Bog
Årets 12 måneder : min bog om årstiderne
Af
(
2017
)
Pop-op-bøger er uimodståelige, denne er ingen undtagelse. Peggy Nille skaber de smukkeste bøger, og denne lille bog om årstiderne er intet mindre end fantastisk.
Pop-op-bøger er uimodståelige, denne er ingen undtagelse. Peggy Nille skaber de smukkeste bøger, og denne lille bog om årstiderne er intet mindre end fantastisk.
Anmeldelse
Årets 12 måneder : min bog om årstiderne af Peggy Nille
- Log ind for at skrive kommentarer
Pop-op-bøger er uimodståelige, denne er ingen undtagelse. Peggy Nille skaber de smukkeste bøger, og denne lille bog om årstiderne er intet mindre end fantastisk.
Bogen indeholder det smukkeste årshjul, der måned for måned gennemgår, hvad det særlige er for netop denne måned. Når man åbner bogen, kommer de udstansede figurer til live og rejser sig som et helt lille teater.
I januar måned ser man sneen, kælketure, snemænd og glade børn, mens der under de forskellige figurer også står, hvad det er, vi ser, samtidig med at vi nederst på siden kan følge med i månederne og deres rækkefølge ved hjælp af farver. Til marts er der fuld fart på farverne, og dyrene begynder at få unger. I skoven præsenteres vi for både en lækat og kastestænger fra medlemmer af hjortefamilien. Juli måned er koboltblå og sender signaler om at bade ved stranden, om varme aftner og om fest. I november er farverne i stærke brændte nuancer, hvor naturen forbereder sin vinterhvile, og december er røde, grønne og blå farver med en stor julemand, der popper op, samt træ og gaver.
'Årets 12 måneder' er en bog, der viser højtider og traditioner, mens man overvældes af de mange smukke detaljer og udstansede figurer. Peggy Nille er en fantastisk forfatter og illustrator, som også står bag de smukke myldrebøger Skjult i en drøm, Skjult i havet og Skjult i junglen.
Der er rigtig mange ting at snakke om, når bogen åbner op for sine smukke skatte. Den er velegnet til hyggelige højtlæsningsstunder fra ca. 3 år.
Brugernes anmeldelser