Klimalitteratur

Litteraturen udstiller de fatale konsekvenser af menneskelige handlinger og udgør samtidig en fiktiv legeplads med et indbygget refleksionsrum. 
 

Fiktionen har den særlige kraft, som kan stå ved siden af naturvidenskaben: At få os til at forestille os, at der findes andre mulige verdner. Samtidig sanseliggør klimalitteraturen vores bevidsthed om natur og klima. Vores forhold til naturen er centralt, men også teknologien blander sig i synet på vores rolle i det store verdensbillede. I et bredere perspektiv beskæftiger klimalitteraturen sig med en mulig ændret forståelse af, hvordan vi er placeret i omgivelserne.

Klimafiktionen spænder vidt og har både mytisk præg og et globalt blik - og ikke mindst deltager den i den stigende aktivisme, der vokser op i en vækstkritisk tilgang til verdens magthavere.

Forfatter og Ph.d. i psykologi og medlem af 'Forfattere ser grønt", Silja E. K. Henderson har skrevet artiklen Klimakrisen, litteraturen og den større virkelighed, hvor hun peger på, at katastrofen allerede er her og at kunsten kan spille en vigtig rolle i at udvide vores forestillingssevne, som også er i krise.

Klima og katastrofekurs
Klimafiktion omtales ofte som Cli-fi, som ikke uden grund rimer på Sci-fi. De har ofte et dystopisk og apokalyptisk afsæt og skildrer det at leve i en verden, hvis mennesket ikke tager affære, og klimaets katastrofekurs fortsætter. 

Økopoesi
I klimalitteraturen indtager økopoesien en central rolle, da den ofte anses for at være en genre med en særlig sensibilitet og styrke i forhold til at udforske menneskets forbundethed til naturen og omverdenen. Økopoesien sanseliggør derved vores økologiske bevidsthed.