Lev og Sofija Tolstoj

Storladen grafisk biografi i verdensklasse vækker historien om forfatteren Lev Tolstoj og hans elskede Sofija til live. 

Bogen portrætterer Tolstoj som et komplekst menneske i en historisk sammenhæng og i relationen til hans muse og livsledsagerske Sofija - ikke som et idol, der skrev sine værker i et vakuum. Det er en lærerig bog om Tolstojs filosofiske ideer og den historiske baggrund for hans værker, men også en sand kærlighedshistorie.

Bogens titel siger det tydeligt – denne bog handler om både Lev Tolstoj og Sofija Tolstoj, hvis nogen nogle skulle være i tvivl. Og allerede på de første sider står det klart for læseren, at forholdet mellem de to var fyldt med både dyb kærlighed og fyrværkeri. Den gamle Tolstoj forlader sin Sofija, og på sin vej væk fortæller han sin livshistorie.

Fra barndommen som privilegeret arving til en stor ejendom følger vi Tolstoj op gennem ungdommens udskejelser. Hans idealisme byder ham at blive soldat, men oplevelsen af krig stemmer ikke overens med hans romantiske forventninger, og han bliver efterfølgende indædt modstander af vold.

Under sine studier bliver Tolstoj grebet af ideen om at gøre en forskel for lokalbefolkningen, og han vender hjem for at lave en skole. Her møder han Sofija: et møde, der bliver skelsættende for dem begge. Sofija bliver hans livsledsager, mor til hans børn, sparringspartner og sekretær, og bogen handler ikke bare om Lev Tolstojs liv men også om den stormfuld kærlighed og samarbejdet mellem de to passionerede mennesker. Lev Tolstoj har man nok hørt om men ikke Sofija, og denne grafiske biografi retter op på ubalancen.

Sofija Tolstoj renskrev løbende Tolstojs manuskripter i hånden - fx til klassikeren Krig og fred hele syv gange, og det er jo altså ikke en lille bog. Samtidig var hun i løbet af deres forhold gravid 37 gange og fik 13 børn. Bogen her er et interessant kig i Ruslands historie, og viser Tolstojs ideers udvikling gennem tiden, men det er også en skæbnesberetning om et kvindeliv.

Med alderen vendte Tolstoj mere og mere ryggen til det verdslige, og hans insisteren på at efterleve sine overbevisninger og strenge filosofi kom imellem ham og den mere pragmatiske Sofija. Hun stod ham bi, mens han konstant søgte efter svaret på, hvordan han skulle leve, men forfatterens insisteren på at leve i overensstemmelse med sin filosofi betød i praksis store ofre for hans familie. Denne beskrivelse af prisen for kunstnerens idealisme minder mig om Sidsel Mørchs gribende graphic novel Rids om den danske digter Gustaf Munch-Petersen.

Samarbejdet mellem forfatter og tegner fungererer godt, og Rehrs tegninger er fulde af dejlige detaljer i fx påklædning og baggrundens landskaber og bygninger, der giver dybde og troværdighed til denne historiske fortælling. Teksten skifter mellem direkte tale og Lev Tolstoj, som fortæller i tilbageblik, men det hele flyder og giver mening. Læsere af Rehrs mest kendte værk Gavrilo Princip vil uvægerligt have høje forventninger her – denne biografi lever op til dem alle.