Bog

Tryghedsnarkomaner & Hold kæft og vær smuk

Af (
2013
)

Anmeldelse

Tryghedsnarkomaner & Hold kæft og vær smuk af Vita Andersen

24 feb.14

Digte og noveller fra 1970’erne, hvor ensomhed og ensformighed står som fællesnævner for kvinder, der er ofre i en mandsdomineret verden.

'Tryghedsnarkomaner' udkom i 1977 og solgte på daværende tidspunkt mere end 'Yahya Hassan' og 'Hold kæft og vær smuk', der udkom i 1978, blev også en kæmpe salgssucces. Nu er de to værker af Vita Andersen samlet i en nyudgivelse, hvor en af vor tids unge digterinder, Olga Ravn, har suppleret værkerne med et forord. Vita Andersen bruger sin egen opvækst, som var præget af svigt og mangel på tryghed og stabilitet i hele sit forfatterskab og disse digte og noveller er ingen undtagelse.

Når man læser eller genlæser såvel digte som noveller nu mere end 30 år efter, de er skrevet, giver de et billede af en tid, der på mange måder er meget langt væk. Den kvindetype, Vita Andersen beskriver, er uden undtagelse den kærlighedshungrende, behagesyge, usikre kvinde, der søger tryghed hos en mand. Det er kvinden, der drømmer om tøj, ting og ferie på Costa del Sol, og for hvem jobbet kun er en nødvendighed, indtil hun finder den mand, der tjener penge nok. Ingen af kvinderne drømmer om uddannelse eller karriere.

Opfattelsen af kvinden som offer er på mange måder er symptomatiske for tiden. Mange af de kvinder, der begynder at skrive i 1970’erne, beskriver således kvinden som offer, og adskillige af tidens børnebøger fortæller den samme historie. Første udgave af 'Kvinde kend din krop' (1975) ser kvinden som offer – både i indholdet og på omslaget, og i en film som "Ta' det som en mand, frue" (1975) bliver budskabet skåret helt ud i pap.

Digte såvel som noveller handler om kvinder og piger, der bliver udsat for svigt, og de mænd, der optræder, er uden undtagelse usympatiske. Jeg synes helt klart, at det er de noveller, som fortæller om pigebørnene, der udsættes for massivt omsorgssvigt, der står stærkest og er mest gribende. Portrætterne af de voksne kvinder virker lidt mere antikverede, og jeg måtte tage mig selv i at blive en smule irriteret på nogle af dem. Kun ét digt er set fra en mands synsvinkel. Digtet hedder 'Ude at skide' og fortæller om en mand, som efter at være blevet forladt af sin hustru, sidder på tønden og i sin indre monolog tordner mod rødstrømper og kvindefrigørelse.

Sproget hos Vita Andersen er enkelt, uden metaforer og fremmedord. Ind imellem kommer der oven i købet en ekstra forklaring i parentes. Da digtsamlingen udkom, var det epokegørende, at digtene var skrevet uden rim. Knækprosaen var født.

Olga Ravns forord, som jeg læste både før og efter Vita Andersens tekster, giver en fin analyse af indholdet krydret med personlige betragtninger. Da Olga Ravn skulle skrive forordet til denne bog, følte hun sig fuldstændig så ynkelig som den forsmåede kvinde, der står udenfor huset til den mand, som har forladt hende i digtet 'Jeg er forelsket i dig'. Et gammelkendt tema som vi også kender fra visen "Solitudevej", som Elga Olga sang i 1953. For Olga Ravn, der er født i 1986, repræsenterer Vita Andersen, der er født i 1944, en helt anden generation, men følelsen af at blive forsmået og forladt er til hver en tid den samme. Fordi jeg er et helt andet sted i livet, kan jeg blot trække på smilebåndet – og huske!

Analyse

Andersen, Vita - Tryghedsnarkomaner & Hold kæft og vær smuk

Vita Andersen debuterede i 1977 med digtsamlingen 'Tryghedsnarkomaner', som er en af Danmarks mest solgte digtsamling nogensinde.

TRYGHEDSNARKOMANER

Allerede i første digt slås de overordnede temaer an: kvinde overfor mand, søgen efter kærlighed overfor selvhad, familie overfor ensomhed, håb overfor uindfriede forventninger, det ydre overfor det indre. Er den så lige så aktuel nu som i 70’erne? Ja, det er den. Temaerne behandles i dag i såvel dagspressen, som på tv og i ugebladene. Det, der var tabubehæftet i 70’erne, er blevet udtalte emner i det offentlige rum. Men her opnås aldrig den magi, digte kan fremkalde.

Hvert digt kan stå for sig selv, og hele digtsamlingen giver et billede af en kvinde, der ikke kan finde sin egen identitet uden at skulle spejle sig i andre – specielt mænd. Digtene om barndommen viser os den ensomme pige som higer efter kærligheden, men skubbes bort fra moren, til adoption, tilbage til moren, videre til opvækst på børnehjem eller hos tilfældige mennesker, alt imens moren forsvinder ind i sin sindssyge. Hun lærer fra barnsben, at kun ved at være på en bestemt måde, nemlig den, hun tror, modparten ønsker, kan hun opnå belønningen: kærlighed. Det er hjerteskærende at følge hende i det voksne liv, hvor trøstekøb og –spisning skal fylde barndommens tomrum. Udseendet, de startende rynker, de hængende bryster, den konstante fedmeangst bliver fokuspunktet, og dermed hendes væsentligste midler for at kunne nå målet: absolut bekræftelse og accept. Man efterlades med et spørgsmål, om hun nogensinde vil komme til at føle sig god nok, smuk nok, rigtig nok - også selvom hun fik alle ønsker opfyldt. Tomrummet er der konstant. Dette understreges gennem digtenes monotont konstaterende tone, som kryber ind under huden på læseren, som her i 1. strofe af digtet Depression:

"Der var ikke det hun ikke havde forsøgt
ejerlejlighed
skifte type
kassebukser
et smukt smil
krydderurter i lerpotter
kærlighed
skifte job
håndbøger i filosofi
hun klarede sig dårligere og dårligere
jo ældre hun blev
mere uegnet til alting
hun følte at lige meget hvad hun gjorde
spildte hun tiden
på den ene eller anden måde
andre spildte ikke tiden tænkte hun
der var noget hun skulle nå
hun vidste ikke hvad
hun havde prøvet det meste"

Knækprosaen bruges igennem hele digtsamlingen og limer hver linie til hinanden og understreger derfor de mange dobbelttydige udsagn. Det er enkel og let forståelig lyrik uden svære ord eller snørklede vendinger. Den opremsende tone og det ukomplicerede sprog fremkalder et nøgtern syn på en kvindes liv – en realistisk hverdagslivsskildring. Vita Andersens liv er tæt på digtsamlingens lyriske jeg, så tæt, at 'Tryghedsnarkomaner' må placeres i bekendelsesgenren. Dog er der også ført mange af kvindefrigørelsens temaer igennem digtene. Disse er tidstypiske for 70’ernes digtning og ses også hos fx Charlotte Strandgaard, Dea Trier Mørch og Herdis Møllehave.
Forfatterskabet er belønnet med en række hædersbevisninger: De Gyldne Laurbær, Kritikerprisen, Søren Gyldendal-Prisen og Henrik Pontoppidans Mindefond. Vita Andersen er højaktuel med romanen 'Get a Life' (2003), som netop er nomineret til Radioens Romanpris 2004. Igennem hele sit forfatterskab kredser Vita Andersen om spillet mellem kvinden og manden, og hvordan barndommen står som en skygge bag og imellem dem.

Andre udgivelser er digtsamlingerne 'Næste kærlighed eller Laila og de andre' (1978) og 'Det er bare ærgerligt' (1981), novellesamlingen 'Hold kæft og vær smuk' (1987), romanerne 'Hva’for en hånd vil du ha’' og 'Sebastians kærlighed' (1992), samt skuespillene 'Elsk mig' (1980), 'Kannibalerne' (1982) og 'Brændende kærlighed' (1996) og børnebøgerne 'Petruskas laksko' (1989) og 'Coco' (1997).

Analyse af cand.mag. Tine Enger

 

HOLD KÆFT OG VÆR SMUK

Stemningsbarometeret svinger fra almindelig kulde til ishavstemperaturer i Vita Andersens 12 noveller om forsømte børn, opløste familier og mislykkede parforhold.

Med denne samling, hendes anden bog, 'Hold kæft og vær smuk' (1978) bygger Vita Andersen videre på de temaer, hun havde lagt frem i digtdebuten og skandalesuccesen, 'Tryghedsnarkomaner' fra 1977. Skiftet fra digte til prosa gjorde ikke den store forskel, da Andersens digte i sin form nærmer sig prosaen, hvilket gav litteraturanmelderen Torben Brostrøm anledning til at introducere begrebet knækprosa.

Novellerne er en række rystende beskrivelser af børns miserable opvækstforhold i 50’erne, og som følge heraf ulykkelige liv og kærlighedsforhold som voksne. I alle fortællinger er der kvindelige hovedpersoner: 10-12-årige piger og deres fraskilte mødre, unge kvinder, der selv er blevet fraskilte mødre, samt et enkelt eksempel på en midaldrende kvinde, der bliver skilt efter mange års ulykkeligt ægteskab og forgæves søger efter kærlighed.

Hvordan kan det gå så galt, kunne man spørge? Novellernes pessimistiske svar er, at den sociale arv udgør en ubrydelig cirkel, som fastholder generation efter generation i et jernhårdt greb. Årsagen til denne menneskelige misvækst skal først og fremmest søges i en tabserfaring gjort i den tidlige barndom. Gang på gang skildrer Vita Andersen, hvordan børn bliver skadet som følge af mangel på omsorg i de første år. Dette er ligefrem temaet i den første novelle ”Fejlen” om 12-årige Petra, der lige fra fødslen har været en skuffelse for sin mor, der ikke lægger skjul på, at hun hellere ville have en søn. De første tre leveår er Petra helt overladt til sig selv. Under hele opvæksten bliver Petra tilsidesat til fordel for lillebroderen Petrus. Forældrene bliver skilt, og moderen nægter Petra at modtage gaver fra faderen. Petra er uønsket, og da det går op for hende, at hun har været udsat for omsorgssvigt som spædbarn, bryder hendes verden sammen.

De forsømte børn higer efter den voksnes kærlighed, men skuffes igen og igen i deres længsel efter opmærksomhed, tryghed og nærhed. Ofte bliver forholdet mellem barnet og den voksne vendt om: den mor, der ikke er i stand til at give sit barn tryghed, er som regel selv et offer for lavt selvværd og mangel på det følelsesmæssige overskud, der skal til for at kunne påtage sig ansvar for et andet menneske. Disse umodne voksne er optaget af deres egne problemer, kærestesorger, pengemangel, nervelidelser, som ofte fører til et pille- og alkoholproblem, psykisk sammenbrud og selvmordsforsøg. Det bliver således barnets ansvar at tage sig ikke bare af mindre søskende, men også af moderen. Pigerne lever hele tiden i usikkerhed og med angst for fremtiden. Hvis moderen bryder sammen, lurer truslen om placering uden for hjemmet, og børnehjemsoplevelser, som indgår i flere af novellerne, er næsten værre end at leve i en dysfunktionel familie.

Senere i livet er disse forsømte børn ude af stand til at etablere varige forhold. I novellen ”Rod” hører vi om den unge kvinde Maria, (hvis forældre er skilt), som har været gift tre gange, har fem børn og roder sig ud i et forhold til en voldelig mand. Kærligheden har det også skidt. Kvinden Maj, der er adoptivbarn og papmor til læreren Allans to børn, føler sig så meget udenfor, at hun lægger sig ud i skoven for at dø. En anden gift kvinde lever sig i den grad ind i forestillingen om at være forelsket i en anden mand, at hun iscenesætter et stævnemøde med en elsker, der ikke vil vide af hende. Heller ikke seksualiteten fungerer normalt. Der er historien om Kurt, som konkurrerer med en kollega om, hvor mange gange han kan kneppe sin kæreste på en dag. Der er impotente Henry, som har brug for soft-porno, reb og læder for at gennemføre et samleje. Og der er Flemming, som bruger fysisk vold. Selvsagt er der ingen nydelse for kvinderne i disse forhold.

Er der overhovedet en vej ud af denne triste sociale virkelighed? Ikke hvis man holder sig til det, der står i novellerne. Men i og med, at Vita Andersen sætter ord på problemerne og taler på de svages vegne, sker der en synliggørelse, som kan være et skridt på vejen til at bryde den onde cirkel.

Analyse af cand. mag. Anne Borup

25 maj.12

Ungeanmeldelse

Tryghedsnarkomaner

Ærkefeminist, revolutionær og en røvfantastisk digter. Vita Andersens debut, ’Tryghedsnarkomaner’, er et af vores allervigtigste poetiske værker her i Danmark.

’Tryghedsnarkomaner’ er et opråb til alle danske mænd og kvinder. Det er redelig selvterapi. Det er en stemme, der var brug for i sin samtid – en stemme der stadig er brug for i dag.

Vita Andersen skriver om sine oplevelser som kvinde i et mandsdomineret samfund, om sin opvækst med en psykisk ustabil mor, om sine elskere og hendes dybe depression, og om uretfærdigheder og selvmordsforsøg. I digtet “Gudrun Brun” fortæller Andersen satirisk, hvordan hun blev kastet rundt fra plejefamilie til plejefamilie, og om hvordan den danske overlæge Gudrun Brun behandlede hende hensynsløst og tvang hende tilbage til hendes ustabile mor efter, at den 8-årige Vita endelig var faldet på plads i hendes nye familie:

”du kunne vel ikke gøre for det Gudrun Brun 
du valgte forkert for mig 
hvis du havde spurgt mig 
ville jeg helst være blevet hvor jeg var 
hos dem der havde adopteret mig 
men du valgte vel i bedste mening 
og snakkede om moderens hellige ret 
det er jo ærgerligt”

Det er en digtsamling af uendelige dybder, og det ville være umuligt i anmeldelsens korte format at nå at behandle alle dens temaer. Dog har digtene alle det tilfælles, at de tydeligt portrætterer et billede af kvinden på Andersens samtid. Et billede af kvinden som et offer for et mandssamfund, i hvilket sporene fra en tid, hvor kvinden var ejendomsret, stadig kan mærkes. Hvert digt er en fortælling, som Andersen maler for os, og de billeder, hun maler, er hjerteskærende, barnlige, rå og mest af alt ægte. Hendes digte er tunge og tynger hjertet. De higer efter retfærdighed og skriger af smerte og svigt.

’Tryghedsnarkomaner’ er fyldt med ambitionen og nødvendigheden om at nå til et punkt i vores samfund, hvor kvinder skal være foruden vold, forfængelighed og en opfattelse af underlegenhed. Vita Andersen gør klar til kamp og ved mere end nogen anden, at kampen er nødt til at komme indefra. Ingen andre end os selv kan lave om på det.

Mænd og kvinder, unge og ældre, anskaf jer ’Tryghedsnarkomaner’ med det samme; dét er feministisk pligtlæsning.

 
04 jan.24

Bogdetaljer

Forlag
Samleren
Faustnummer
50759466
ISBN
9788763829595
Antal sider
318

Artikel

Tema

Tema

Stærke stemmer fra 70'erne

Rødstrømperne satte fodaftryk i litteraturen med temaer om køn, moderskab og nye familieformer. Temaer, som går igen i de senere års litteratur.
Læs mere

Tema

Tema

Tema

Kvindelige fyrtårne

Vi stiller skarpt på de kvindelige fyrtårne, der op gennem tiden har skrevet om og debatteret kvinders forhold i deres værker.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer