Afrika er det farens hårde og autoritære opdragelse, som holder Clézio i et fast greb. Samtidig har Clézio de første år levet en tryg barndom i Nice uden mange restriktioner, og i Afrika finder han sit frirum på de endeløse vidder.

Faktisk handler erindringsromanen mest af alt om faren mere end Clézio selv - en afsøgning af faderens væsen og handlinger for bedre at kunne forstå sig selv. Faderen beskrives på godt og ondt med en næsten objektiv distance. Portrættet viser en mand, der udover at være en tavs og nærmest brutal faderfigur også er en mand, der gør en humanitær forskel og som i virkeligheden kun har én sand kærlighed livet igennem: Afrika! Afrika, som er det kontinent, der har formet ham, men som også ender med at forstene ham.

Clézio modtog i 2008 Nobelprisen i litteratur, og i denne roman er sproget lettilgængeligt og til tider smukt i kraft af sin enkelthed. Dertil får man som læser et interessant om end kort indblik i kolonialismens eftervirkninger og en fremmed kultur med mange ar på sjælen. Clézio har tydeligvis arvet sin fars kærlighed til Afrika: ”Hvis min far blev afrikaner i kraft af sin skæbne, kan jeg tænke på min afrikanske mor, hende der kyssede mig og gav mig føde i det øjeblik jeg blev undfanget, i det øjeblik jeg blev født.”