Ravkikkerten

’Ravkikkerten’ sætter prikken over i'et i Philip Pullmans univers om død, kærlighed og alt midt imellem. 

I den 3. og sidste bog i serien genoptager Will og Lyra deres rejse. De besøger utallige nye verdener, heriblandt de dødes verden. På deres rejse lærer de mere om genfærd, engle og Fru Coulters komplicerede følelser for sin datter. Derudover nærmer Will og Lyra sig puberteten, hvilket følger med helt nye udfordringer og følelser.

Siden Lyra forsvandt fra Will, har hun ligget i en bevidstløs tilstand hos fru Coulter, der har bragt hende til en hule i et tropisk land langt væk fra det sædvanlige Oxford. Fru Coulter mener, at det er den eneste måde hun kan beskytte hende fra den skæbne, kirken har tildelt hende. I sine drømme ser Lyra glimt af sin afdøde ven Rodger. Hun må finde en måde at komme i kontakt med ham.

For at komme til verdenen for de døde skal man på en længere rejse. Her skal Lyra skilles med sin daimon for første gang, og hun finder ud af, hvordan det virkelig er at være alene.

Igennem de døde finder Will og Lyra ud af, at de dødes rige er et koldt og dystert fængsel, som de må hjælpe dem med at slippe ud af.

Imens arbejder Mary Malone, videnskabsmanden fra Oxford Universitet, på at skabe et instrument, der gør mennesker i stand til at se støv. Hun arbejder sammen med mulefaerne, som er mærkværdige dyr fra en verden langt væk fra hendes egen. Mary Malones synspunkt er, i min mening, nogle af de bedste kapitler, fordi vi ser hende lære at kommunikere og opbygge forhold til mulefaerne.

’Ravkikkerten’ udvider Philip Pullmans univers eksponentielt. Will og Lyra besøger verdener, man har svært ved at forestille sig. Vi lærer også mere om daimoner og hekse, og hvordan de kan separere sig fra deres sjælelignende væsner. Båndet mellem daimoner og mennesker har været altafgørende i Lyras verden – hvad end der sker, kan du ikke skille dig fra din daimon – og hendes verdenssyn ændres drastisk med denne viden.

Jeg er helt vild med, hvordan de forskellige karakterer udvikler sig i serien. Lyras modenhed opbygger sig på en måde, der er svær at finde i andet litteratur. Derudover er Will og Lyras forhold til hinanden smukt og unikt - hvilket ses tydeligt i slutningen af bogen uden at afsløre for meget. Med ’Ravkikkerten’ formår Pullman at samle alle enderne på en tilfredsstillende måde.