17 sep.17

Artikel

Længe leve Litteratursiden!

Kommentarer

5 kommentarer
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
fre, 29/09/2017 - 19:25

Den  kommercielle side af litteraturformidlingen bliver mere og mere indviklet, og jeg tror, det er af største vigtighed at få ryddet ud i pladderet. F.eks.: hvordan skal man som selvudgiver forholde sig til DBCs skrappe regler, der helt automatisk udelukker forfattere, der bl.a. ikke opfylder kriterier som disse:  "Bøger af ukendte forfattere, der er udgivet af dem selv eller af forlag, hvis udgivelser sjældent efterspørges ad bibliotekerne, udvælges som hovedregel ikke til bibliotekskatalogisering". Dvs. at gode forfattere og forfatterskaber automatisk fravælges, hvor man i stedet burde tage imod dem med åbne arme, fordi de litterært set KAN være langt bedre, end fordommene lader ane.
Hvis den nye litteraturside bliver en luk-kæften-på-forfatterne - og sådan virker det faktisk ved første øjekast - så er det altså for dårligt. Det er skidt nok, som det er, og det skal altså nødig blive værre ....
 

AfJørgen Dissing Nørgaard
man, 02/10/2017 - 17:00

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Hej Else
Mange tak for din kommentar. Det jeg allerførst kommer til at tænke på er, at udfordringerne faktisk jo er vokset ud af noget vildt godt; nemlig det faktum at der aldrig før har været så mange der gerne vil udgive deres tekster som nu. OG det synes jeg er fantastisk for ytringsfriheden, for demokratiet og os alle sammen! Det er jo også sikkert den egentlige baggrund for DBC's regler; der er simpelthen ikke tid til at tage stilling til alle de bøger der kommer ind, og så kan man jo være nødt til at lave nogle måske lidt firkantede skillelinjer. 
Nå det er sagt, så har jeg i en lang årrække arbejdet rimelig tæt på både store og små forlag i Danmark, og det er min helt faste overbevisning, at de bøger der udgives på disse redaktionelle forlag i det store hele faktisk er af højere kvalitet end dem der udgives af selvudgivere og  selvbetalingsforlag. Alle de forlag jeg kender til arbejder benhårdt, topprofessionelt og med en stor kunstnerisk forståelse, og jeg synes det er meget sjældent at de laver deciderede fejltgelser, må jeg indrømme. Derfor er jeg også at den mening at Danmark har en sund forlagsverden og udgivelsespraksis - og jeg håber meget at det fortsætter på den måde.
Mht. din sidste kommentar om at vi på Litteratursiden skulle ønske at forfatterne ikke kan komme til orde, så kan det ikke være mere forkert. Vi gør meget for netop at få forfatterne til selv at skrive artikler eller svare på spørgsmål i interviews, så siden også bliver et levende sted med så mange aktive forfattere som muligt. Og hvis man ikke er udgivet på et redaktionelt forlag kan man på vores nye side stadigvæk gå ind under alle anmeldte bøger og skrive egne kommentarer og tanker. 
Jeg håber du trods alt bliver glad for den nye side, når den springer i luften til november :-) 

AfKaj Hansen
man, 18/09/2017 - 20:56

Ang. nye Litteraturside.
Hver gang jeg får brev fra f.eks. mit elselskab om, at nu bliver det meget lettere for mig at følge med i mine regninger, så gruer jeg, thi det viser sig altid, at det bliver dårligere. Lidt samme fornemmelse har jeg, når I nu bebuder nye og gode tiltag. Jeg er især ked af, at I vil, at brugerne fremover ikke skal kunne lave indhold. Der står: ”Med årene har det vist sig, at høj kvalitet og troværdighed kan være svært at forene med brugerskabt indhold”, hvilket sikkert er rigtigt, men for mig har det brugerskabte indhold i hvert fald været det mest interessante. Det vil let blive for stereotypt og kedeligt, hvis alt på et sted som dette bliver af ”alt for høj kvalitet”. Jeg synes, at det har været givende, at stifte bekendtskab med forskellige brugeres ”mere eller mindre kvalificerede” indlæg, selv om det i mange tilfælde har fået mig til tasterne. Ligeledes har jeg haft udbytte af at kunne bringe ting på bane, som så måske kunne få andre med på vognen. Og så dårligt synes jeg nu heller ikke, at det, vi brugere har bidraget med, har været.

AfLise Vandborg
tir, 19/09/2017 - 15:36

Som svar til af Kaj Hansen

Kære Kaj,
Tak for din kommentar og for dine gode bidrag i øvrigt til sitet. Det er bestemt ikke tanken at lukke for debatten. Tværtimod.  Vi vil gerne skrue op for debatten om bøger i læseklubben, og som  bruger kan man fortsat kommentere på indlæg og anmelde en bog i kommentarfeltet under den redaktionelle anmeldelse. En af fordelene ved det nye site er således, at vi samler alt indholdet om en bog, fremfor at den redaktionelle og bruger-anmeldelsen som nu ligger separat på sitet. Derudover bliver søgefunktionen på sitet langt bedre end den er i dag.
Ændringerne vedrørende publicering af indhold skyldes, at vi bliver nødt til at tage konsekvensen af at der gang på gang  er nogen, der overtræder vores retningslinjer med eksempelvis  kommercielt indhold, reklame for eget forfatterskab. eller indlæg der ikke har nok med litteratur at gøre. Flere og flere af vores brugere melder tilbage, at der er meget støj på sitet, som skygger for alt det gode indhold, ud over at det kan være svært at skelne mellem redaktionelt indhold og indhold, der ikke har været gennem en redaktionel proces. . Både forlag, gymnasielever og bibliotekarer forveklser de to typer indhold. Hvis en en gymnasielev eller studerende i en opgave forveksler redaktionelt indhold med brugerskabt indhold betyder det,  at eleven ikke får godkendt kilden.
Statistikken viser også at brugerne først og fremmest efterspørger sitets redaktionelle indhold.
Der er naturligvis mange fine indlæg skrevet af brugerne  - som dine indlæg er gode eksempler på. Derfor bliver det også muligt som bruger at få et indlæg publiceret efter aftale med redaktionen. Vi kan give flere detaljer om dette, når vi er tættere på lanceringen af det nye site.
 
Mange hilsnerLise 

AfInge Marie Moritzen
ons, 20/09/2017 - 08:31

Som svar til af Lise Vandborg …

Jeg ser hen til, at alt samles om de enkelte værker...og så er jeg en af dem, der er irriteret over det, der kaldes støj på siden.
Det er mest i form af selvpromovering af egne fantastiske værker. Især i skjult form....
Jeg kan huske, at der engang var farvekode på opslag, men det er nok ikke vejen tilbage.
Jeg læser meget af det redaktionelle stof, men de mange brugeropslag hopper jeg oftest over, især når de er fra de faste alt-kommenterende personer. (Det er blevet bedre)