Jeg er sådan et bogmenneske! Og jeg læser helst på papir, mens det er på skærmen, mine bøger bliver til.
Jeg synes, jeg har skrevet altid, og jeg har stadig de allerførste små historier liggende, som jeg skrev i femte klasse. Hovedpersonen hed Hikke Havgiraf … Dagbog har jeg skrevet, siden jeg var fjorten og gør det stadig. Der står nu en lille meter dagbøger på mit arbejdsværelse, og det hænder, at jeg læser i dem. Som ung, da jeg var omkring tyve år, skrev jeg prosadigte og småtekster. Til skuffen, og jeg har dem stadig. De gamle tekster virker som et kig tværs gennem min livshistorie – helt fri af erindringens slør.
Jeg er født og opvokset i Aarhus, hvor jeg blev uddannet lærer og underviste både børn og voksne i otte år.
I 1979 tog jeg ud at sejle på et gammelt træskib, Shearwater, sammen med ti andre aarhusianere og min datter, Sissel-Jo Gazan, som da var fem et halvt år. Vi sejlede på Middelhavet, fra Spanien til Cypern, i det meste af to år.
Midt i perioden sejlede jeg med Troels Kløvedal og Nordkaperen hele vejen fra Danmark, ned langs Europas vestkyst og ind gennem Gibraltarstrædet til Korfu i Grækenland. Kløvedal lærte mig at bruge en sekstant og at sejle et skib, mens jeg selv lærte mig stjernebilledernes navne – og nogle af mine egne grænser at kende. Sideløbende tog jeg diverse yachtskippereksamener og endte med at have papir på at måtte sejle skibe, som vejede op til 100 tons, hele vejen rundt om kloden. Det var jeg ret stolt af. Jeg har brugt mine sejlererfaringer fra Shearwater og Det Græske Øhav i børneromanen 'Barn af det havblå rige'.
Vel tilbage i Danmark turde jeg prøve at leve af at være forfatter. Det betød, at jeg selv skrev bøger, oversatte andre forfatteres bøger, var anmelder, redaktør og konsulent, og at jeg holdt en lang række foredrag og kurser. Jeg har også mit eget lille forlag, Landtryk. Mine bøger og oplæg har altid handlet om det, jeg har været optaget af i de forskellige perioder af mit liv, og jeg har skrevet bøger om det til både små og store børn og til voksne. Mine børnebøger har tit været rettet til læsere i den alder, mine døtre havde – en 10-årig fosterdatter kom til i 1992 – og nu senere er det børnebørnene, som jeg bruger på den måde.
Det begyndte med kønsroller, at være politisk aktiv og sexualundervisning. Så blev det personlig udvikling og ikke-voldelig kommunikation, jeg beskæftigede mig med. Da jeg fik råd til det, tog jeg hul på en gammel drøm: at skrive romaner. Det blev først til de tre i serien om en trettenårig pige: 'Lola midt i verden', og min seneste udgivelse er en roman til voksne, 'Ana elsker'.
Jeg har været brevkasseredaktør på skolemælk.dk i ti år, og det har været så givende for mig – og bevægende. Mere end 600 mennesker har i årenes løb fortalt mig om deres problemer med børnene og haft tillid til, at jeg måske (– forhåbentlig!) kunne hjælpe dem.
Jeg har rejst meget gennem årene, og i de senere år har jeg boet et par måneder hist, et halvt år her i Aarhus, København, Australien og Berlin, mens min base ligger på Samsø.
I de første ti år af dette årtusinde var jeg litteraturpolitisk aktiv, især i Dansk Forfatterforening, men jeg sad også flere år i Statens Kunstråds Repræsentanskab, ligesom jeg var medlem af forskellige litteraturpolitiske udvalg. Jeg er stadig yderst optaget af litteraturens betydning i menneskers liv – og ikke mindst i mit eget.
