Helt fint, tak

”Helt fint, tak” er det bedste man kan præstere at sige, når man står i en livsomvæltende situation, som man hverken havde ønsket eller forudset. Dette er tilfældet for Maggie. 

Hvad gør man? Hvad gør man absolut ikke? Og hvordan finder man sin vej tilbage på enehånd, når man ellers havde planlagt, at den skulle foregå hånd i hånd med en anden?

Maggie er 29 år og fraskilt fra Jon, som hun har brugt hele sin ungdom med. Hun er nu på bar bund, som samtlige af os havde været, og kæmper i alle retninger. Uanset hvor mange velmenende råd hun får, hvor mange selvhjælpsbøger, hun læser, og dates, hun begiver sig ud på, virker det ikke, og Maggie synker længere og længere ned. Til sidst bliver hun nødt til at se situationen i øjnene i stedet for at flygte for sin realitet: Jon er ikke længere i hendes liv, og det gør mere ondt, end hun kan bære.

Hun ender med at falde sammen psykisk. I ruinerne af sit gamle liv flytter hun tilbage til sin far, hvor hun begynder på en frisk. Hun opsøger vennerne, som hun tog for givet, forelsker sig, selvom hun ikke troede, det var muligt og får etableret sig godt i sin nye virkelighed. Hun bliver okay med ikke nødvendigvis at være okay. For som Maggie erfarer igennem bogen, så ”vil der ske virkelig skod ting i ens liv”, og man skal lære at kunne gå igennem det, selvom man har det forfærdeligt.

Bogen minder om Alt hvad jeg ved om kærlighed, hvor den med sin skæve og ærlige skrivestil tager læseren helt ind der, hvor det gør ondt. Den hjælper med at sætte ord på alt det, som man selv kan have svært ved at finde ordene for. ’Helt fint, tak’ er en smuk og sindssygt ærlig fortælling om at sige farvel til et menneske, man elsker.